I takt med den stigende industrialisering i midten af 1800-tallet steg behovet for nye veje, jernbaner, havne og bygninger. For at tilfredsstille efterspørgslen på råstoffer blev der i 1890’erne etableret to grusgrave i området syd for Hedehusene, hvor smeltevandsfloder under sidste istid havde aflejret store mængder sand og grus. Efterhånden bredte grusgravningen sig mod syd og sydvest, og i løbet af 1900-tallet blev det lukrativt for områdets bønder at sælge deres jorder til grusgravning. Det satte fart på udnyttelsen, som især voksede med opsvinget efter 2. Verdenskrig samt den øgede byudvikling og udbygning af infrastrukturen, som har fundet sted siden 1960’erne. Mod slutningen af 1960’erne havde området nærmest fået karakter af et månelandskab, og mange af de tomme grusgrave blev i stigende grad benyttet som lossepladser.
I forbindelse med en ny råstoflov fra 1977, der pålagde virksomhederne at efterbehandle de tømte grusgrave, blev interessentskabet I/S Hedeland etableret i 1978 som et samarbejde mellem Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommuner samt de daværende Roskilde og Københavns Amter. Målet var at genskabe Hedeland som et offentligt, rekreativt område.
Planerne for den nye Hedeland Naturpark blev i første omgang udformet af Jørgen Vesterholts og Ole Nørgårds tegnestuer og i perioden 1987‑2016 videreudviklet af landskabsarkitekt Erik Juhl. I takt med afslutningen af grusgravningen er der således formet og skabt sletter, bakker, søer, kanaler m.m. Derudover er der givet plads til, at forskellige foreninger har kunnet udvikle faciliteter som veteranjernbane, modeljernbane, motocrossbane, amfiteater, golfbane, skibakke og rideanlæg. Fra 2017 har SLA med rådgivere udarbejdet en udviklingsplan, der med dybe dale skal gøre landskabet endnu mere dramatisk.
Der foregår stadig råstofindvinding omkring Hedeland Naturpark, og de store aktive grusgrave nord for Vindinge, omkring Øde Hastrup og vest for Reerslev kan give et indtryk af, hvordan området så ud inden reetableringen.
