Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Morsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
140463
Sted- og lokalitetsnummer
110403-30
Anlæg
Helligkilde, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Helligkilde, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Helligkilde, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Maria-Magdalene kilden. Kilden fremtræder som en stensat cirkulær nu tør brønd, hvis diameter foroven er ca. 1,10 m. Kilden ligger ca. 1,5 m udenfor Dragstrup kirkegårdsdiges nordøstre hjørne. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, tilkastes eller beskadiges på nogen måde ved henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.

Undersøgelseshistorie

1965
Museal udgravning - Morslands Historiske Museum
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTilføjelser: gærde opsat omkring anlægget. Omgivelser: andet - græsklædt parkeringsplads. Foto: kommer senere når film er fremkaldt. Mål: 1x1,1x1,1 m.
1990
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1990
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceMarie Magdalene helligkilde ved Dragstrup kirke, middelalder/ nyere tid. Ved undersøgelse i 1965 (j.nr. 486/65) fremkom mange lerkarskår omkring den stensatte, tom brønd. Der skal opføres en bygning ca. 15 m fra kilden. Inden byggearbejdet starter, agter museet at foretage undersøgelse. [Jvf. S.Svane, Danske Helligkilder, nr.1435(1)]
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Strnsat brønd/kilde med trægelænder.

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links