Faktaboks

Henrik Flagstad
Født
31. maj 1939, Berlin
Titel
Maler, tegner, grafiker
Virkested
Danmark

Biografi

Henrik Flagstad er bedst kendt for sine bidrag til Politikens rubrik Dagens Tegning. Her har han gennem 1970erne og 1980erne fastholdt sine personlige kommentarer til aktuelle emner lige fra børns vilkår til dansk flygtningepolitik. Som bladkunstner betjener han sig af et utvetydigt symbolsprog, der for det meste taler med alvorlige toner, men af og til også med tung, burlesk humor. Indtil ændringen af avisens trykketeknik i slutningen af 1980erne udførte F. sine motiver i en form for original avisgrafik, zinkografi eller "krattere", som han selv kalder disse arbejder. F. skabte i slutningen af akademiårene flere store udsmykninger. Blandt andet gavlmaleriet Den blå mur i Brande, 1968, og en murudsmykning med natursten og jernfigurer på Højdevangens Skole, 1969-70, begge bestilt af Statens Kunstfond.

Genealogi

Flagstad, Carl-Henrik, *1939, maler, grafiker og tegner. *31.5.1939 i Berlin. Forældre: Hildebrand Olthuis og skuespilleren Gerda Kirstine Erasmine Flagstad. ~23.7.1969 i Præstø med maleren Charlotte Brüel, *28.4.1945 i Hillerød, datter af keramikeren Axel B. og Tove Elisabeth Leidersdorff.

Uddannelse

Kunsthåndværkersk., Kbh. 1956-60; Kunstakad. Kbh., malersk. (Søren Hjorth Nielsen) 1962-69.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links