Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262797
Sted- og lokalitetsnummer
010111-116
Anlæg
Helligkilde, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Helligkilde, ”Tofte Kilde”. Midt i en, af tilhuggede kvadre, lodret opmuret facade, 1,6 m bred og 1,0 m høj, løber kildevandet ud gennem et 8 cm stort hul, boret i en sten, og ned i en flad kumme. Kummen er 1,4 m bred og 2,0 m lang, kranset af en karm, opmuret af små natursten. Herfra løber vandet videre til et afløb. På begge sider af den opmurede facade og kildevældet forløber bueformede stensætninger, ½ m høje. Hele anlægget er således hesteskoformet, 5 m bredt og 5 m dybt, med kildevældet i VNV, og åbning, ud mod vejen i ØSØ. Sit nuværende navn har kilden efter landsbyen Tofte.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske Centralregister
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiHelligkilde

Helligkilde

Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links