Hauser Plads 28, København

Hauser Plads er den yngste af byens pladser – kun godt 150 år gammel. De ganske korte gader, der fører til den, vidner også om, at den er hugget ud af en karré. I middelalderen lå ikke langt herfra Sankt Gertruds kapel. Pladsen er et resultat af kvarterets genopbygning efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Pladsen blev anlagt på privat initiativ i 1819 af den schweiziskfødte storkøbmand Conrad Hauser, som købte det ruinerede område og opførte sit eget hus her i 1813 på Hauser Plads nr. 32 på den langside af pladsen, som senere fik navn efter ham: Hausergade. Pladsen kom til at ligge bag Kultorvet kun adskilt fra dette med en enkelt karré. Først i 1830'erne blev pladsen anerkendt som offentlig plads og tillige som en slags aflastning for Kultorvet. Forhuset er opført over seks fag med kælder og fem etager i 1855 for bagermester W.C. Rubow. Ved opførelsen indeholdt bygningen både boliger med henblik på udlejning og bageri med butik i stueetagen samt lager og produktion i kælderen. Der var som nu to lejligheder på hver etage foruden beboelsesrum i tagetagen. Det nuværende hus erstattede en tidligere bygning, som også havde et bageri i kælderen og som var opført af Conrad Hauser. I 1898 blev nedgangen til kælderen i trapperummet nedlagt. Der blev installeret vandclosetter i alle lejligheder i 1908. De nuværende badeværelser stammer dog fra 1950'erne, og de blev indrettet i de tidligere pigekamre. Loftet var fra opførelsen indrettet til ni værelser, som hverken havde toilet eller køkkenfaciliteter. Lidt efter lidt blev der installeret først ét toilet heroppe, senere, i 1949 og 1951 blev der indrettet tekøkkener og et toilet mere. I 1958 blev taget omlagt og forsynet med fast undertag af brædder. Skorstenspiberne blev i den forbindelse taget ned, men skorstenskernerne findes fortsat op til 4. etage. I samme omgang blev der indrettet egentlige lejligheder i tagetagen. Frem til 1950 blev lejlighederne opvarmet med kakkelovne, men de blev alle fjernet, da centralvarmeanlægget blev udført i 1950-52. Renoveringen i 1950'erne betød, at de fleste værelser fik parketgulve og de nye badeværelser terrazzo.

Forhuset indgår i den historiske husrække, der indrammer Hauser Plads. Huset er grundmuret, seks fag bredt og fire etager højt med udnyttet tagetage samt kælder under en del af bygningen. Facaden er pudset og har en kvaderfuget underfacade, der afsluttes under første sals vinduer med en kordongesims. Herover står muren kvaderpudset op til den profilerede gesims under taget. Taget er et heltag med røde vingetegl og fem kviste mod gaden og fire mod gården. Der er ingen skorstenspiber i taget. I det østligste fag er en portåbning, der er rundbuet ligesom de øvrige vinduer i stueetagen. Vinduerne på etagerne er foroven afsluttet med en fladbue og i øvrigt indrammet med en kraftigt profileret indfatning. Vinduerne, som har nyere rammer, men i øvrigt er oprindelige, er firerammede med to ruder i underrammen. I tagetagen er vinduerne fra midten af 1900-tallet. Den tofløjede fyldingsport er fra opførelsen, dog findes det halvcirkulære overvindue ikke længere. Mod gården står muren pudset og malet. Her er vinduerne henholdsvis seksrammede og firerammede. Vinduerne er ud for trapperummet placeret ved reposerne og derfor forskudt i forhold til de øvrige vinduer. Som udgang fra erhvervslejemålet er en nyere fyldingsdør isat. Det samme gælder hoveddøren i portrummet.I det indre er plandispositionen stort set intakt, dog har indbygningen af badefaciliteter medført mindre ændringer, såsom tilføjelser af døre. På alle etagerne, i mindre grad dog i tagetagen, er der bevaret en stor del af de oprindelige lysnings- og brystningspaneler og indvendige døre. I stueetagen er der ligeledes bevaret lysningspaneler i de buede vinduer og her findes også tofløjede fyldingsdøre som formentlig er fra opførelsen. I lejlighederne til venstre er også køkkenskorstenen bevaret, ligesom køkkenet findes på sin oprindelige plads i alle lejlighederne. Hovedtrappen med drejede balustre og mahognihåndliste er ligeledes fra opførelsen.

Hauser Plads 28 understøtter med sin rundbuede port, dør og vinduer det historiske miljø på stedet. Husets stil, den senklassicistiske periodes stilfærdige og harmoniske formsprog med de nedtonede, men forfinede dekorative pudsdetaljer, understreger på fornem vis den tidsepoke, hvor pladsen blev skabt, og er i fin samklang med de tilsvarende bygningers stiludtryk.

Den kulturhistoriske værdi ligger i den traditionelle byggeskik: murværk med pudset facade, bjælkelag og tagkonstruktion, snedkerdetaljerne og de pudsede lofter fortæller alle om datidens byggeri. Dertil kommer, at lejlighedernes planmæssige indretning følger tidens skik med stuer mod gaden, mens køkken og et kammer ligger mod gården. Oprindeligt har tjenestefolkene været henvist til værelser i tagetagen.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i den fine graduering af etagerne, der bæres af stueetagens bueåbninger og herover aftrapningen af vinduesindfatningerne op til fjerde etage, som er uden indfatninger. Hertil kommer anvendelsen af den dekorative kvadermarkering i pudsen. Huset havde oprindelig en sparrenkopgesims og havde blådæmpede tegl mod gaden, men den øverste gesims er ændret, formentlig i forbindelse med tagomlægningen i 1950'erne. Tagfladen mod Hauser Plads har i dag røde vingetegl. Den tætte vinduestakt og de virkningsfulde dekorative elementer er med til at understrege husets pyntelige facade. Hovedtrappen er et eksempel på den schinkelske elegance, som prægede netop denne periode og de oprindelige døre og lysningspaneler har den lille karnisprofil, som også var yndet i tiden. Lejlighedernes udstyr har været beskedent, men af god kvalitet, dog ses moderniseringen i 1950'erne af interiørerne både i gulvbelægningen af sildebensparket og i dørenes indfatninger. Planløsningen er næsten intakt.

Læs videre om

• Kompagnistræde 14, København
• Larslejsstræde 3, København
• Sankt Gertruds Stræde 10, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen