Hedebygade 30 og 30 A, København

For- og baghuset er opført i 1884 under det store københavnske byggeboom, der fandt sted i årene 1880 til 1900, hvor en betydelig del af den nuværende bebyggelse på Vesterbro så dagens lys. Dette var muliggjort efter ophævelsen af demarkationslinierne i 1852, der tillod bebyggelse i stor stil udenfor Københavns gamle voldanlæg. Baggrunden for den store byggeaktivitet var dels en hastigt voksende industrialisering med behov for masser af arbejdskraft, dels en stærk befolkningstilvækst, der fik landboere i stort tal til at søge mod storbyen med de mange nye jobmuligheder. Det profiterede byggespekulanterne på ved at bygge et stort antal boligejendomme med små lejligheder til udlejning i brokvartererne. Spekulationsbyggeriet fra anden halvdel af 1800-tallet på Vesterbro fik en ret ensartet karakter. Det skyldtes især en restriktiv bygningslov fra 1856 med byggeregulerende bestemmelser for København, som fastlagde nogle mindstekrav for byggeriet bl.a. bestemmelser om en maksimal hushøjde og krav til gadebredden, der i vid udstrækning blev udnyttet til det yderste. Samtidig medførte nye tekniske fremskridt som vandværksvand, gasledninger, kloaker m.m. øgede udgifter til infrastrukturen, hvor omkostningerne afhang af grundens bredde. Da bygherrerne ønskede mest mulig udnyttelse af grundene, resulterede det i karreer med smalle parceller, som blev bebygget med etageejendomme, der som oftest fulgte den maksimalt tilladte forhushøjde, typisk i 5-6 etager med kælder og kun med én til to opgange. Ved at benytte et såkaldt københavnertag med sænket tagryg og knækket tagprofil kunne tagetagen også inddrages til beboelse. Desuden blev grunden bag forhusene bebygget med side- og /eller baghuse, der kun var skilt fra forhusene af trange gårdrum, som oprindelig rummede et virvar af plankeværker, retirader, affaldsskure o. lign. samt beskeden plads til leg for børnene, ophængning af vasketøj og andre af beboernes behov samt begrænset lysindfald til de nederste etagers lejligheder. I størrelse og hovedform er etageejendommenes forhuse på Vesterbro bygget over stort set samme skabelon og præget af orden og symmetri. Til gengæld er de lidt finere ejendommes facader ret forskellige i de stilistiske detaljer, mens det udprægede spekulationsbyggeri er mere anonymt. Hedebygade 30 og 30A ligner med sit forhus, den smalle gård og baghus utallige andre spekulationsbyggerier fra denne periode. Lyrikeren og forfatterinden, Tove Ditlevsen (1917-1976) havde sit barndomshjem på 4. sal i baghuset, Hedebygade 30A. Gennem sit vidt udbredte forfatterskab har hun gentagne gange beskrevet sin fattige og barske opvækst som proletarbarn i Hedebygade og det omkringliggende Vesterbro-miljø bl.a. i hendes mest læste bog Barndommens gade, der er en nærgående skildring af et barns opvækst i et fattigt arbejderklassemiljø. I det ydre står både for- og baghus velbevaret. Porten og enkelte udvendige døre er ganske vist udskiftet, men de er stadig af den oprindelige type med fyldninger. Til gengæld har gårdrummet undergået væsentlige ændringer. Trods moderne cykelskure m.m. er der uden tvivl ryddet godt op i gården i forbindelse med en byfornyelse af karreen omkring årtusindeskiftet, så fornemmelsen af tidligere tiders mørke baggård med en rodet blanding af skure, plankeværker o. lign. er erstattet af anderledes lys og luft. I det indre er der også sket forandringer. I 1918 blev retiraderne i gården erstattet med et lille toilet indlagt i hver lejligheds tidligere køkkenskorstensrum. I forbindelse med en byfornyelse af ejendommen i begyndelsen af 2000-tallet blev de oprindelige to toværelseslejligheder pr. etage også slået sammen til én fireværelses lejlighed, så det ene køkken kunne omdannes til et moderne badeværelse og fælles éntre, mens resten af planen i det væsentlige blev bevaret. Kun i baghusets 4. sal blev de originale lejlighedsplaner med to lejemål bevaret næsten uændret. Lejlighedernes indgangsdøre blev også bibeholdt for at signalere de tidligere to lejemål pr. etage. Alle lejligheder fik nye køkkener i oprindelig stil. Nationalmuseet afdækkede tidligere tiders overfladebehandlinger inkl. farver, hvilket bl.a. resulterede i genopmaling af en del af forhusets hovedtrappe.

