Et par fyrretræer bryder det lysåbne landskabsbillede i resterne af den tidligere vidtstrakte Hammersmose i Søndre Feldborg Plantages nordøstlige hjørne. I driften af skoven prioriteres de lysåbne arealer højt, og når bevoksningerne i nordvest er hugstmodne, skal mange af dem fjernes, så der opstår et større, sammenhængende moseområde tværs gennem skoven.
.
Plantageindtrykket er tydeligt i Høgildgård Plantage, hvor ensaldrende rødgraner står på rad og række på den mosdækkede skovbund. Skovbilledet er dog ved at ændre sig. I takt med at plantagerne får etableret sig, bliver rødgranbevoksninger gradvis suppleret af andre nåletræer samt af løvtræer som eg og bøg.
.

Herning Kommune har 26.054 ha skov, hvilket svarer til ca. 20 % af kommunens areal. Selv om enkelte oprindelige egekrat som Stovbæk Krat og Gindeskov Krat er bevaret, består langt størstedelen af skovarealet af nåletræsplantager, der blev anlagt i forbindelse med den tilplantning af heden, som begyndte i slutningen af 1700-tallet.

Plantagerne er overvejende privatejede og omfatter skovkomplekset Høgildgård, Birkebæk, Jyndevad og Harreskov Plantager syd for Herning, Hesselvig og Skovbjerg Plantager syd for Skjern Å samt Gedhus Plantage i den nordøstlige del af kommunen. De drives som traditionelle nåletræsplantager med rødgran som den dominerende træart.

Kommunen rummer dog også en række offentligt ejede plantager, heriblandt Stråsø og Præstbjerg Plantager syd for Holstebro og Søndre og Nordre Feldborg Plantager samt Hodsager Plantage øst for Storå. Driften af offentlige plantager har generelt et mere flersidigt formål, således at der ud over vedproduktion også lægges stor vægt på den biologiske mangfoldighed og friluftslivet.

De få tilbageværende egekrat i kommunen har været udnyttet til bl.a. græsning, hvilket har bevaret deres lysåbne karakter. Det giver skovbunden et varieret planteliv med en tilsvarende stor mangfoldighed af insekter og andre hvirvelløse dyr. Af hensyn til kulturhistorien og de store naturværdier er egekrattene omfattet af en særlig bestemmelse i Skovloven, som siger, at de skal bevares som egekrat.

Hedeplantagerne syd for Herning

Indtil slutningen af 1800-tallet strakte hederne sig over den store Skovbjerg Bakkeø. Vest for Høgild, ca. 10 km syd for Herning, blev den nordlige del af hedearealerne erhvervet af Hedeselskabet i 1868 og i 1874 solgt videre til konsul Hendrik Pontoppidan, som i forvejen ejede heden mod syd. Sammen med familien Westenholz opkøbte Hedeselskabet desuden gården Birkebæk med tilhørende ca. 730 ha hede. Under ledelse af Hedeselskabet blev det store hedeareal sidst i 1800-tallet et pionerområde for tilplantningen af de jyske heder, og efterhånden voksede store hedeplantager frem i det tidligere øde hedelandskab. I dag dækker plantagerne ca. 3.000 ha og omfatter Høgildgård, Birkebæk, Jyndevad og Harreskov Plantager. Heraf er Høgildgård og Birkebæk Plantager på hhv. ca. 900 og ca. 963 ha langt de største.

Mange træarter blev forsøgt plantet på heden. Det var dog rødgran, som gav de bedste resultater, og i dag er det stadig rødgran, som dominerer i plantagerne. Hele det store plantagekompleks drives forstligt. Fra omkring år 1900 blev skovdriften i Birkebæk Plantage suppleret af trækuls- og tjærebrænding, og i 1930 blev der anlagt en lille fabrik til produktion af fyrrenåleolie. Begge produktioner er siden ophørt.

Små rester af den oprindelige hede findes spredt i plantagerne, og i den nordlige del af Jyndevad Plantage samt omkring Hjortsballe Høje ligger større, lysåbne hedearealer. Desuden rummer skoven enkelte moser som Birkebæk Rond i Birkebæk Plantage. På hederne vokser alm. ene, hedelyng, blåbær, tyttebær og revling samt bølget bunke, blåtop, tormentil, guldblomme, djævelsbid og lav skorzoner. Derimod er moserne mange steder groet til i pilekrat.

Plantelivet inde i plantagerne er mere beskedent, men tæller dog flere mere usædvanlige arter som alm. Femradet og otteradet ulvefod. Til gengæld har plantagerne et overordentlig rigt svampeliv, som tæller mindst 83 forskellige arter. Blandt dem er den meget sjældne stilklædersvamp, der blev fundet for første gang i Høgildgård Plantage i 1975.

Insekterne og edderkopperne opnår den største mangfoldighed i de åbne områder, hvor man ud over dagsommerfugle som dværgblåfugl, dukatsommerfugl, grøn busksommerfugl og græsrandøje også kan møde sjældenheder som trehornet skarnbasse, glat skarnbasse, hedegræshoppe og mariehøneedderkop. I gamle stød og dødt ved inde i selve nåleskoven kan man desuden finde den store og kraftigt byggede herkulesmyre. Også fuglene er talrige, og alene i Høgildgård Plantage er der observeret ca. 85 forskellige arter, heriblandt natravn, grønspætte, sortspætte, hedelærke, ravn og lille korsnæb. Derudover huser plantagerne store bestande af både krondyr og rådyr.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Herning Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove