Peder Nielsens iværksætteri er stadig af central betydning, bl.a. i kraft af fremstillingen af specialudstyr til cementindustrien. Det i dag amerikanskejede selskab HawkeyePedershaab opretholder en stor afdeling i Brønderslev.
.

I 1915 grundlagde Peder Nielsen A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik (fra 1933 Pedershaab Maskinfabrik) som en specialfabrik for maskiner og redskaber til fremstilling af cementvarer. Lige siden har det været en vigtig arbejdsplads for Brønderslev.

I 1971 blev virksomheden overtaget af FLS Industries, der i 2003 solgte den videre til det amerikanske firma Concrete Technology Integrators Inc. (CTI), som fusionerede det med et amerikansk selskab til HawkeyePedershaab, der siden er blevet drevet fra Iowa og Brønderslev. Kapitalfonden Kohlberg & Company fra New York opkøbte det nye selskab i 2007 og solgte det i 2016 videre til Forsyth Capital fra St. Louis, Missouri.

HawkeyePedershaab er central på verdensmarkedet for udstyr til fremstilling af især betonrør. Der er i dag ca. 100 medarbejdere på virksomheden i Brønderslev.

Videre læsning

Læs mere om Industri i Brønderslev Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked