Jydsk Dunkefabriks produktionshal i 1955. Af . Begrænset anvendelse

Hedensteds historie

Jydsk Dunkefabrik blev stiftet i 1897 i Holstebro som blikkenslagerforretning af N.C. Hüttel, men flyttede i 1907 til Hedensted. Oprindelig blev der fremstillet dåser til fedt og honning, senere blev dunkene større. Her ses produktionshallen i 1955. Produktionen det år var på 100.000 dåser og dunke.
.

Befolkningsudviklingen i Hedensted 1921‑2019. Fra 1994 opgøres Løsnings befolkning under Hedensted.

.

Artikelstart

Hedensted var omkring år 1800 en landsby med kirke fra middelalderen; indbyggertallet lå på under 200. Gennem byen løb den såkaldte Kongevej, der forbandt den med Horsens i nord og Vejle i syd. Kongevejen blev til en del af hovedlandevejen gennem Østjylland, da denne blev anlagt i perioden 1835‑44. Dette gav byen en transportmæssigt gunstig placering, hvilket blev yderligere styrket, da hele jernbanestrækningen Fredericia-Aarhus blev åbnet i 1868. Jernbanen gik tværs igennem byen, men i første omgang blev der ikke etableret en station; der blev derimod anlagt stationer i de nærliggende landsbyer Løsning og Daugård. Efter protester fra Hedensted fik man i 1875 tilladelse til at etablere et trinbræt for egen regning. På dette tidspunkt opførtes en bygning, hvorfra der i mange år blev drevet gæstgiveri og kro. Men på trods af jernbanens etablering ses en egentlig byudvikling først mod slutningen af 1800-tallet. Her opførtes en række beboelsesejendomme, og de første forretninger så dagens lys.

Andelstanken vandt også fodfæste. I 1888 opførtes Hedensted Andelsmejeri, og i 1899 fulgte et forsamlingshus. I 1909 fik byen sit første elværk, og i 1913 kom en brugsforening til. Antallet af bymæssige funktioner voksede løbende, og i 1914 fik byen et apotek og i 1916 en kommuneskole. De første fabrikker, Hedensted Møbelfabrik fra 1901 og Jydsk Dunkefabrik fra 1907, skabte byens første industriarbejdspladser. Den gunstige udvikling medførte, at Hedensted de første to årtier af 1900-tallet tredoblede sit indbyggertal.

I 1920 blev Den Østjyske Længdebane gennem Hedensted dobbeltsporet, og stationspladsen blev stærkt udvidet. De tidligere jernbaneoverkørsler blev nedlagt, hvorved jernbanen nu delte byen i to adskilte bydele. Den gennemkørende biltrafik på hovedlandevejen mellem Horsens og Vejle måtte herefter føres under jernbanen. Dette førte til indviklede og utraditionelle vejføringer mellem byens to dele, hvilket senere resulterede i sloganet »Hedensted, byen med sving i«. Der var en betydelig stigning i befolkningstallet, der voksede fra 645 i 1921 til 1.407 i 1950. Hedensted beholdt sine mange arbejdspladser inden for håndværk og industri. Her fandt næsten 60 % af byens lønmodtagere deres job i midten af 1900-tallet. De gode beskæftigelsesforhold bidrog til, at der i 1950’erne og 1960’erne blev etableret store villa- og parcelhuskvarterer langs hovedlandevejen mod nordøst og sydvest.

Efter Kommunalreformen i 1970 og dannelsen af Hedensted Kommune fik Hedensted et rådhus, der ret beskedent blev placeret i en tidligere skolebygning. Befolkningstallet, der i 1970 lå på 2.659, var i 2006 steget til hele 10.148. I løbet af 1970’erne opstod en ny bydel nord for byen, der fysisk forbandt den med nabobyen Løsning, beliggende ca. 4 km mod nord. Her blev opført en ny skole, en idrætshal og et stort boligområde. I midten af 1970’erne oplevede Hedensted i forbindelse med oliekrisen en kortvarig tilbagegang. Togstationen lukkede også i 1974, men den blev genåbnet i 2006.

Da Østjyske Motorvej mellem Vejle og Horsens åbnede med en linjeføring meget tæt på byen i 1990, var det en medvirkende årsag til de følgende årtiers positive erhvervsudvikling. En række virksomheder etablerede sig i byen med en beliggenhed direkte ud til motorvejen. En øget bosætning fulgte, bl.a. fordi der var gode pendlingsmuligheder til arbejdspladser i de store byer langs motorvejen, hvor leveomkostningerne var væsentlig højere.

Fabrikken Daka Denmark A/S i Løsning har gennem en stor del af 1900-tallet forarbejdet animalske rester fra landbrug og slagterier til kød- og benmel. Lugtgener fra produktionen har gennem årene været et kendt fænomen for borgere i og omkring Løsning såvel som for forbipasserende bilister på motorvejen, der hurtigt fik rullet vinduerne op, når man nærmede sig fabrikken. Foto fra år 2000.

.

Videre læsning

Læs mere om Hedensted

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Byhistorie