I den nordlige ende af Herning ligger renæssanceherregården Herningsholms karakteristiske gule hovedbygning omkranset af en smuk park og allé. Den var i en lang periode centrum for egnens uld- og tekstilproduktion.
Da Herningsholm blev opført i 1579, var den placeret i et landskab præget af hede og engstrækninger, som gennem tiden har givet særlige betingelser for herregårdens eksistens. Herningsholm, der oprindelig var en bondegård ved navn Vig, blev i 1579 oprettet som herregård af Josva von Qualen. Han drog hurtigt nytte af, at landskabet var velegnet til studeopdræt, hvilket var et vigtigt handelsområde for datidens herregårdsejere. I 1600-tallet så den daværende ejer, Christian Rantzau, landskabets muligheder for fåreavl og hermed omfattende uldproduktion og hosebinderi for gårdens fæstebønder. 1700-tallet bragte igen nye driftsområder med sig for Herningsholm. Opdyrkning af heden i midten af århundredet førte på Herningsholm bl.a. til en satsning på malkekvæg, og ejeren, Hans Adolph Høeg (senere adlet von Hielmcrone), oprettede et af landsdelens første mejerier. Som på mange andre herregårde blev fæstegårdene i slutningen af 1700-tallet solgt fra Herningsholm, og hovedgårdsjorden blev udstykket.
Da Josva von Qualen i 1579 opførte sin nye hovedbygning, skabte han et for sin tid usædvanligt borganlæg med voldgrave, tårne og bastioner. Anlægget blev moderniseret og gennemgribende ombygget efter tidens og Hans Adolph Høegs smag i 1754. I dag er sidefløje og avlsgårde nedrevet, så kun hovedbygningen står tilbage med en borggård i toppede brosten og parken omkring sig. Den store herregårdshave nordøst for hovedbygningen blev anlagt i midten af 1700-talleti forbindelse med anlæggets øvrige modernisering. Siden 1980 har den smukke hovedbygning dannet ramme om Blichermuseet, der fortæller om St.St. Blichers liv og forfatterskab. Museet er en del af Museum Midtjylland.
