Hejnstrupgård, Gundsømagle

Hejnstrupgårds historie kendes tilbage fra middelalderen, hvor gården ifølge Roskilde Domkirkes Jordebog fra 1370'erne var en del af Roskildebispens gods. I 1761 købte hofapoteker Johan Gottfried Becker Jyllinge og Gundsømagle kirker samt 21 huse i Gundsømagle landsby. Desuden købte han Hejnstrupgård for 3300 rdl. Hejnstrupgård havde i den forudgående periode haft mange skiftende ejere, men gården kom i de næste ca. tyve år til at fungere som landsted for Becker og hans familie. I 1782 solgte hofapotekeren Hejnstrupgård og de to kirker til Mathias Brøndsdorph og derefter fulgte igen mange skiftende ejere. I forbindelse med et restaureringsarbejde i slutningen af 1960'erne blev der i stuehuset fundet et vægmaleri forestillende en soldat. Soldaten er en såkaldt dørvogter et fænomen, som er sjældent i Danmark, men især kendes fra Sverige, hvor meget tyder på, at dørvogteren nærmest blev opfattet som en udsmider. På grundlag af forskellige detaljer på soldatens uniform antages vægmaleriet på Hejnstrupgård at stamme fra perioden ca. 1735-1757. I 1922 købte staten 115,5 ha. af Hejnstrupgårds jord for 150.000 kr. På dette areal blev der udstykket 18 statshusmandssteder. I 1930erne husede Hejnstrupgård en religiøs menighed, der kaldte sig Hebroniterne og hovedsageligt bestod af enlige kvinder. Prædikerne og forkyndelserne af Evangeliet foregik i gårdens gamle svinestald eller, hvis vejret var godt, fra trappen i gården. Menighedens prædikant hed Carl Steen. Det var et krav, at Hebronitternes medlemmer levede i total afholdenhed. Dette kunne Carl Steen dog ikke overholde og efter at have forårsaget at et af menighedens kvindelige medlemmer blev gravid, giftede han sig med hende i 1937, hvilket var medvirkende til, at menigheden efterfølgende gik i opløsning. Hejnstrupgård har oprindeligt været en af de største gårde i området, men i dag er kun hovedbygningen og den nordre længe bevaret. Hovedbygningen var oprindeligt 11 fag, men er siden blevet forlænget med 5 fag i begge ender, til de nuværende 21 fag.

Ved et blødt sving på Hejnstrupvej ved Gundsømagle, nord for Roskilde, ligger Hejnstrupgård.Den fredede del af Hejnstrupgård udgøres af en pudset, hvidkalket hovedbygning i 21 fag, dels bindingsværk, dels grundmur, med halvvalmet stråtag. I rygningen er placeret to skorstene, og i tagfladen mod haven et ældre ovenlysvindue. Soklen er pudset og sortmalet. Centralt på facaden ses en gennemgående klassicistisk frontkvist over tre fag med paptag. Denne er på havesiden udsmykket med en, i gipspuds, trukket gesims. Det midterste vinduesfelt er blændet på begge sider af kvisten. Centralt på facaden er en tofløjet fyldingsdør med blyindfattet overvindue, mod nord er der en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue, og mod syd ses et blændet dørparti. Mod haven, og på den sydlige gavl, findes en tofløjet dør med glas. Vinduerne er firerammede krydspostvinduer i stueetagen og torammede på kvisten. Bygningens indre er præget af den oprindelige planløsning, hvor man fra den centrale hoveddør træder ind i en smal forstue, bag hvilken en paneleret havestue findes. Mod syd ligger den store stue, og hernæst følger en mindre stue samt køkken, og en trappe til det udnyttede tagrum. Mod nord findes entre med nedgang til en kælder, og endnu en trappe til tagrummet. Der er bevaret en del oprindelige plankegulve, tillige med døre, beslag og indfatninger samt panelværker. Foruden hovedbygningen omfatter fredningen den mod nord beliggende staldlænge, men ikke den senere tilbyggede svinestald, som udgår i ret vinkel fra staldens østlige ende. Bygningen er oprindeligt opført i bindingsværk, men fremtræder i dag grundmuret og hvidkalket over en sortmalet sokkel, dog er den østlige gavl i bindingsværk. Taget er et halvvalmet stråtag. Den vestre gavl har lodret bræddebeklædning i gavltrekanten, og en sortmalet todelt skydeport. Langsiden mod gårdspladsen har en sortmalet stalddør med et høgab over, og på den modsatte side en revledør. Der er en taktfast vinduessætning på begge sider med fladbuede støbejernsvinduer. Den østre ende af staldlængen rummer, over en fyrkælder, en mindre lejlighed med en nyere indgangsdør med fast sideparti mod gårdspladsen. Lejligheden er indvendigt præget af nyere overflader, dog med ældre døre bevaret. Den øvrige del af staldbygningen er indrettet med hestebokse af træ og metal samt med høloft. Gårdspladsen har pikstensbelægning ved hovedbygningen og langs nordlængen, mens ankomst sker via en central grusbelagt indkørsel med hæk på begge sider. Foran hoveddøren står to store lindetræer. Fra havefacadens centralt placerede havedør er der kig til en allé i det østvendte haveanlæg. Dertil findes en velbevaret lindeallé i havens sydlige del. Der er spor af en tredje allé i havens nordlige ende, men den er i dag svært erkendelig.

Den miljømæssige værdi ved Hejnstrupgård knytter sig dels til placeringen i det åbne landskab omkranset af Hove Å, samt til det store haveanlæg mod øst, som rummer alléer såvel som en lille dam, og har kig til mark og skov. Hertil kommer den symmetrisk anlagte ankomstsituation med indkørsel og brolagt gårdsplads med de markante lindetræer.

For Hejnstrupgård er den kulturhistoriske værdi knyttet til de fredede bygningers traditionelle udførelse, som vidner om de forskellige ombygninger og stilidealer, som særligt hovedbygningen har været underlagt. Herunder kalkmaleriet af dørvogteren som fremkom ved en tidligere døråbning i ydervæggen til det oprindelige 11-fags hus. Hertil kommer fortællingen om gårdens tidligere størrelse, og dens deraf følgende betydning for lokalsamfundet, som stadig fornemmes blandt andet ved staldlængens markante størrelse samt ved haveanlægget, hvis tidligere betydelige omfang endnu kan aflæses.

Den arkitektoniske værdi ved Hejnstrupgård knytter sig til de to fredede bygningers klart aflæselige hovedform, med taktfaste facader og stråtækte tage med næsten ubrudte tagflader, som giver anlægget en rolig og harmonisk fremtræden. Hertil kommer den fine detaljering, særligt omkring dørpartier og på havesiden af kvisten. I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede døre, greb, gerichter samt panelværker.

Læs videre om

• Bondetinget 17, Roskilde
• Bukkehøjgård, Ågerup
• Jernbanebroer (2 stk.) ved Birkede, Dåstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen