Hauser Plads 26, København

Hauser Plads er den yngste af byens pladser, kun godt 150 år gammel. De ganske korte gader, der fører til den, vidner også om, at den er hugget ud af en karré. I middelalderen lå her Sankt Gertruds kapel og kirkegård. Pladsen er et resultat af kvarterets genopbygning efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Pladsen blev anlagt på privat initiativ i 1819 af den schweiziskfødte storkøbmand Conrad Hauser, som købte det ruinerede område og opførte sit eget hus her i 1813 på Hauser Plads nr. 32 på den langside af pladsen, som senere fik navn efter ham: Hausergade. Pladsen kom til at ligge bag Kultorvet kun adskilt fra dette med en enkelt karré. Først i 1830'erne blev pladsen anerkendt som offentlig plads og tillige som en slags aflastning for Kultorvet. Forhuset til Hauser Plads er opført i 1853-54 for bagermester W.C: Rubow. Første etage er ombygget i 1895-96. Huset er opført som et baghus til forhuset på matriklen, der ligger på Åbenrå 25.

Huset ligger på nordsiden af Hauser Plads med facaden ud til gaden og gavlene op mod naboerne. Det kun fire fag brede, grundmurede forhus har kælder og fem etager samt en udnyttet tagetage. I de østligste to fag er en stor, fladbuet port. Hele facaden er glatpudset med indfarvet, lys puds og har under førstesalens vinduer et kordonbånd, der er hvidkalket, ligesom den let udkragede gesims under taget. Taget er et teglhængt heltag med to blokformede køkkenskorstene med sokkel i rygningen ude ved gavlene. I tagfladen mod gaden er to meget store trefagskviste i traditionel udformning. Gårdsiden er pudset ligesom facaden. Den udnyttede tagetage er på gårdsiden udført som et mansardtag med to mindre, men traditionelle kviste. Vinduerne er, både mod gade og gård, firerammede, mod gaden med en rude i underrammerne; mod gården med to ruder i underrammen, men her er også trerammede vinduer i trappefaget og i køkkenfaget op mod den søndre gavl. Vinduerne er overalt hvidmalede og er formentlig fra opførelsen, skønt omhængslede og udstyret med nye anverfere. Fra pladsen er portrummet lukket med en formentlig oprindelig, tredelt fyldingsport. Selve portrummet er med fladt loft og ikke lukket mod gården, hvor der i øvrigt en bred overligger over portåbningen. Selve portrummet er helt bræddeindklædt med smalle perlestafbrædder og her er tillige den tofløjede, oprindelig indgangsdør med fem fyldinger til hovedtrappen, som er den eneste trappe i huset. Hovedtrappen er en toløbstrappe, som har drejede balustre, og som formentlig er oprindelig. Trin og reposer er dækket af linoleum og væggene er tapetseret med væv. I det indre er planen enkel og formentlig oprindelig: to stuer på to fag mod pladsen og et køkken med et trefagsvindue mod gården. Resten af pladsen tages af trapperummet. Rumudstyret er særdeles enkelt: fyrretræsgulvbrædder, lave fodlister, pudsede vægge og en lille loftgesims samt pudset loft. De indvendige døre har tre fyldinger, og indstukne hængsler, der er lysningspaneler i vinduerne mod pladsen. I lejligheden i tagetagen fremstår midtskillevæggen med synlig stolpekonstruktion, ligesom de nedre hanebånd er synlige med et fladt gipsloft umiddelbart oven på. I denne lejlighed er dog en tofyldingsdør fra slutningen af 1700-årene med tilhørende hængsling.

Hauser Plads 26 vender sin enkle facade og stuer ud til pladsen og indtager på den måde miljøet på stedet. Husets stil, den senklassicistiske periodes stilfærdige formsprog, i dette tilfælde prunkløshed, er dog fint i tråd med pladsens øvrige senklassicistiske ejendomme.

Byggeskikken er traditionel: overpudset murværk, bjælkelag og tagkonstruktion, de bevarede snedkerdetaljer og de pudsede lofter fortæller alle om periodens byggeri. Lejlighedernes planmæssige indretning følger tidens skik med stuerne mod gaden og køkkenet mod gården. Dette hus begrænsede udstrækning har altid været bestemmende for, at lejlighederne er ganske små, og at der kun er en trappe i bygningen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig overvejende til facadens proportionering og de særdeles beherskede dekorative elementer: kordonbåndet og den profilerede gesims. Herved holdes facadens vinduesrytme sammen. Stilistisk må huset betegnes som (sen)klassicistisk.

Læs videre om

• Idrætshuset, København
• Sankt Peders Stræde 18, København
• Trekroner Fort, Vor Frelsers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen