Til venstre en lille motorbåd, der benyttes til fiskeri, og til højre fiskekutteren Skagerak, som sejler med lystfiskere. Fotografi fra Agger Tange.
.

Havene omkring Danmark rummer ca. 2.300 dyrearter og omkring 300 arter af makroalger og blomsterplanter, samlet ofte kaldet tang. Der er flest arter i den danske del af Nordsøen og Skagerrak, færre i Kattegat og Bælterne og færrest i Østersøen omkring Bornholm. Der er flere forklaringer på denne fordeling, men en af de vigtigste synes at være variationen i saltholdigheden.

Bundtype, dybde, lys og iltindhold spiller dog også en rolle for antallet af arter. Makroalger kræver ofte et fast underlag, og mange findes derfor kun, hvor der er sten, klipper eller vrag, de kan hæfte sig på. Ålegræs vokser til gengæld på sand eller mudderbund. Nogle dyr er tilpasset til at sidde på et fast underlag, andre lever af at grave sig gennem den bløde mudderbund i jagt på føde, eller de bygger huler eller gange i bunden for at skjule sig for rovdyr.

Makroalger og ålegræs kræver lys for at kunne vokse og er derfor begrænset til de dybder, hvor lyset er tilstrækkelig kraftigt ved bunden. Det er bl.a. mængden af mikroskopiske planktonalger, der sammen med koncentrationen af opslæmmet ler og silt bestemmer vandets klarhed og dermed, hvor langt lyset trænger ned. Planktonalgerne findes i vandsøjlen og trives bedst, hvor der er lys og næring.

Iltsvind

På grund af vandspejlets stigning mange steder i Danmark findes der undertiden velbevarede levn efter stenalderbopladser på lavt vand ud for de danske kyster. Ved Tudsehage i nærheden af Skælskør er der fundet levn efter en boplads fra ældre stenalder. Undervandsfotografiet viser fund af organisk materiale, bl.a. en kronhjortetak og træ, der er blevet bevaret under det iltfattige mudder og slam.
.

Hvis der tilføres meget næring til vandet, kan planktonalgerne blive så talrige, at de dæmper den mængde lys, der trænger ned til bunden så meget, at ålegræs og makroalger får svært ved at vokse. Når planktonalgerne dør, synker de ned på bunden, hvor de omsættes af bakterier, der bruger ilt. Hvis der bundfældes mange alger, kan der opstå iltsvind ved bunden. Grænselaget mellem det brakke overfladevand og det mere salte bundvand vil i den situation fungere som et låg, der bremser ilttransporten fra overflade til bund. Hvis vandtemperaturen ydermere er høj, og hvis der ikke sker en omrøring af vandmassen, fx som følge af en storm, kan al ilten under grænselaget blive opbrugt. Så flygter eller dør de fleste dyr. I sensommeren 2018, hvor vejret var varmt og vindstille, var der iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord, de sønderjyske fjorde, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt i Det Sydfynske Øhav. Mange steder var der helt iltfrit ved bunden. Når klimaet bliver varmere, er det sandsynligt, at problemerne med iltsvind vil forværres.

Blandt næringssaltene er det især kvælstof, men også fosfor, der er vigtige for planktonalgerne. Skiftende danske regeringer har gennem de seneste ca. 40 år vedtaget en række planer for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra landbrug, industri og boliger til vandmiljøet. Det er lykkedes at nedbringe industriens og boligernes udledning ved at bygge rensningsanlæg, mens det har været politisk vanskeligere at reducere mængden af gødning fra landbruget og bringe udsivningen af overskydende kvælstof til vandmiljøet ned på det ønskede niveau. Man har endnu ikke opnået en vandkvalitet, der kan sikre et tilfredsstillende havmiljø med et sundt og mangfoldigt dyre- og planteliv.

Havspejlstigninger

FN’s klimapanel (IPCC) har forudsagt, at havspejlet vil stige frem mod år 2100, og at denne udvikling vil accelerere pga. den globale opvarmning. De danske myndigheder forudser en relativ havspejlsstigning i Danmark frem mod år 2100 i størrelsesordenen 0,8 ± 0,6 m og maksimalt 1,5 m. Dette er i overensstemmelse med IPCC’s forudsigelser, der i deres seneste rapport angiver, at den globale havspejlsstigning i perioden 1901‑90 i gennemsnit var 1,4 mm pr. år, og at den voksede til 3,2 mm pr. år i perioden 1993-2015.

