Helligkilde, "Helene Kilde". Kilden er pæreformet og stensat rundt om. Længden er 1,3 m, bredden 1 m og dybet ca. 0,4 m. Til kilden er knyttet flere sagn, og den siges fra Valdemar Sejrs tid at have været berømt som lægdomskilde, jfr. Siegfrid Svane, Danske Helligkilder og Lægdomskilder nr. 3204; Sprogforeningens Almanak 1906; A.F. Schmidt, Helligkilder.
Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
