Flere herregårde i Assens Kommune er præget af klassicismen med inspiration fra Frankrig. Det gælder også Krengerup, hvis fredede bygning fra 1772 er et enkelt, symmetrisk, hvidkalket anlæg med rosa sandstensdetaljer. Midten er fremhævet ved en gennemgående midtrisalit og sortglaseret, valmet tag.
.

Voldsteder og herregårde i Assens Kommune.

.

I Assens Kommune er der kendskab til 20 middelalderlige voldsteder, hvoraf der er bevaret synlige rester af mere end ti. Flertallet er opført i den urolige periode ca. 1286‑1396, men enkelte anlæg skal muligvis tolkes som herregårdspladser fra senmiddelalderen eller renæssancen.

Af kommunens 14 herregårde er ni fredede. Brahesborg er opført i renæssance med senere ombygninger, og fem herregårde er rent klassicistiske: Billeskov, Orelund, Hagenskov, Flenstofte og Krengerup. Damsbo og Søbo er opført i klar barok eller rokoko, mens tre er historicistiske. Det drejer sig om Søholm, Brahesholm og Erholm. Løgismose udmærker sig ved at have bygningsdele fra fire stilperioder.

Middelalder

Ved Borreby i kommunens østligste del ligger et af landets mange anonyme voldsteder. Anlæggets alder og historie er ukendt, men sandsynligvis har den nu forsvundne borg givet navn til bebyggelsen Borreby, dvs. Borgby. Anlægget ligger yderst på spidsen af en naturlig bakkeryg, hvor Holmehave Bæk har sit udløb i Odense Å. Den ca. 10 m høje banke med stejle sider mod vest, nord og øst har en topflade på ca. 47 x 35 m. Borgens beliggenhed var god, da den lå godt beskyttet i de fugtige enge mellem bæk og å og med muligheden for at kontrollere færdslen ved vadestedet over åen.

Klassicisme

Den klassicistiske byggestil er stærkt repræsenteret blandt de fynske herregårde. Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der fra 1755 var professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og siden hofarkitekt, fik stor indflydelse på den danske klassicisme, og hans elever stod bag et ikke ubetydeligt antal herregårdsbyggerier på Fyn.

Blandt de fremtrædende er Krengerup og Hagenskov i Assens Kommune, begge opført efter klassicismens idealer om enkelhed og symmetri og med inspiration fra antikkens rene former. Bygherren på Krengerup var af den gamle adelsslægt Rantzau, mens Hagenskovs bygherre var storkøbmanden Niels Ryberg. Tilsammen illustrerer de 1700-tallets brogede skare af ejere på landets herregårde, der under enevælden ikke længere var forbeholdt de adeliges rækker, men kunne erhverves af alle med tilstrækkelig kapital.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Assens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder