Oversigtsfoto set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
241218
Sted- og lokalitetsnummer
160102-80
Anlæg
Helligkilde, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

HELLIGKILDE. Helligkilden består af en kampestenssat brønd ca. 0,70 m i diameter og ca. 1 m dyb. Brønden er tør. Kilden ligger i skov. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen anden måde beskadiges ved gravning eller tilfyldning af jord, sten eller affald eller på anden måde forstyrres.

Undersøgelseshistorie

2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHelligkilde. I skov.
2015
Museal udgravning - Silkeborg Kulturhistoriske MuseumDer blev opsamlet 137 lerkarskår fra bunken af oprenset jord. Disse skår kan stamme fra op til 80 forskellige kar. Dette falder fint i tråd til den tradition, der knytter sig til helligkilder. Man troede på kildevandets helbredende kraft, som skulle være særlig stærk på udvalgte dage, f.eks. Valdemarsdag. For at de helbredende kræfter skulle virke, var det bedst at drikke af en ny skål, som efterfølgende skulle ituslås. En lille offergave i form af en mønt var også gavnlig. En skilling fra 1771 fundet med metaldetektor på hulvejen oven for kilden kan have været tiltænkt kilden. (Mønten er efter fotografering givet tilbage til finder).

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links