Hedebygade 30 og 30 A er halvdelen af henholdsvis et forhus og et baghus i en beboelsesejendom beliggende i en tresidet karré med traditionelle etageejendomme af brokvarterstype på Ydre Vesterbro. Forhuset er opført i grundmur med høj kælder, fem fulde etager og udnyttet tagetage. Gadefacaden er pudset med vandrette fuger og malet op til førstesalens vindueskant, der hviler på en kordongesims. Derover står facaden i rød blankmur med endnu en pudset kordongesims under fjerde etages vinduer og en bred, pudset hovedgesims. Over hoveddøren har trappevinduerne pudsede indfatninger i de tre første etager. I det sydligste fag findes en portgennemkørsel til baggården med en dobbeltfløjet, grønmalet fyldningsport ud til gaden. Indgangen til nr. 30 nås ad tre granittrin. Døren er en enkeltfløjet fyldningsdør malet som en efterligning af træs årer (ådremalet) og med opsprosset vindue i den øverste fyldning samt overvindue til trapperummet. Til højre for denne findes en kælderbutik med et tilbagetrukket indgangsparti, der rummer en fyldningsdør med glas foroven og nås fra en støbt totrinstrappe. Den brede butiksrude er en nyere termorude. Vinduerne er placeret på række og geled og er grønmalede dannebrogsvinduer med kitfals afsluttet af svagt buede stik. Mod gården står ejendommens murværk glatpudset og malet op til underkanten af stueetagens vinduer og derover i gul blankmur med et fremspringende fag i hele ejendommens højde ved bagtrappen. Portrummets ene side er i brysthøjde beklædt med hvide fliser, der afsluttes af en enkelt række mørkeblå fliser både foroven og forneden. Ellers står portrummet hvidmalet og med støbt gulv. Det er åbent mod gården. Gårdsidens vinduer har kitfals og står udvendigt grønmalede. De er dels af korsposttype, dels smallere vinduer alene med en tværpost. Døren til bagtrappen er en enkeltfløjet, grønmalet fyldningsdør. Bygningen afsluttes af et københavnertag med skifer på de nedre skrå tagflader og tagpap på den lave midterste del af taget. Taget er udstyret med to kviste mod gaden og en kvist samt tre små tagvinduer mod gården samt to enkle skorstene. Indvendigt rummer nr. 30 en trappeopgang mod gaden, en bagtrappe mod gården og en lejlighed pr. etage fra stueetagen og op. Hovedtrappen har bræddegulve og trin, balusterrækværk samt to sammenhængende fyldningsdøre på trapperummets bagvæg med glas i de øverste fyldninger for hver etage. Dørene er ådremalet og karmen har dekorative udskæringer foroven. Lyskontakter er af gammeldags type. Væggene og lofterne er pudsede og malede med dekorative borter. Stueetagens lejlighed har en lille entré, to værelser, køkken og bad, mens resten af etagerne består af små fireværelses lejligheder, der er symmetrisk opbygget over opgangens midterakse med en lille entré og køkken/badeværelse i midten omgivet af et værelse på hver side mod henholdsvis gade og gård. Lejlighederne har bræddegulve og pudsede lofter, der mod gaden er prydet med en loftsroset og diskret udsmykkede gesimser. Dørene er enkeltfløjede fyldningsdøre. Køkkenet har køkkenskabe med enkle fyldningsdøre og træbordplade. Skabe, døre og væggene op til brysthøjde er malet samme farve. Badeværelserne har moderne indretning.

