Havnemesterboligen, Svendborg

I løbet af 1800-tallet voksede Svendborg stærkt på grund af handlens opsving som følge af forbedrede besejlingsforhold. Fra gammel tid havde man i Svendborg klaret sig med en primitiv skibsbro, men efter 1814 begyndte man at anlægge bolværker og en rigtig havneplads. Den tidligere havnefogedbolig blev opført omkring år 1837 af arkitekt og hofbygmester Jørgen Hansen Koch og murermester Jens Rasmussen. Stueetagen blev anvendt som materialhus og første sal som beboelse. På et fotografi fra 1916 ses det, at bygningen kun har en portåbning ud mod Havnepladsen, i den søndre bue ses i stedet et rundbuet, tredelt og smårudet vindue. Endvidere ses det at halvtagsbygningen oprindeligt havde en kraftig, grundmuret skorsten. I en årrække i 1900-tallet fungerede bygningen som havnekontor. I dag huser bygningen et galleri i stueetagen samt to kontorlejemål på de øverste etager.

Havnemesterboligen ligger solitært ud mod Svendborg havn med den bymæssige bebyggelse umiddelbart vest for bygningen. Nord for forhuset ligger en mindre halvtagsbygning, der er forbundet med forhuset af en mandshøj hegnsmur.

Forhuset er en toetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag, halvvalmede gavle og en skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen. I tagfladerne ses enkelte ældre og nyere tagvinduer. Facaderne fremtræder pudsede med sort sokkel og hvide murflader og murdetaljer, herunder en flad, omløbende kordongesims og en muret hovedgesims, som dog har sparrenkopmotiv mod gaden. Partiet omkring hoveddøren er fremhævet med refendfuger og afsluttet af en sparrenkopgesims. Hoveddøren er en ældre, rundbuet, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste felter. På hver side af hoveddøren er en rundbuet portåbning med en traditionelt udført, tofløjet revleport. I portåbningen sidder et nyere vindue med stålrammer. I nordgavlens stueetage er en nyere trærammedør, og i sydgavlen, på første sal, er en nyere altandør med termoruder, som fører ud til en søjlebåren træaltan i førstesals højde. Over altandøren sidder en bred markise. Vinduerne udgøres af torammede og tredelte vinduer, der i stueetagen er ældre, mens de på første sal og i gavltrekanterne er nyere vinduer med termoruder. Hoveddør og porte er malet mørkegrønne, mens vinduer og altandør er hvide. Sydgavlens dør fremstår oliebehandlet. Hegnsmuren er grundmuret og pudset, og afsluttes øverst af en gesims en række skråtstillede, røde teglsten. Muren fremtræder med sort sokkel og hvide murflader, og umiddelbart nord for forhuset er en døråbning, hvori der sidder en ældre, grønmalet revledør. Den enetages halvtagsbygning er grundmuret og hvidmalet, og det ensidige tag, med synlige, profilerede spærender, er beklædt med skifer. I gårdsiden er en nyere, olieret trærammedør, en ældre, grønmalet fyldingsdør og et hvidt, ældre, torammet og tredelt vindue.

Indvendigt fremtræder bygningen med træk fra en ældre planløsning med en centralt placeret, ældre kvartsvingstrappe og to gennemgående tværskillevægge på hver side af trapperummet samt et eller to værelser i gavlene. Indvendigt fremtræder bygningen med en overvejende traditionel materialeholdning, herunder teglstensgulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag, og på de to øvre etager er der bræddegulve, pudsede vægge og lofter, dog er der vinyl på gulvene i toiletrummene. Den ældre trappe med balustre er bevaret samt fyldingsdøre med profilerede gerichter. Messinggrebene er af nyere dato. I stueetagens vindfang sidder der nyere, plane døre. Indvendigt fremtræder halvtagsbygningen med støbte gulve og pudsede vægge og lofter samt en nyere fyldingsdør.

Havnemesterboligens miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante, solitære placering på havnen, hvor den formidler overgangen mellem købstaden og havnen. Dette ses ved, at Havnemesterboligen vender sin repræsentative facade ud mod havnen og vandet. Endvidere indgår Havnemesterboligen i den markante række af ældre bygninger, der tegner byens ansigt mod havnen, og er dermed en vigtig del af havnens forskelligartede anlæg med pakhuse, toldbod, skibsværft og færgeleje.

Hertil kommer hegnsmuren og halvtagsbygningen samt det lille gårdrum, der opstår herimellem, idet de er med til at opretholde Havnemesterboligens kulturhistoriske nærmiljø.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til den oprindelige funktion som havnemesterbolig og materialhus, der afspejler sig i bygningens beliggenhed ved Svendborgs havn samt i stueetagens bevarede portåbninger og førstesalens traditionelle vinduesåbninger. Hertil kommer forhusets herskabelige, klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den karakteristiske solitære fremtoning med rødt tegltag og halvvalmede gavle samt pudsede og symmetriske facader med fremhævet midterparti, kordongesims og markant hovedgesims, som er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i første halvdel af 1800-tallet. Bygningens rendyrkede stramme og symmetriske facade afspejler, at arkitekten Jørgen Hansen Kochs senklassicistiske arkitektur var påvirket af hans læremester C.F. Hansen, men dog med den antikke græske bygningskunst som stilistisk præference. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved den nedtonede gårdside, der kun er udsmykket med den omløbende kordongesims og den enkle murede gesims. Dermed står bagsiden i kontrast til den herskabelige facade, hvis fornemste opgave var udadtil at manifestere havnemesteren officielle embede. Hertil kommer halvtagsbygningen med den omkransende hegnsmur, der påviser at denne bygning var en sekundær bygning, der fungerede sammen med boligen på første sal, idet den rummede toilet og vaskehus.

Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til stueetagens synlige bjælkelag, der sammen med det hårde gulv afspejler, at denne del af bygningen havde en sekundær karakter, fordi den blev brugt til opbevaring af varer etc. Dermed står den i kontrast til den tidstypiske hovedtrappe og førstesalens indretning med bræddegulve og pudsede lofter, der afspejler at denne del af bygningen oprindeligt blev anvendt til beboelse. Hertil kommer de bevarede ældre fyldingsdøre med gerichter, som understreger det tidstypiske indre.

Den arkitektoniske værdi ved Havnemesterboligen knytter sig i det ydre til den fritliggende bygnings symmetriske og horisontale præg, der understreges af kordongesimsen og hovedgesimsen. Symmetrien afbalanceres i de taktfast placerede vinduer, portåbningerne og det fremhævede indgangsparti, der sørger for, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Bygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges af det afvalmede tags elegante opskalkning og den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som refendfugningen, gesimserne og hoveddørens form og udtryk.

Læs videre om

• Grønnegade 23, Troense
• Kyseborgstræde 6, Svendborg
• Skerningegård, Vester Skerninge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen