I perioden fra 1971 til 2017 voksede befolkningstallet i Helsingør Kommune samlet mere end på landsplan. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2017 vil der fortsat være en stigning, der dog bliver lidt svagere. En relativt stor del af befolkningen bor i etageboliger og rækkehuse. Boligpriserne er lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden.
Hornbæk set fra havnen. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2017.
Begrænset anvendelse
Helsingør Kommunes befolkning og boliger
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Helsingør Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/ BEF1, BEF1A, BEF1A07, FOLK1E OG FRKM117 SAMT ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLE.
Licens:
Begrænset anvendelse
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Helsingør Kommune og hele landet.
Befolkningsudviklingen
I Helsingør Kommune boede der 62.443 mennesker d. 1. januar 2017. Stigningen i befolkningstallet har siden 1971 har været præget af to vækstperioder, den ene i 1970’erne og den anden fra midten af 1990’erne og ti år frem.
I 2017 var den samlede stigning siden 1971 nået op på 18 %. Det er højere end i landet som helhed med en stigning på 16 % og i Region Hovedstaden med 9 % i samme periode.
Fremskrivningen fra 2017 viser en fortsat svag fremgang. Befolkningstallet i 2045 vil være en fjerdedel større end i 1971 (se Figur 1) svarende til et befolkningstal på 66.210.
Antallet af nettotilflyttede, som er forskellen mellem tilflyttede og fraflyttede inden for landets grænser, varierede i Helsingør Kommune fra 2007 til og med 2016. Tallet var minus 150 i 2007 og kom op på plus 234 i 2015. I gennemsnit svarer det til 76 om året. Fra 2020’erne forventes en stigende nettotilflytning.
Hertil kommer nettoindvandringen. I tiåret 2007‑16 indvandrede i gennemsnit netto lidt over 200 mennesker om året til Helsingør Kommune. Tallet var højest i 2015 med 400. Befolkningsudviklingen bliver desuden påvirket af, at der fødes færre børn. I perioden oversteg antallet af døde i alle årene antallet af levendefødte med et gennemsnit på 133 pr. år. Det årlige antal døde er kun faldet svagt over den samme periode.
Fremskrivningen viser, at Helsingør Kommunes fødselsoverskud falder jævnt gennem perioden til omkring minus 350 i 2045. Faldet skyldes især, at det årlige antal døde stiger med 45 % gennem fremskrivningsperioden, hvilket hænger sammen med et voksende antal ældre i kommunen.
I Helsingør Kommune bliver der relativt set født lidt flere børn end i landet som helhed. Den samlede fertilitet er et mål for, hvor mange levendefødte børn 1.000 kvinder ville få, fra de er 15 til 50 år, hvis fertilitetsraterne ikke ændres. I 2016 havde Helsingør med 1.857 en lidt højere fertilitet end de 1.785 for hele landet.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Helsingør Kommune var 29 år i 2016, og den er dermed på niveau med landsgennemsnittet. De 0‑14-årige udgjorde 16,2 % af befolkningen i Helsingør Kommune i 2017, hvilket var stort set det samme som i landet som helhed. I fremskrivningsperioden forventes samlet et svagt fald til 15,3 % i 2045.
Der er relativt set færre unge og flere ældre i Helsingør Kommune end i resten af landet. Gruppen af 15‑64-årige udgjorde 61,0 % i 2017, hvilket er færre end i hele landet. Frem mod 2045 falder andelen i den erhvervsaktive alder til 52,3 %, mens gruppen fra 65 år og derover stiger fra at udgøre 22,9 % i 2017 til 32,4 % i 2045.
I fremskrivningsperioden indebærer den udvikling en markant stigning i den såkaldte ældrekvote, der beskriver gruppen fra 65 og derover målt i forhold til de 15‑64-årige. Kvoten var 37 % i 2017 og dermed betydelig større end for hele landet, hvor den er 30 %. Det forventes, at ældrekvoten i Helsingør Kommune i slutningen af fremskrivningsperioden vil ligge på 62 %, langt over de 42 % på landsplan.
Boligforhold
Andelen af indbyggere i Helsingør Kommune, der bor i lejligheder, rækkehuse, kædehuse og dobbelthuse, er større end på landsplan. Hele 43,2 % af boligerne er etageboliger, og 16,3 % er række-, kæde- eller dobbelthuse. Begge dele udgør en betydelig større andel af boligmassen end i landet som helhed. Omvendt er der kun 31,6 % parcelhuse mod 40,2 % på landsplan.
Endvidere har kommunen knap 7,8 % fritidsboliger, hovedsagelig omkring Hornbæk. 60,2 % af alle boliger i kommunen er ejerboliger, og 27,4 % er almene boliger. Sidstnævnte er en noget højere andel end på landsplan.
De to største almene boligafdelinger i kommunen hedder Vapnagaard og Nøjsomhed og består af boligblokke i varierende højder med tilsammen omkring 2.200 boliger. Begge byggerier var 2015‑16 på politiets liste over udsatte boligområder og indgår i Helsingør Kommunes boligsociale indsatser.
Størstedelen af boligerne i kommunen er opført i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Selv om boliger fra denne periode også generelt præger boligbestanden i Danmark, er billedet noget mere udtalt for Helsingør Kommunes vedkommende.
Boligpriserne i kommunen var i 2016 med et gennemsnit på 19.600 kr. pr. m2 markant højere end de tilsvarende 12.500 kr. på landsplan, men fortsat lavere end de 22.700 kr. pr. m2, der er gennemsnittet for Region Hovedstaden.
Indvandringen
Dans på Kulturfestivalen: I 2017 kunne man høre Romaorkestret, Rumænsk Synge- og Dansegruppe og sangerinden Natasja Lee Dickinson, hvis kunstneriske udtryk er inspireret af hjemløse. Festivalen er arrangeret af Multikulturelt Forum og blev afholdt første gang i 1998.
Indvandrere og deres efterkommere udgjorde 6,1 % af befolkningen i Helsingør Kommune i 1980. I 2017 var tallet steget til 13,1 %, hvilket er samme niveau som i landet som helhed, men lavere end de 18,9 % i Region Hovedstaden.
Antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen er steget 24,2 % fra 1. januar 2008 til 1. januar 2017. Ud af de knap 6.000 indvandrere i kommunen i 2017 udgjorde gruppen af ikke-vestlige indvandrere 61,5 % og gruppen af vestlige indvandrere 38,5 %.
Blandt indvandrere med oprindelse i vestlige lande, der bl.a. omfatter alle EU lande, udgjorde indvandrere fra Sverige, Rumænien, Polen og Tyskland 49 %. Blandt de ikke-vestlige lande udgjorde indvandrere fra Tyrkiet, Eksjugoslavien, Syrien og Libanon samlet over halvdelen.
Når Helsingør Kommune i dag har en af de største andele af romaer i Danmark, skyldes det overvejende, at Helsingør Skibsværft i 1960’erne tiltrak en stor gruppe arbejdere fra det daværende Jugoslavien. Det er disse indvandrere samt deres efterkommere, der primært udgør romabefolkningen i Helsingør.