Baghuset Hedebygade 30A er opført i grundmur med kælder, fem fulde etager og udnyttet tagetage. På den østvendte side mod baggården har facaden et fremspringende fag i hele husets højde i forbindelse med en bagtrappe. Facaden står glatpudset og hvidmalet til underkanten af 1. salens vinduer, der hviler på en enkel kordongesims, og derover i rød blankmur. Der er to døre i facaden. En lille grønmalet fyldningsdør til bagtrappen og en hovedindgang med en ådremalet fyldningsdør og opsprosset glasparti i øverste fyldning. Døren nås ad en firetrinstrappe med udadsvungne vanger, som afsluttes i en lav, rund mægler afsluttet i en kugle. Vinduerne er placeret på række både lod- og vandret og består af grønmalede korspostvinduer og smalle vinduer kun delt med en tværpost samt lave kældervinduer med kitfals. Den ubrudte gavl i syd står med letpudset murværk. Den vestvendte facade mod nabogrunden har en lav, pudset og gråmalet sokkel og står derover i rød blankmur. Endvidere rummer facaden en fyldningsdør med opsprosset glasparti i øverste fyldning og overvindue. Baghuset afsluttes af et heltag med tre kviste, flere tagvinduer og tre skorstene i rygningen. Indvendig minder baghuset meget om forhuset i både plan og udstyr, men etageplanerne er spejlvendte med vestvendt hovedtrappe og stuer, så bagtrappe, køkkener og badeværelser stadig vender ind mod gården. Der er adgang til hovedtrappen både fra gården gennem en gang i stueetagen og fra husets udvendige bagside mod naboejendommen. Hovedtrappens udstyr svarer nogenlunde til forhusets, men de malede dekorationer er begrænset til nogle simple, stribede omramninger af felter under trappeløbet og på reposernes lofter, og dørkarmene har ikke anden pynt end profileringer. På 1., 2., 3. og 5. sal findes små fireværelses lejligheder, mens 4. salen rummer to toværelses lejligheder.

Den miljømæssige fredningsværdi knytter sig bl.a. til ejendommens karakteristiske placering i gadebilledet med forhuset som en del af en husrække i en lang, lige og relativt smal gade, dog tæt ved hjørnet til Enghavevej, hvilket giver lys og luft til gadefacaden. Denne er også typisk ved sin anonyme karakter, der i typologi, form, stil og materialer minder om hovedparten af nabohusene og kvarterets andre beboelsesejendomme. Dermed er ejendommen et typisk eksempel på en beboelsesejendom på Vesterbro med bydelens velbevarede bystruktur fra slutningen af 1800-tallet karakteriseret af gadeforløb med ret ensartede huse i lige, smalle gader. Også forhusets prunkløse gårdfacade bl.a. med trappeudbygning er som type helt traditionel for kvarteret. Baghuset og den smalle gård er ligeledes typiske repræsentanter for det sene 1800-tals spekulationsbyggeri på Vesterbro, men den er grundet en omfattende byfornyelse i slutningen af 1900-tallet blevet et sjældent eksempel på kvarterets engang almindelige baggårdsbebyggelse. Karreen er i øvrigt lidt atypisk ved ikke at være lukket med høje forhuse hele vejen rundt, idet Hedebygade 30A mod vest vender ud mod noget lavere erhvervsbyggeri.