Effekten af havspejlsstigningerne vil vise sig i de danske kystområder, og nogle steder ser man allerede effekten. Både naturtyper og bebyggede områder kommer under pres eller vil forsvinde som resultat af oversvømmelser.

Tidligere undersøgelser har vist, at hvis man inddrager borgerne tidligt i processen med planlægningen af klimasikring, så opnår man de bedste løsninger. Det skyldes, at de dermed får mulighed for at skabe sig et fuldt overblik over virkningerne og bidrage til en løsning, der både gavner samfund og natur. I dag er det kommunerne, der varetager forvaltningen af Kystbeskyttelsesloven, mens Kystdirektoratet, der hører under Naturstyrelsen, er rådgiver og har ansvaret for kystbeskyttelsen langs Jyllands vestkyst. Det er særligt kysterne ved København og Amager, Køge Bugt, Lolland, Odense Fjord og Randers Fjord, der er udpeget som områder med stor risiko for oversvømmelser i fremtiden.

Havbeskyttelse/urørt hav

Bølger, der slår ind mod kysten, ses ved alle danske kyster. Her er det Kattegat ved Gilleleje på en blæsende, men solrig forårsdag.
.

FN har defineret 17 verdensmål, der udgør den overordnede dagsorden for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Verdensmål 14 handler om livet i havet, og perioden 2021-30 er udnævnt til Havets Årti og dedikeret til havforskning, som kan fremme en bæredygtig udvikling.

Verdensmål 14 er opdelt i en række delmål og indikatorer, der sigter på at forbedre forholdene i havet frem mod 2030. Dette gælder fx reduktion af næringsstofbelastningen fra land, ligesom hav- og kystområder skal beskyttes og forvaltes bæredygtigt, fiskeriet reguleres og overfiskeri stoppes. Delmål 14.5 angiver, at inden 2020 skulle mindst 10 % af kyst- og havområder være beskyttet i overensstemmelse med national og international lovgivning. I Danmark er kun 4,8 % af havområderne beskyttet efter den internationale naturbeskyttelsesorganisations (IUCN’s) definition af såkaldte lukkede havområder. Danmark lever derfor ikke op til de internationale målsætninger.

Søfartsstyrelsen er ansvarlig for at udvikle Danmarks første havplan, der skal sætte rammerne for den fysiske planlægning til havs. Havplanen var til høring i efteråret 2021 og skal træde i kraft i 2022. Politisk ønsker man, at havet skal spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, og havplanen er et led i Vækstplan for det Blå Danmark fra 2012. Kritikerne mener, at der i højere grad er fokus på udnyttelse frem for beskyttelse af naturen og dens økosystemer. Det er problematisk, fordi udnyttelsen af havets økosystemer og natur endnu ikke forvaltes bæredygtigt i overensstemmelse med flere af delmålene i verdensmål 14.

Det er vigtigt, at anvendelsen af havet sker på et bæredygtigt grundlag, og der er behov for beskyttede havområder. Man kan populært sige, at ligesom man på land har begrebet urørt skov, så har havet på tilsvarende vis brug for uberørte områder. Lukkede havområder bruges som et værktøj i forvaltningen til at beskytte og bevare sårbare naturtyper, særligt på havbunden. I forhold til på land kan det dog være sværere at opnå en positiv effekt, fordi fx fiskeæg og larver transporteres vidt omkring af havstrømmene. Der er derfor også brug for, at man skaber et netværk af tilstrækkelig mange lukkede havområder for at sikre biodiversiteten.

Udviklingen i observationsteknologi til at kortlægge og monitorere, hvad der sker under havoverfladen, foregår med stor hast i disse år. Forskerne bliver bedre til at observere de fysiske og biologiske processer i havet, og det kan hjælpe til bedre at forstå og beskytte havområderne i fremtiden.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks natur og landskab

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om kyster