Hedeland Naturpark

Hedehusene Grusgrav- og Skærvefabrik blev grundlagt i 1892, og i begyndelsen blev der arbejdet med skovle og trillebøre. På dette foto fra 1917 ses, at det hårde arbejde blev effektiviseret med tipvogne, der kørte på smalle skinner, og en stor gravemaskine.
.
Under sidste istid afsatte smeltevandet op til 15 m tykke lag af sand og grus syd og sydvest for Hedehusene. Siden slutningen af 1800-tallet har man indvundet sandet og gruset i store grusgrave. Mange af dem er siden reetableret som Hedeland Naturpark, men i bl.a. Reerslev Grusgrav, der drives af den svenske entreprenørvirksomhed NCC AB, kan man få et indtryk af, hvordan området så ud inden reetableringen.
.

Artikelstart

Et veterantog damper gennem landskabet, hvor forårets fuglesang veksler med sensommerens operasang og larmen fra motocrossbanens motorcykler. Året rundt flokkes motionister, cyklister og ryttere på stierne, mens skiløbere og kælkende børn udnytter vinterens snedække til at suse ned ad de utallige bakker. Aktiviteterne er mange i den ca. 1.500 ha store Hedeland Naturpark, som strækker sig fra Hedehusene i nord til Vindinge i sydvest og Tune i syd. De ca. 700 ha ligger i Høje-Taastrup Kommune, mens Roskilde og Greve Kommuner deles om resten af arealet.

Hedeland Naturpark er forholdsvis ung. Indtil 1978 var området en stor, støvet grusgrav, hvor udsigten til det nuværende rekreative område kunne synes meget langt væk.

Tilblivelsen af Hedeland Naturpark

I takt med den stigende industrialisering i midten af 1800-tallet steg behovet for nye veje, jernbaner, havne og bygninger. For at tilfredsstille efterspørgslen på råstoffer blev der i 1890’erne etableret to grusgrave i området syd for Hedehusene, hvor smeltevandsfloder under sidste istid havde aflejret store mængder sand og grus. Efterhånden bredte grusgravningen sig mod syd og sydvest, og i løbet af 1900-tallet blev det lukrativt for områdets bønder at sælge deres jorder til grusgravning. Det satte fart på udnyttelsen, som især voksede med opsvinget efter 2. Verdenskrig samt den øgede byudvikling og udbygning af infrastrukturen, som har fundet sted siden 1960’erne. Mod slutningen af 1960’erne havde området nærmest fået karakter af et månelandskab, og mange af de tomme grusgrave blev i stigende grad benyttet som lossepladser.

I forbindelse med en ny råstoflov fra 1977, der pålagde virksomhederne at efterbehandle de tømte grusgrave, blev interessentskabet I/S Hedeland etableret i 1978 som et samarbejde mellem Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommuner samt de daværende Roskilde og Københavns Amter. Målet var at genskabe Hedeland som et offentligt, rekreativt område.

Planerne for den nye Hedeland Naturpark blev i første omgang udformet af Jørgen Vesterholts og Ole Nørgårds tegnestuer og i perioden 1987‑2016 videreudviklet af landskabsarkitekt Erik Juhl. I takt med afslutningen af grusgravningen er der således formet og skabt sletter, bakker, søer, kanaler m.m. Derudover er der givet plads til, at forskellige foreninger har kunnet udvikle faciliteter som veteranjernbane, modeljernbane, motocrossbane, amfiteater, golfbane, skibakke og rideanlæg. Fra 2017 har SLA med rådgivere udarbejdet en udviklingsplan, der med dybe dale skal gøre landskabet endnu mere dramatisk.

Der foregår stadig råstofindvinding omkring Hedeland Naturpark, og de store aktive grusgrave nord for Vindinge, omkring Øde Hastrup og vest for Reerslev kan give et indtryk af, hvordan området så ud inden reetableringen.

Frilufts- og kulturliv

Fra at være et åbent grusgravslandskab har Hedeland Naturpark med tiden udviklet sig til et populært rekreativt område. Her udnytter en familie det lune efterårsvejr til en tur gennem området, der gennemskæres af et stort net af stier. Stierne følger flere steder veteranjernbanen, som ses til højre. Banen drives af Hedeland Veteranbane og er Danmarks længste smalsporede veteranjernbane.

.

Et forgrenet stinet løber på kryds og tværs af Hedeland Naturpark og kan benyttes af såvel fodgængere som cyklister. En undtagelse er den 4 km lange Naturstien, som er forbeholdt de gående. Langs stierne kan man finde borde og bænke samt bål- og grillpladser. Maratonringen er en 42 km lang rute, der blev indviet i 2013, og som går forbi flere naturområder – bl.a. Hedeland Naturpark. Maratonringen kan både benyttes som vandre-, løbe- og cykelrute. Derudover er der flere ruter for mountainbikere.

Ved Arrangementparkeringspladsen øst for Vindinge Langsø er der etableret legepladser for børnene og en powerfitnessbane til de voksne. Hver søndag i sommerhalvåret samt ved juletid kan man også tage den 5 km lange tur med veteranjernbanen eller forsøge sig med minijernbanen. Og har man mere oktan i blodet, rummer Hedeland Naturpark i syd også en motocrossbane samt den 1,1 km lange FDM Sjællandsringen.

Kulturlivet fik plads i Hedeland Naturpark i 1996 med amfiteateret, der i 2009 tog navneforandring til Opera Hedeland.

En mangfoldighed af dyr og planter

I Hedeland Naturpark veksler græsplænerne og de rekreative arealer med naturtyper som overdrev, småskove, moser og søer. Nogle af de gendannede naturområder blev i begyndelsen hjulpet i gang med frøblandinger af vilde planter. Siden er planterne selv indvandret, og i dag huser Hedeland Naturpark mere end 350 plantearter, heriblandt orkideer som ægbladet fliglæbe, sumphullæbe, kødfarvet gøgeurt og majgøgeurt. En særlig fremtrædende orkideeng findes lige vest for Hedehusgårdens Rideklub i områdets nordligste del. For at bevare de lysåbne områder afgræsses dele af arealerne af kreaturer, mens andre vedligeholdes med enkle, mekaniske metoder eller får lov til at passe sig selv.

Der er iagttaget ca. 140 fuglearter i Hedeland Naturpark. På de små øer i søerne yngler bl.a. grågås, gråand, toppet og gråstrubet lappedykker, hættemåge og fjordterne, og i 2017 blev en paukende rørdrum hørt ved Flade Sø. Småfuglene omfatter typiske overdrevsarter som sanglærke, engpiber, tornsanger og rødrygget tornskade. Også insektlivet er rigt og tæller bl.a. dagsommerfugle som isblåfugl, dværgblåfugl, rødplettet blåfugl, okkergul randøje, det hvide c og iris.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land