Hedebygade 30 og 30A er kulturhistorisk interessant som et velbevaret og karakteristisk eksempel på det anonyme spekulationsbyggeri i de københavnske brokvarterer, Vesterbro og Nørrebro, fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor industrialiseringen kraftigt omformede det danske samfund. Imidlertid har bl.a. byfornyelse med omfattende nedrivning af baggårdsbebyggelse omkring årtusindeskiftet samt sammenlægning og modernisering af lejligheder betydet, at ejendommen er blevet et sjældent velbevaret eksempel på en bygningstype med for- og baghus indeholdende små lejligheder, der engang var meget almindelig i de to brokvarterer. Dermed fortæller Hedebygade 30 og 30A sammen med naboejendommene om de boligvilkår, som prægede tusindvis af københavnske arbejderfamiliers liv i mere end et århundrede og bidrog til den politiske mobilisering, der lagde grunden til det moderne velfærdssamfund. Hedebygade 30 og 30A er særlig interessant, fordi livet i huset og det omkringliggende kvarter er velbeskrevet af Tove Ditlevsen, der i flere af sine kendte og populære digte og prosaværker fortæller om en fattig proletarpiges barndom og tidlige ungdom i baghuset, hvor hun boede i 22 år af sit liv. En tavle er opsat i portrummet til minde om forfatterinden. Forhuset er karakteristisk for det anonyme etagehusbyggeri på Vesterbro bl.a. ved at udnytte den maksimalt tilladte højde med en høj kælder, fem fulde etager og københavnertag, så tagetagen kan anvendes til boliger med mest mulig plads. Gadefacadens kombination af pudset murværk forneden og derover blankmur delt på tværs med profilerede gesimser samt enkle vinduesomramninger er også meget typisk for det jævne brokvartersbyggeri i samtiden. Andre karakteristiske træk er dannebrogsvinduerne med en mørk farve til det udvendige træværk og placeringen af trappevinduerne på række med de øvrige vinduer, selvom det betyder, at trappeløbets reposer indvendig gennemskærer vinduesåbningerne. Dertil kommer hovedindgangens fyldningsdør med opsprosset vindue og ådremaling, der skal illudere en dyrere træsort end den benyttede, kælderbutikken til en småhandlende samt portgennemkørslen til gården med dobbeltfløjet fyldningsport. Kendetegnende er også forhusets bagside, hvor underetagen ligeledes er pudset, mens resten af facaden står i gult murværk helt uden dekorationer og med en udbygning til den smalle bagtrappe. Her er trappevinduerne til gengæld praktisk placeret forskudt efter trappens reposer. Baghuset minder meget om forhuset, blot helt nøgtern uden udvendige dekorative detaljer. Indvendig er for- og baghusets planløsninger også tidstypiske med ensartede lejlighedsplaner fra etage til etage og fra forhus til baghus. Et andet karakteristisk træk for perioden er de to trapper i hvert hus, som bl.a. skyldes et krav om flugtvej ved brand. Det er ikke mindst begrundet i trappernes trækonstruktion, der er bevaret med trætrin, hvis slidflade i forbindelse med en istandsættelse nogle steder er udluset frem for at være udskiftet, så det oprindelige indtryk er bevaret bedst muligt. Samtidig viser trapperne også et indbyrdes hierarki, hvor den præsentable hovedtrappe har balusterrækværk, ådremalede indgangsdøre til lejlighederne og malede dekorationer på vægge og lofter, mens de snævre bagtrapper blot har simpelt rækværk af rundstave og malede døre, der oprindelig utvivlsomt er blevet benyttet af beboerne bl.a. til at transportere brændsel og som adgangsvej til gårdens retirader. Lejlighederne er interessante ved i store træk at have bevaret de oprindelige planløsninger, selvom de fleste er slået sammen fra to til én lejlighed. Dermed giver lejlighedsplanerne fortsat indtryk af datidens beskedne boligforhold for den dårligere stillede del af den københavnske arbejderbefolkning. De bevarede dobbelte indgangsdøre og rummenes beskedne størrelse bidrager i høj grad til denne fortælling. Indretningen er desuden karakteristisk for datiden med en stue, hvis loft er pyntet med enkle gesimser og loftsroset, mens de øvrige rum har glatte lofter. Andre tidstypiske træk er bræddegulvene, fyldningsdøre og køkkenindretningen med enkle fyldningsdøre, træbordplade og smal vinduesåbning. Den håndværksmæssige forarbejdning fortæller også om en tid, hvor ønsket om et præsentabelt udtryk kombineret med billig arbejdskraft tillod en relativt arbejdskrævende udformning af bygningsdetaljer som f.eks. døre med profiler og ådremaling, udskæringer og malede dekorationer i opgangene etc., der minder om borgerskabets finere etageejendomme i perioden i en mere beskeden udgave. Ellers karakteriseres ejendommen af en tidstypisk brug af farver, materialer og deres forarbejdning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til for- og baghusets enkle, parallelt placerede bygningsvolumener med forhusets lave københavnertag og baghusets heltag brudt af kviste og skorstene. Det gælder også de symmetriske yderfacader med ens vinduer på række og geled placeret rytmisk 2:1:2 og gadesidens dekorative elementer, der giver facaden en horisontal betoning og et let relief ved den nedre facades vandrette fuger, gesimserne og vinduesomramningernes overligger, mens baghusets yderside er bemærkelsesværdig enkel og nøgtern. Anderledes virker gårdsiden, der ganske vist også er symmetrisk og helt prunkløs, men hvor trappeudbygningen tilfører facaderne dybde og vinduernes forskellige størrelse og forskydning bidrager til et mere varieret udtryk. Nævneværdig er endvidere baghuset og den synlige del af forhusets ubrudte gavle. Det er også værd at bemærke, at trods ejendommens beskedne karakter gør et vist hierarki sig alligevel gældende i form af den let dekorerede gadefacade modsat det helt fordringsløse baghus og gennem hovedtrapperummenes forskellige udsmykningsgrad.

Læs videre om

• Dronningens Tværgade 61, København
• Knippelsbro, København
• Rådhusstræde 1, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen