Helnæsstenen er en runesten fra ca. 700-800. Den blev fundet i 1860, hvor den på halvøen Helnæs lå med runesiden opad på en mark ved vejen, ca. 100 skridt fra en høj med et stensat gravkammer. Da stenen blev opdaget, var den i brudstykker, og den blev yderligere kløvet og brugt til ledstolper. Helnæsstenen blev reddet og indberettet af lærer P.C. Runge og blev siden sendt til København af kong Frederik 7. Brudstykkerne er sat sammen, og i den cement, der binder dem, er nogle runer forkert optrukket. Helnæsstenen, der består af granit og er 205 cm høj, ca. 100 cm bred og ca. 30-50 cm dyb, er opbevaret på Nationalmuseet.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra tidlig vikingetid, lyder: "HrōulfR satti stæin, {nuRa} goði, æft Guðumund, brōðursunu sinn. Druknaðu ... ĀvæiRR fāði."
Oversat lyder indskriften: "Roulv, {nuRa}-gode, satte stenen efter Gudmund, sin brodersøn. De druknede... Åver malede (dvs. ristede runerne)."
Tolkningen af nuRa er uvis, ligesom ved Flemløsestenen 1, der har samme rister. Begge sten omtaler Rolf som "gode". Selvom "gode" er afledt af ordet "gud" (om hedenske guder), er det uklart, om det har været en religiøs eller verdslig titel.
