Havnetoldkammeret, Odense

I 1830 påbegyndtes byggeriet af en ny toldbod efter tegninger af kgl. hofbygmester J.H. Koch ved Havnebassinet, der er fra 1803. Toldmyndighederne fandt den imidlertid hurtigt for lille og i 1847 blev toldboden ombygget og udvidet af arkitekt N.S. Nebelong til dens nuværende skikkelse.

Bygningen tjente som toldkammer frem til 1953, hvor funktion blev flyttet til et nyopført toldkammer overfor.

Havnen i Odense ligger umiddelbart nord for Odenses ældre bykerne. Havnetoldkammeret ligger med facaden ud til havnebassinet, der er forbundet med Odense Fjord via Odense Havnekanal.

Bygningen er grundmuret og består af tre dele, en fremskudt midterbygning i to etager og to sidebygninger i én etage. Alle mure er pudsede og gulkalkede med refendfugning over en lav granitsokkel. Tagene er lave, helvalmede skifertage med enkelte små tagvinduer. I midterbygningens tag er to hvidpudsede skorstenspiber mod øst samt en udkigsplatform med jernværn og en flagstang. Mure og tagflader adskilles af hvidtede gesimser hvoraf midterbygningens er udført med sparrenkop. Murene prydes endvidere af gennemgående gule sålbænksgesimser under alle vinduer samt en kordongesims mellem etagerne på midterbygningen. Vinduerne er delvist ældre, delvis nyere men traditionelt udførte, rundbuede korspostvinduer med tre ruder i nederste ramme. I midterbygningens øverste etage ses enkelte halvrunde vinduer. Hovedindgangen er centralt placeret i midterbygningens facade og består af en tofløjet fyldingsdør med diamantfyldinger og vifteopsprosset, rundbuet overvindue. I det østlige sidehus gavl er en tofløjet, rundbuet revleport, der er nyere, men traditionel udført. Bagved portfløjene er et nyere glasparti med en glasdør. Alt træværk er malet mørkegrønt, og over hver muråbning er der markeret et rundbuet stik i pudsen.

I det indre er indrettet kontorer. I stueetagen er en åben plan med fladbuede muråbninger mellem sidehusene og midterbygningen samt original tømmerkonstruktion, der står frit i det midterste rum. Centralt i den midterste bygning er en forhal med en original hovedtrappe op til førstesalen, der er indrettet med mindre kontorer. I sidebygningernes tagrum er indrettet møderum, mens midterbygningens loft er uudnyttet og en trappe fører op til tagets plateau og flagstang. På begge etager er nyere toiletter og køkkener. Materialeholdningen er overvejende traditionel med bræddegulve, i forhallen et ældre flerfarvet klinkegulv og samtlige vægge og lofter er pudsede. Gulvene i stueetagen er dog af nyere brædder eller med linoleum. Af ældre bevarede bygningsdele og -detaljer skal, udover trappen, nævnes høje fodpaneler på første etage, et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere er nyere udført, i kopi af de oprindelige. Der er forsatsruder foran alle vinduer, enkelte på førsteetagen er ældre, og i stueetagen er der ældre tremmer foran flere vinduer.

Havnetoldkammerets miljømæssige værdi knytter sig til den markante og solitære placering på havnen i direkte forlængelse af havnebassinet, hvor bygningen indgår som en væsentlig del af det tidligere officielle havnemiljø. Bygningen formidlede, sammen med en bevaret kanalfogedbolig mod øst, den tidligere overgang mellem havnen og byen, ved at vende sin repræsentative facade ud mod havnen og de sejlende, der ankom til bygningen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som repræsentant for et tidligere havnetoldkammer, hvilket er tydeligt i bygningens form, solitære beliggenhed og orienteringen mod havnen, således at tolderne kunne spejde efter indkomne skibe, især fra toldbodens tag, hvor også flagstangen endnu står som et kendetegn for datidens toldboder. Bygningen vidner herved om statsmagtens tidligere tilstedeværelse og opsyn med kanalen og toldvæsenets overvågning af varetrafikken samt opkrævning af told og afgifter til staten på de varer, som skibene medbragte. Gavlens portåbning påviser tillige, hvor man kunne laste og losse gods, som skulle fortoldes.

Bygningens udseende er typisk for toldboder, der blev bygget fra 1830erne og frem til ca. 1860. Toldboderne fra denne periode havde et senklassicistisk præg med helvalmede tage, rundbuede vinduer samt kalkede og kvadermønstrede facader og var ofte opført i to etager. Disse bygningstræk er tillige kendetegnet for arkitekten N.S. Nebelong og vidner dermed om hans senere ombygning. N.S. Nebelong var ansvarlig for mange af statens bygninger og havde dermed stor indflydelse på bygningskulturens udvikling i landet i midten af 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning i stue- og førsteetagen, særligt til hovedtrapperummet, der har udgjort den officielle ankomst med trappen og til kontorer på førsteetage, mens lager- told- og godsrum lå i stueetagen. De store åbne og højloftede rum med fristående konstruktion, de store muråbninger og tremmerne for vinduerne i stueetagen underbygger fortællingen om etagens oprindelige funktioner. Hertil kommer førstesalens mere detaljerede bygningsdele og -detaljer, herunder de ældre bræddegulve, paneler og senklassicistiske et- og tofløjede døre. Det bevarede interiør afspejler, at denne etage fra starten var tiltænkt toldernes kontorer.

Havnetoldkammerets arkitektoniske værdi knytter sig til den solitært beliggende og klart definerede, sluttede bygningskrop, der fremtræder velproportioneret med det lave skifertag og den lave granitsokkel. Den overvejende symmetriske komposition underbygges af hovedindgangens placering midtfor og den taktfaste vinduesplacering med det gennemgående træk af rundbuede åbninger. De mange gesimsbånd opdeler facaderne horisontalt og skaber en let reliefvirkning, der ligeledes bidrager til den arkitektoniske værdi og det stringente ydre. Samtidig er de hvidtede hovedgesimser med til at skabe en naturlig overgang mellem mur og tagflader og kvaderfugningen er på delikat vis med til at bryde de overpudsede murflader, så der dannes en virkningsfuld og særlig stoflighed, når man er tæt på bygningen.

Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig primært til forhallens mønsterbelagte klinkegulv og hovedtrappen med svungen håndliste, kraftig mægler og drejede balustre, der tilsammen gør, at dette rum fremstår som bygningens naturlige centrum.

Læs videre om

• Møllegyden 18, Brændekilde
• Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
• Thomas B. Thriges Kraftvarmeværk, Odense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen