Havnbjerg Mølle ligger på Tingstedvej 8 i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I begyndelsen af 1600-tallet lå på grunden en stubmølle. Denne væltede dog i en storm i 1776, hvorefter den straks blev genopbygget. I 1835-36 blev stubmøllen afløst af en for datiden langt mere moderne hollandske vindmølle, som i store træk er den mølle vi ser i dag. Oprindeligt havde møllen vinger til kludesejl og blev krøjet (drejet mod vinden) ved hjælp af et spil.

Havnbjerg Mølle har altid fungeret som kornmølle og har i perioder indgået som en del af forskellige virksomheder bland andet bageri og bryggeri. Pakhuset blev opført i 1855. I 1907 fik møllen ved en modernisering selvkrøjer, nye jalousi-/klapvinger og vindrose. I 1923 blev stråtækningen erstattet af en billigere zinkbeklædning, og i 1934 blev der indlagt dampkraft i møllen. Indtil 1961 blev møllen drevet af mølleren Peter Johannsen, hvis slægt havde drevet Havnbjerg Mølle i næsten 200 år. Dog måtte man i dette år opgive møllen, da den blev skadet i en stor storm. I 1969 overtog Mads Clausens Fond møllen og foretog over flere omgange en større restaurering og møllen blev igen stråbeklædt.

Møllens hat og krøjeværk blev gennemgribende istandsat fra foråret 2009 til maj 2010. Havnbjerg Mølle er i dag indrettet til museum men selvom møllen er funktionsdygtig bliver den ikke længere brugt til at formale korn.

Beskrivelse

Havnbjerg Mølle, er en vindmølle, der ligger højt i landskabet på den nordlige del af Als, i udkanten af landsbyen Havnbjerg. I tæt forbindelse med møllen ligger mod nord et mindre pakhus. Vindmøllen er en hollandsk mølle med kælder og jordomgang. Undermøllen er opført i kampesten og skyder sig frem i en grundmuret og hvidkalket del mod nord. Resten af undermøllen er dækket af jordomgangen, der øverst har en intakt pigstensbelægning. Den ottekantede overmølle er udført i træ og tækket med strå ligesom den bådformede hat. På hatten sidder krøjeværket med vindrose og møllens vinger har selvsvikning. Møllen har tre revledøre med korte trappestiger foran og små etrammede, opsprossede vinduer. Både døre, trapper, vinduer og træværket omkring krøjeværket, vindrose og vingerne er rødmalede. Pakhuset er i én etage, opført i grundmur med sorttjæret sokkel, hvidkalkede mure, sortmalede murankre og et stråtag med hejsekvist i den sydlige gavl. Under hejsekvisten findes tre revleporte og i nordgavlen to mindre revleluger. Alle porte og døre er rødmalede med ældre sortmalede beslag. Vinduerne er ældre, etrammede og småsprossede vinduer, der ligeledes er rødmalede. De fleste er støbejernsvinduer på nær to i nordgavlen, som er udført i træ.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens placering højt i landskabet på en bakkeknude, hvorfra der er vidt udsyn. Den høje beliggenhed vidner om møllens afhængighed af vind. Møllen er tillige placeret tæt på landsbyens kirke hvilket afspejler den tidligere struktur, hvor en kirke og en mølle udgjorde kernen af et bysamfund. Hertil kommer værdien af det samlede anlæg hvor møllen og pakhuset tilsammen udgør et fint eksempel på et tidligt industrielt anlæg.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, der gennem sin form og maskinelle interiør, fortæller historien om det lokalt forankrede, førindustrielle danske landbrug. Tillige knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens udformning og konstruktion, som en repræsentativ hollændermølle med selvsvikning og selvkrøjer. Hertil kommer ringene der ses i stenbelægningen rundt om møllen, der viser at møllen tidligere har været en svanskrøjer. Den karakteristiske bådformede stråtækte hat, er en af meget få eksisterende møller af denne type tilbage i Danmark. Formen repræsenterer den oprindelige hollandske type, der i dag er stærkt repræsenteret i Sønderjylland, i modsætning til den noget nyere løgformede hat, der ses mange andre steder i landet. Hertil kommer møllens konstruktion i træ og strå, der udover at være dekorativ ligeledes er en nødvendig foranstaltning, da træet er i stand til at optage de rystelser, der kommer fra møllens maskineri. Indvendigt relaterer den kulturhistoriske værdi sig til hele det ældre mølleinventar, herunder sigter, sækkehejs, skalhværn og kværne.Den høje undermølle er tegn på en driftig mølle, hvor det var stort pladsbehov. Den murede del gav mulighed for sækkeoplagring og dermed hurtig ekspedition, hvor man kunne køre helt op til møllen for at læsse melsække på et vognlad. Dette underbygges af sammenhængen med pakhuset og skinnerne i pigstens-belægningen, hvor man let kunne køre med en sækkevogn mellem de to bygninger. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til pakhusets relativ få åbninger med luger, porte eller støbejernsvinduer, samt til hejsekvisten med det delvist bevarede helseværk, der tydeligt afspejler pakhusets funktion til opbevaring.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til møllens funktionsbestemte og karakteristiske form, med den klassiske bådformede møllehat, som giver møllen, med tilhørende vinger, en let genkendelig silhuet på lang afstand. Møllens form er skulpturel og fremstår kontrastfuld med de skiftende materialer og farver. Mens den nederste del med både jordvold og kampesten fremstår tung og kraftig virker den øverste del med stråbeklædning derimod let. Hertil kommer værdien af farvesammensætningen hvor de rødmalede dele fremhæver møllens konstruktion og mekaniske dele. Den arkitektoniske værdi for pakhuset knytter sig til dennes ens materiale- og farveholdning med møllen. Hertil kommer de massive mure med kun små åbninger samt det stejle tag med ubrudte tagflader og den karakteristiske hejsekvist, der giver bygningen karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links