Hee Kirke er i kraft af det særprægede vestparti en af landets mest betydende romanske kirker.
Anlægget består af kor, skib og et lidt yngre, men dog romansk tårnparti i vest. I senmiddelalderen og i tiden herefter blev to udbygninger på skibets sydside tilføjet, og i 1769 var der et nu forsvundet sakristi ved korets nordside. I årene 1882‑84 gennemgik kirken en omfattende restaurering, hvorved den fik sit nuværende, homogene udseende. Til trods for den hårdhændede behandling er kirken i sin grundform med vestpartiet et spændende eksempel på en kirketype, hvoraf kun ganske få er bevaret. Tårnunderdelen, der er bredere end skibet, fremhæves af faginddelende lisener, der foroven er forbundet af en rundbuefrise. Herover hæver sig et smallere klokkestokværk, således at mellemstokværkets to yderrum mod nord og syd dækkes af halvtage. I vestfacaden er inkorporeret en fornemt udført rundbueportal med to frisøjler; den eneste vestjyske af slagsen. Herigennem er der adgang til en forhal, der står i forbindelse med skibet ved en kurvehanksformet bue af granitkvadre. Buen, der i sin nuværende form ikke synes at være romansk, understøttes af kvadersatte vanger og kragbånd. Tilsvarende vanger og kragbånd, dog uden et nu forsvundet bueslag, findes i Velling Kirke, der dermed kan have haft et vestparti svarende til Hee Kirkes.
