Tinglysning pr. 2015-04-28 med ny beskrivelse: *************************************** Sct. Olufs Kapel De jorddækkede ruiner efter Sct. Olufs Kapel måler 10x25 m med længderetningen i øst-vest. Ruinerne er beliggende ca. 10 m øst for vejen mellem de to gårde Holstensgård og Kimersgård, ca. 15 m nord for skellet til matr. 12a. Af hensyn til driften udstrækkes det areal, som skal beskyttes, til et i alt 36 x 45 m stort areal mellem Tangvejen 8 og 10, jf. vedlagte kort. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på anden måde forstyrres. Indenfor området må der ikke foretages jordbearbejdning af nogen art. Området lægges i græs. Området plejes efter aftale af ejerne. Oprindelig tinglysning af 1972-02-07 er aflyst af Tingbogen 2015-05-08 ********************************************************** S. Olafs kapel. Tomten, hvor det nedbrudte S.Olafs kapel har ligget, måler ca. 10 x 25 m med længderetning i øst-vest. Tomten ligger på marken ca. 10 m øst for vejen, der forbinder "Kimersgård" og "Holstensgård", ca. 15 m nord for skellet til matr.nr. 12a ("Holstensgård"). Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen åde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på en anden måde forstyrres. Almindelig landbrugsmæssig udnyt- telse af det fredede areal er tilladt i samme omfang som hidtil, forudsat der ikke anvendes jordbundsløsnere eller foretages nogen anden form for dyb jordbearbejdning.
Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.
