Befolkningsudviklingen i Herning 1916‑2019. Springet i 2004-06 skyldes, at forstadsområderne Gjellerup, Lind og Snejbjerg blev lagt under Herning by.
.
Det centrale Herning, 2019. Kortudsnittet viser Hernings bymidte med gågaderne Bredgade og Østergade. På Østergade ligger også MCH Herning Kongrescenter. Torvet med rådhuset var tidligere markedsplads. Herning Kirke ses i nord, og en af byens ældste bygninger, Hotel Eyde, ses centralt i kortudsnittet. En del af Regionshospitalet Herning ved Nørgaards Allé er fredet. Blandt byens kulturtilbud ses Tekstilmuseet i Vestergade og Frilandsmuseet i Museumsgade syd for jernbanen, der begge er en del af Museum Midtjylland. Søndre Anlæg og Vestre Anlæg er sammen med Knudmose, Lillelund Engpark og Herning Golf Klub, alle uden for kortudsnittet, en del af byens grønne områder.
.
Bredgade i Herning fortsætter i Østergade mod øst og i Vestergade mod vest. Sammen med de tilstødende gader udgør de byens centrum med specialbutikker, servicevirksomheder, restaurationer og supermarkeder. Handelsgaderne tiltrækker kunder fra et stort opland både i og uden for kommunen.
.

Herning, som er Herning Kommunes hovedby, har en befolkning på 50.039 og et areal på 32,4 km2. Byen ligger 33 km sydøst for Holstebro og ca. 77 km vest for Aarhus i et relativt fladt område på den østlige side af Skovbjerg Bakkeø, der består af aflejringer fra næstsidste istid. Herning ligger i 53‑60 m’s højde, og nær forstæderne Snejbjerg og Lind findes højdepunkterne Solskov Bjerg på 87 m og Bavnehøj på 78. Andre tidligere småbyer, som nu er en del af Herning, er Tjørring, Gjellerup, Hammerum og Birk.

Herningsholm Å, der udspringer fra Knudmose Nordre Afvandingsgrøft, snor sig gennem byen. Åen danner sammen med Tyvkær Bæk skel mellem nogle af de sogne, der nu er en del af kommunen. Mens Gødstrup Sø er naturligt dannet, er Fuglsang Sø skabt for at skaffe sand til byggeriet af Herningmotorvejen. Omkring Regionshospitalet Gødstrup vil regnvandsbassiner både klimasikre landsbyen og være en del af det rekreative område.

Hernings vigtigste handelsstrøg er gågaderne Bredgade og Østergade, der var en del af den gamle hovedvej mellem Aarhus og Ringkøbing. Her ligger restauranter, caféer, specialforretninger og et nyt bibliotek. Bebyggelsen på hovedgaden er en blanding af byhuse og relativt lave etageejendomme, hvoraf nogle går tilbage til 1900-tallets begyndelse, samt højhuse fra århundredets sidste halvdel som Codanhus, DGI Huset og Hotel Scandia Regina. Uden for centrum bestod bebyggelsen tidligere af villaer og enfamilieshuse, evt. med tekstilindustri i kælderen ind imellem større industriforetagender. I slutningen af 1950’erne opførtes lave lejlighedskomplekser og studieboliger ved H.C. Ørsteds Vej og ved Gl. Landevej. Udtjente erhvervsområder erstattes nu ofte af fortættet boligbyggeri som fx de 12- og 15-etagers ovale boliger, der er under opførelse på sydsiden af Grøndahlsvej.

Den dominerende boligform i forstæderne er parcelhuse, mens enkelte højhuse rækker op som enlige søjler spredt over byarealet, fx Queens Corner, Herning Højskole og herning‑ Centrets kontorhøjhus. Nye parcelhusbyggerier er under opførelse, fx mellem Tjørring og Gullestrup, ved Engholm Søpark samt ved Gødstrup.

De største sammenhængende industriarealer findes i dag langs byens udfaldsveje ved Snejbjerg Hovedgade- Ringkøbingvej og på hver side af Mads Eg Damgaards Vej. Andre erhvervsområder ligger langs Vesterholmvej og Silkeborgvej.

Fra Silkeborgvej kommer man til Birk Centerpark, der er et erhvervs-, undervisnings-, bolig- og forskningsområde beliggende i et industriområde i Birk. Her findes en række institutioner, som har haft afgørende betydning for omstillingen af tekstilerhvervet fra produktion til design, indkøb og afsætning. Flere af disse er nu filialer af Aarhus Universitet.

Jernbanen og Dronningens Boulevard, der blev anlagt som aflastningsgade for Bredgade, deler byen i en nordlig og en sydlig del, og de fugtige arealer ved Knudmose syd for banen har medvirket til, at byvæksten har været størst i nord. Uden for bymidten ligger det store indkøbscenter Herning Centret ved Silkeborgvej med dagligvarer og specialforretninger, mens forstæderne betjenes af dagligvarebutikker.

Byen er et trafikknudepunkt. Herningmotorvejen, der kommer fra Aarhus via Silkeborg, indgår i rute 15, der fortsætter syd om byen som Messemotorvejen og videre ud mod vest. Den Midtjyske Motorvej, rute 18, løber gennem den østlige del af Herning og fortsætter forbi Gjellerup Lund mod Holstebro i nordvest. Nærmere centrum fører et aflastende vejsystem rundt om byen ad Vesterholmvej, Viborgvej, Sjællandsgade, Dronningens Boulevard og rute 184, Holstebrovej. Stationen krydses af banestrækningerne mellem Fredericia og Thisted og mellem Aarhus og Skjern. Der er ca. 20 km til lufthavnen i Karup.

Ved Kaj Zartows Vej ca. 2 km sydvest for byens centrum ligger MCH Messecenter Herning og multiarenaen Jyske Bank Boxen.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Herning er fra *ca. 1325, hvor formen Hørningh optræder. I senere belæg findes former som Herningh (1424), Hørring (*1500) og Herning (1610). Navnet er sammensat af substantivet horn, som i stednavne ofte har betydningen »bakkefremspring«, og endelsen -ing, som angiver, at der er tale om et sted eller område. Navnet sigter således til en fremspringende bakke, formodentlig den bakke, hvorpå den oprindelige Herning Kirke lå ud mod Herningsholm Å.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Herning Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer