Hellig Niels' kilde

©

I tidlig middelalder opstod der i Aarhus en kult omkring den hellige Niels (d. 1180), eller Hellig Niels, der blev dyrket som lokalhelgen, selv om han aldrig officielt blev kanoniseret som helgen af paven.

At Niels var en yderst populær lokalhelgen, ses også ved, at der var flere steder, der blev regnet som hellige, fordi de var knyttet til Niels. Ud over hans grav findes således Hellig Niels-kilden (Sankt Nicolai Kilde) i Viby. Kilden såvel som et lille kildekapel er udgravet og viser, at en udhulet egestamme blev sat ned i kildevældet omkring 1212. Kapelbygningen var opført af genanvendt bygningstømmer, hvoraf de ældste dele stammer fra en fornem bygning opført i 1090’erne, mens det yngste tømmer er fra 1160‑62. Et sagn knytter i øvrigt kildekapellet til Viby Kongsgård.

Der er aldrig fundet spor af det trækapel, som husede Hellig Niels’ grav, da byggeriet af domkirken gik i gang på stedet få årtier efter kapellets opførelse. Kilden, der lå tæt på, hvor Viby Ringvej krydser Åhavevej, måtte i 2001 vige pladsen for byggeri.

Hellig Niels af Aarhus

Niels blev født omkring midten af 1100-tallet som uægte søn af kong Knud Magnussen. Allerede kort efter Niels’ død begyndte befolkningen på Aarhusegnen at dyrke ham som helgen, hvilket bl.a. ses ved de offerpenge, der blev bragt til hans grav, som var i Sankt Nikolai Kirke og siden Aarhus Domkirke. Ved domkirken i Aarhus arbejdede man på at få Niels officielt helgenkåret, hvorfor der blev udarbejdet et helgenlevned, der udfoldede hans fromme liv og gerninger samt de mirakler, han havde forårsaget før og efter sin død. Dette skrift, Niels’ Levned, blev antagelig påbegyndt i 1250’erne, hvor pavebreve vidner om, at man forsøgte at få Niels kanoniseret. Levnedet kendes imidlertid også i en anden version, der er omtrent 100 år yngre. Det beretter om mirakler forårsaget af Niels’ helgenkraft i bl.a. Viby og Skibby, to landsbyer, som Niels synes at have været særlig knyttet til. Der findes i øvrigt en ganske særlig information i Niels’ Levned om et skrift forfattet på dansk, som tilhørte præsten Eskil i Skibby Kirke. Hvis dette er korrekt, er der tale om et af de første eksempler på, at man skrev på dansk og ikke latin, som ellers var skriftsproget i denne del af middelalderen.

Videre læsning

Læs mere om traditioner og fortællinger i Aarhus Kommune

Se alle artikler om Traditioner og fortællinger