Helligåndshuset, Næstved

Helligåndshuset er en kirkelig forsorgsinstitution, som i middelalderen tager sig af gamle fattige og af hittebørn, med andre ord et kombineret børnehjem og alderdomshjem. Helligåndshuset ledes af en præst. Et personale bestående af både mænd og kvinder passer børnene og de gamle. Helligåndshuset i Næstved nævnes 1. gang i 1398, og arkæologisk er institutionens første kirke (nu ruin under Museumshaven) dateret til ca. 1390. Det stående hus er sandsynligvis begyndt som en boderække fra 1400-årene, ombygget til den nuværende bygning i begyndelsen af 1500-årene i forbindelse med, at man forsøger at konvertere Helligåndshuset i Næstved til et helligåndskloster. Forsøget glipper. Derfor er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede, egentlige helligåndshus i Danmark. Helligåndshuset skal betragtes som institutionens hovedbygning i kombination med bindingsværkshuse på den store grund. Helligåndshuset rummer institutionens egen kirke, Vor Frue Kirke med direkte adgang fra Ringstedgade og med tilhørende kirkegård. Ved Reformationen i 1536 bliver Helligåndshuset omdannet til kommunalt sygehus. Senere benyttes huset som arbejdsanstalt, militært sygehus, telefonmagasin og husvildeboliger. Kort efter 1900 var der idéer fremme om at ombygge huset til elværk for Næstved, men det endte med, at Helligåndshuset i 1926 blev restaureret og i 1927 indrettet til Næstved Museum. Helligåndshuset ejes af Næstved Kommune. I 1885 restaurerede arkitekt, professor Storck gavlen mod gaden. I 1926 til 1927 restaurerede og rekonstruerede arkitekt J. Tidemand-Dal bygningen. Alle skillevægge og en række af bygningens detaljer stammer fra denne rekonstruktion.

Helligåndshuset ligger i den nordlige udkant af Næstved middelalderlige bykerne, med den vestlige gavl ud til Ringstedgade. Siden mod syd vender ud til en mindre plads, mens bygningen mod nord og øst er bygget sammen med flere andre, nyere bygninger. Bygningen, der fungerer som museum, er et grundmuret gavlhus i blank mur af røde munkesten i to stokværk, som står på et delvist synligt fundament af marksten. Bygningen har kamtakkede gavle og ubrudt heltag af røde vingetegl, hvori der sidder en nyere, zinkinddækket skorstenspibe. Sider og gavle er kendetegnet ved ældre egetræsfyldningsdøre, spidsbuede og rundbuede vindues- og døråbninger, blændingsfelter og trappefriser. I det indre rummer nedre stokværk udstillingslokaler, toilet, museumsbutik, et mindre køkken og opholdsrum, mens øvre stokværk og tagetagen på nær et enkelt kontorrum, anvendes til udstillinger. Væggene er hvide, gulvene er på nedre stokværk af teglsten, på øvre stokværk og på tagetagen af ældre og nyere brædder. På nær øvre stokværks delvist glatte lofter, har bygningen synlige loftsbjælker.

Helligåndshuset ligger med sin høje og imponerende vestgavl ud til Ringstedgade, og udgør dermed en vigtig del af den historiske bebyggelse, der kendetegner Næstveds irregulære middelaldergadenet. I gadebilledet fremtræder Helligåndshuset således som et vægtigt og umiskendeligt vidnesbyrd om Næstveds bygningsmæssigt righoldige historie.

Helligåndshusets kulturhistoriske værdier knytter sig til den gotiske teglstensarkitektur med de genkendelige motiver i form af en rektangulær bygningskrop af munkesten på et fundament af marksten, spidsbuer, blændingspartier, kamtakkede gavle, trappefriser og ubrudt heltag samt synlige bjælkelofter i det indre. Hertil kommer det ældre tagværk af dragerstolstypen med tre sæt hanebånd og andreaskorsranker mellem kongerne, samt sydsidens østlige ende, der på det nedre stokværk har en inddeling af vinduer og døre som indikerer, at bygningen sandsynligvis har fungeret som del af en længere boderække. En stor del af bygningen er fra 1920'erne og Helligåndshusets kulturhistoriske værdier knytter sig derfor også til den søgen efter oprindelighed og trang til at genskabe, som kendetegnede det restaureringsparadigme, der dominerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Konkret viser dette sig i de ganske få bevarede spor efter de forandringer, som en bygning fra middelalderen almindeligvis har gennemgået. Dog ses på den østlige gavl spor af en tidligere tilbygning.

Arkitektonisk fremtræder Helligåndshuset som en kraftfuld og massiv bygning i blank mur. Udtrykket underbygges af den enkle materiale- og farveholdning, som næsten udelukkende begrænser sig til røde teglsten. Også de markante bygningsdetaljer og dekorationer i form af kamtakker, blændinger, dør- og vinduesindfatninger samt friser er udført i røde tegl- eller formsten. På vestgavlen opstår et interessant spil mellem masse- og rumvirkning, idet den skulpturelle reliefvirkning som de mange og meget regelmæssige vinduer, blændinger og indfatninger udtrykker, delvist bryder med den soliditet og tyngde, som generelt præger bygningen. Hvor vestgavlen fremtræder symmetrisk og veludsmykket, fremstår østgavlen med sine få uregelmæssige åbninger, ældre jernankre og spor efter en tidligere tilbygning således mindre prangende, men ikke desto mindre meget levende. I det indre fremtræder bygningen enkel, lys og venlig, med hvide mure, en overskuelig og åben planløsning samt synlige loftsbjælker og enten mønsterlagte teglstensgulve eller trægulve.

Læs videre om

• Brogade 2, Næstved
• Hammershus, Tornemark
• Næstved gamle Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen