0042 oversigt. Set fra Ø.
.
0041 oversigt. Set fra SV.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
462552
Sted- og lokalitetsnummer
070608-53
Anlæg
Helleristning/billedsten, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 250000 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 13/11 1924 (Rentier Carl Poulsen) Diplom Afmærkn.: MS (1925, Rosenberg) Sten, 2,35 x 1,5 x 0,8 m, med 193 skålformede fordybninger og 2 svage fodsålsfigurer.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Sten, 2,35 m i Ø-V, 1,50 m i N-S og mindst 0,80 m dyb, med skaalformede Fordybninger ligger i Jorden 13 m Ø for Loddens vestlige Skældige, ca. 30. m V. for Vejen, som fører i N-S gennem Skovparten og ca. 50 N for Vejen, som fører langs Skovens Sydgrænse. Dens Overflade, som har et svagt Fald mod Ø. er i Niveau med Jordoverfladen. Dens Omrids er nærmest et Paralellograms. Ialt ses ca. 193 Fordybninger og to svage "Fodsaals"figurer, men omkring ved Halvdelen er, som Følgs af Forvitning, næsten ukendelige. Dobbeltrækker forekommer flere Steder. Ved at grave en 0,40 m bred Rende omkring Stenen fandt Kbmd. V. Sidenius, Nykbg. F., 4 Skiveskrabere og en Flækkespaan, samt lidt ildskflint. Stenen skal ligge paa urørt Undergrund. Fredlyst. Dklt. Nr. 1. Bevoksning: 1988: Mos
1923
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSten 2,35 x 1,5 x 0,8 m, med 193 skaalformede Fordybninger og 2 svage Fodsaalsfigurer.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFrejlev Skov. Sten med masser af skåltegn og et par fodsålsfigurer (?). Bevoksning: 1988: Mos
2003
Museal berejsning - Kulturstyrelsen
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkSten med skåltegn og fodsåls-ristninger. FM-sten sat 1 m øst for.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links