Henriette Melchiors Stiftelse, København

Naboløs, den korte gade ned til Gammel Strand, blev i middelalderen opfattet som en del af Hyskenstræde. I 1500-årene optrådte gaden under forskellige navne og kaldtes i 1604 for Weigerhusstræde, efter det vejerhus, der i 1581 var opført på Gammel Strand ud for den lille gade. Vejerhuset blev bygget på initiativ af Københavns statholder, den energiske rentemester Christoffer Valkendorff. Navneforvirringen fortsatte i 1600-tallet. Først 1713 blev betegnelsen Naboeløsstrede anvendt, og i en grundtakst fra 1728 blev det stavet, Naboeløs. Dette mærkelige navn skyldtes formentlig, at huset på matr. nr. 18 i Snarens Kvarter var det eneste med facaden til gaden.Hjørnebygningen Naboløs 6 er opført 1796-97 for købmand Lion Israel. Facaden blev i 1829 og 1849 ændret, hvor den oprindelige udsmykning forsvandt til fordel for de nuværende dekorationer med gipsfrise i kordongesimsen og konsolbåret skur over forstueindgangen.

Huset ligger på hjørnet af Naboløs og Snaregade og har fem fag i Naboløs, tre fag i Snaregade og et afskåret hjørne i et bredt fag. Bygningen er grundmuret og har tre etager samt kælder, heltag hængt med røde vingetegl og en stort set ubrudt tagflade med få tagvinduer samt en lille pultkvist og en skorsten mod gården. Mod Snaregade er en frontkvist med rundbuet fronton og tag med tagdækning af zink. Bygningens to fløje omslutter sammen med nabomatriklens gavle og en mur et meget lille gårdrum. I kælderetagen er en butik, mens resten af etagerne er indrettet til boliger. Facaderne står pudset og malet i grålige nuancer, har en kordongesims dekoreret med planteslyng og putti under vinduerne på første sal og profileret hovedgesims med sparrenkopmotiv og profilerede gesimser i den rundbuede fronton over frontkvisten. Smigfaget er markeret i form af bredere vinduer med indfatninger og mere markante sålbænke samt nedgang til kælderetagen med konsolbåret skur af sandsten med gitterværk. Facadens dekorative elementer er malet hvide. I hovedetagerne er der ældre korspostvinduer med torudede underrammer, i det skråt afskårne hjørne er vinduerne i tre fag. Et vindue mod Naboløs er blændet. Kvistvinduet er torammet og trerudet, og i kælderetagen er nyere etrudede butiksvinduer. Alle vinduer er mørkmalede. Adgang til forstuen sker i facaden mod Naboløs via fem granittrin. Hoveddøren er en tofløjet beklædt revledør med dekorerede baser og riflede fyldinger og med dekoreret, konsolbåret skur og herover et overvindue. Ved siden af døren er et indmuret beslag til en klokke. Gårdsiden står pudset, gulmalet over en sortmalet murfod og afsluttes af en enkel, profileret gulmalet gesims. Vinduerne er primært mørkmalede korspostvinduer med smårudede over- og underrammer. Til hovedtrapperummet sidder en høj revledør, og ved siden af denne er der en kældernedgang med en revledør. I det indre har bygningen forstuegang, der adskilt af en tofløjet fyldingsdør fører til trapperummet placeret mod gården. Hver etage rummer én lejlighed med den samme planløsning med stuer mod gaderne og kamre og køkkener mod gården. Fra hoveddøren er der adgang via et lille trappeløb til forstuegangen og trapperummet, der er belagt med linoleum. Trappen er en fireløbstrappe med pudsede underløb, hovedstykker, dekorerede indervanger, listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer ud for lejlighedsetagerne er beklædt med tæpper. På hovedreposerne er der to indgange til hver lejlighed med en tofløjet fyldingsdør midtfor og en enkelt fyldingsdør i køkkensiden. Lejlighederne består mod gaden af en stue på to fag, hjørnestue med vinduer på tre sider og et kammer. Mod gården ligger i smigfagsrummet, køkken med køkkenildsted og bagved et kammer, der på første sal er lagt til smigfagsrummet. Mellem kammer og stue mod Snaregade findes i stueetagen bevaret det tidligere spisekammer med bræddevægge; i denne zone er der i alle lejlighederne indrettet nyere badeværelser. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af lysnings-, brystnings- og pillepaneler, fyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter og ovnnicher og indfatninger om ovnpladser; første sal har den rigeste udsmykning, der herudover tæller listeindrammede lærreder og bemalede dørstykker. Lofter er pudsede med stukgesimser og -rosetter. Gulvene er både ældre bræddegulve og nyere parketgulve. Vinduerne er ældre og traditionelle, flere steder sandsynligvis oprindelige, med plane poste med trekvartstaf, og der er bevaret en del ældre smedede anverfere og stormjern. Kælderetagen har en del ældre fast inventar som indbyggede skabe og reoler samt i nogle af rummene brolagte gulve med vandrender. Her er endvidere ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter, paneler, bjælkelofter og ildsted. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring.

Den miljømæssige værdi for Naboløs 6 knytter sig til beliggenheden ud til begge gader, hvor hjørnehuset indgår som en integreret del af husrækken og med sit afdæmpede klassicistiske formsprog er et visuelt bindeled mellem Naboløs og Snaregade. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den tætte bebyggelsesstruktur med et meget lille gårdrum, og til de sammenhængende, sluttede gaderum.

Den kulturhistoriske værdi for Naboløs 6 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795 med den karakteristiske skrå hjørneafskæring. Facadens nuværende udseende skyldes ombygninger i 1829 og 1849. De (sen)klassicistiske træk ses i form af facadernes taktfaste komposition, den dekorerede frise, kordongesims og hovedgesims med sparrenkopmotiv samt de konsolbårne skure. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi for Naboløs 6 sig til såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Den oprindelige planløsning er bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen beliggende mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og kamre og køkkener med bevarede køkkenildsteder mod gården. I stueetagen er herudover bevaret et spisekammer med bræddevægge. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har gadedøren, hovedtrappen med alle detaljer, stuernes panelering og stukkatur, de ældre fyldingsdøre og gerichter, ovnnicher og indfatninger omkring ovnpladser samt de ældre, traditionelle vinduer med beslag. På første sal har herudover de indfattede, naglefaste lærreder og bemalede dørstykker kulturhistorisk værdi og i kælderetagen de brolagte gulve med vandrender, indbyggede skabe og vægpaneler.

Den arkitektoniske værdi for Naboløs 6 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform som hjørnebygning med skråt hjørnefag samt til facadens klassicistiske udtryk. Facaden er karakteriseret ved en enkel komposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser, der opdeler facaden i en tungere underfacade og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen med sparrenkopmotiv. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, enkle farvesætning og faste vinduestakt. Den arkitektoniske værdi for Naboløs 6 knytter sig i det indre til de velbevarede planløsninger med velproportionerede stuer mod gaden med panelering, stukkatur og øvrige detaljer og udsmykninger, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Badstuestræde 15, København
• Den Wintherfeldtske Stiftelse, København
• Larsbjørnsstræde 21, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen