Helligkorsgade 20
.

Helligkorsgade 20 ligger på Helligkorsgade 020 i Kolding Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ifølge facadetavlen over døren "RIGENS FIENDER MIG RUINERIT, MOGENS ERICKSØN MIG RENOVERIT. HVOR MED MIG HEREFTER SKAL GAA, GUDENE DER FOR RAAD MAA" er huset opført 1632.

Det er først omkring 1860, at forhusets i to fags dybde blev omsat i grundmur. Den grundmurede del og de tre fag bagved er et og samme hus, hvilket ses klart af tagkonstruktionen. Det andet seks fag lange hus, der ligger i direkte forlængelse af forhuset, har egne gavle. Dette bindingsværkshus er formentlig noget yngre end forhuset, men nok stadig fra 1600- eller 1700-tallet.

Mogens Ericksøn var købmand og rådmand i Kolding og hans købmandsgård i Helligkorsgade blev ødelagt i Trediveårskrigen. Ejendommen blev fredet 1918 og blev gennemgribende istandsat 1941-42 af Kolding Kommune, der overtog ejendommen i 1938 og herefter ombyggede den til borgerkro. I 1983 var ejendommen overtaget af A Hereford Beefstouw A/S, restaurationskæden der var etableret i 1971 af fabrikant Aage Damgaard (Angli Skjorter). Interiøret blev projekteret af arkitekt Jørgen Stærmose K/S. I 1996 blev det resterende sidehus og baghuset sammen med brolægning og gangstier foreslået fredet, men det blev afvist.

Beskrivelse

Helligkorsgade 20 i det centrale Kolding er et fritliggende gavlhus, hvis forreste del er omsat i grundmur omkring 1860 og den bagved stående del i udkraget bindingsværk er opført omkring 1630. Den bageste bindingsværksbygning på seks fag er antagelig også af høj alder, men yngre end forhuset. Det omgives af slipper på begge sider og er nabo til Helligkorsgade 18 fra 1589. Taget er et stejlt teglhængt, ubrudt heltag. Bygningen er indrettet til restaurationsvirksomhed.

Det tre fag lange, to etager høje gavlhus er grundmuret over to fag i dybden. Huset er pudset og gulkalket og har trukne, hvidmalede gesimsbånd mellem etagerne, ligesom en profileret båndgesims danner sålbænk under vinduerne på første etage og i gavltrekanten. I stueetagen er der fire fladbuede åbninger, hvori en nyere, torammet fyldingsdør sidder i midtfor, flankeret af butiksvinduer med ni ruder i stålsprosser. Butiksvinduerne går helt ned til den høje, profilafsluttede sokkel. Der øvrige vinduer på etagerne er fire- eller torammede med store ruder og er indrammet af en profileret indfatning. Indramninger, gesimsbånd og sokkel er gråmalet. Desuden er gavlen dekoreret med blødt svungne, zinkafdækkede volutter og forgyldte prydkugler. Over døren er indsat en indskriftstavle, der blandt andet angiver året 1632.

I fortsættelse af de to grundmurede fag står et tre fag langt bindingsværkshus i to etager med udkraget overetage, samt en taskekvist på to fag, der yderligere er udkraget. Bindingsværket er opbygget over en fodrem, der hviler på en række syldsten.

Over to af de tre fag er huset forhøje med kvist i bindingsværk. De udkragende bjælkelag støttes af svungne knægte. I stueetagen er bindingsværkstavlene opdelt med løsholte og dokker, mens første etage har løsholte og skråstivere. Tavlene er udmurede og gulkalkede, mens bindingsværket er sortopstreget. Vinduerne er toramme med enten otte eller seks ruder i hver ramme. Taskekvisten har i flunken en sidehængslet træluge. Taget et ubrudt heltag, der har sammenhængende tagflade med det forreste gavlhus. I yderligere forlængelse af disse tre fag står endnu et seks fag bindingsværkshus i to etager med udkraget overetage. Bjælkelaget er udkragende, men uden knægte og tømmeret er spinklere. Også her står stolperne på en synlig syldstensrække.

I stueetagens bindingsværksfag er der løsholte og dok i hvert fag samt firerammede vinduer med små ruder. I øverste etage består bindingsværket af meget høje stolper, der danner en art styrtrum over vinduespartierne, der ligger som et bånd i de første fem fag med henholdsvis løsholt under og over vinduerne. Vinduerne er i øvrigt mage til stueetagens. Bygningen afsluttes mod taget af en sugfjæl. Gavlen mod næste bygning er grundmuret helstensgavl. Taget er et udbrudt heltag med røde tegl. Bygningerne har ingen skorstenspiber i taget.

I det indre præges bygningen af de to store istandsættelser omkring 1941-42, hvor huset blev moderniseret. Interiører, trapper med videre stammer fra den seneste istandsættelse. Af oprindelige detaljer kan nævnes, at der på første etage er bevarede kopbånd, de små afstivninger, der indsættes mellem stolpe og bjælke.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den middelalderlige del af Kolding og til bebyggelsesmønstret med de smalle slipper ned langs gavlhuset. Bebyggelsen med gavlhus viser en intensiv udnyttelse af grunden i begyndelsen af 1600-tallet. Sammen med de andre bevarede renæssancebygninger i Kolding (foruden slottet): naboen Helligkorsgade 18 fra 1589, Akseltorv 2 fra ca. 1595 og Låsbygade 56 fra ca. 1600, viser Helligkorsgade 20, hvordan borgerhusene så ud i tiårene omkring 1600, og hvordan handlen tog til i omfang, inden den alvorlige krise i midten af 1600-tallet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et af de få bevarede bindingsværksgavlhuse fra renæssancen, der er bevaret i Danmark. Bygningen er derfor en vigtig kilde til datidens byggeskik.

Gavlhuset var en bygningstype, der gav flere grundejere direkte adgang til gaden, og som i løbet af senmiddelalderen antagelig bredte sig fra de nordtyske til de danske handelsbyer. Samtidig vidner bygningen om den interesse for lokal byggeskik – den såkaldte hjemstavnsbevægelse – som opstod i årene efter år 1900, og som blandt andet virkede for bevaring og restaurering af bygninger, og oprettelse af lokale museer. Derfor ligger den kulturhistoriske værdi både i det ydre og i det indre også i samtlige oprindelige og ældre bygnings- og bindingsværksdetaljer. Af disse kan følgende nævnes: Den kraftige syldstenssokkel, de udkragede stokværk, knægte, dokker, de småsprossede vinduer i sidehuset, det teglhængte tag samt indskrifttavlen. Fra bygningens interiør kan eksempelvis nævnes: de traditionelle gulve, paneler og døre samt væg- og bindingsværksbemalinger, bjælker, foruden tagværket, som har den stejle taghældning på omkring 57 grader, der var karakteristisk for senmiddelalderlige bygninger, ligesom samlingerne mellem spær og hanebånd er udført med bladninger. Der er også bevaret dobbelte hanebånd med krydsafstivning.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det kraftige bindingsværk og udkragede og opskalkede tagværk med den stejle hældning, der giver bygningen et særdeles solidt og meget karakterfuldt udtryk. Bindingsværkets klare, konstruktive princip giver endvidere bygningen en ærlig og enkel fremtræden. Hertil kommer det festlige, historicistiske forhus.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links