Gammel Estrup af . Begrænset anvendelse

Herregårde og voldsteder i Norddjurs Kommune

Kort over herregårde og voldsteder i Norddjurs Kommune

.
Skovgårde Voldsted.
.

Norddjurs Kommunes 16 voldsteder og borge ligger meget jævnt fordelt med et voldsted i stort set hvert sogn. Der synes således at være en tæt tilknytning mellem de adelige jordbesiddelser og voldstedernes placering, hvorimod landskab og terræn spillede en sekundær rolle. Kun på den nordlige Rougsø-landtunge og omkring Grenaa, hvor sognene er forholdsvis små, er der ikke registreret voldsteder. I sidstnævnte tilfælde har det formentlig rod i, at kongemagten tidligt havde sat sig på Grenaa og dens umiddelbare opland.

I kommunen ligger en række herregårde, heraf fem renæssanceanlæg, der alle gennemgik senere ændringer.

Middelalder

Der er ved flere lejligheder foretaget arkæologiske undersøgelser i kommunen, fx ved Gammel Estrup og Skovgårde Voldsted. Det er dog især undersøgelserne af Fjellerup Østergård, som påkalder sig opmærksomhed, idet tomten blev totalundersøgt i forbindelse med gårdens flytning til Frilandsmuseet. Under herregårdsanlægget fra 1752 blev der således fundet rester af en middelalderlig forgænger, formentlig fra slutningen af 1400-tallet, som var anlagt på en firsidet banke og omgivet af vandfyldte voldgrave, dvs. en såkaldt herregårdsplads. Undersøgelserne påviste tillige, at den middelalderlige gård i 1500-tallet blev udbygget til et trefløjet anlæg, inden øst- og vestlængerne i 1600-tallets anden halvdel blev nedbrudt. Hele anlægget blev erstattet af en ny herregård i 1752. Hvorvidt Fjellerup Østergård var opført som en borg tidligere i middelalderen, kunne dog ikke afklares.

Renæssance

Katholm blev opført i en nyanlagt sø, og østfløjen er dateret til 1588, nordfløjen til 1591.

Løvenholms østfløj blev opført efter 1576 og følgende år i to etager. 1642‑43 opførtes en sydfløj, som tilpasser sig østfløjen.

Sostrup, som ifølge bygningstavlen er opført 1599‑1606, blev planlagt som firfløjet. Kun de tre fløje blev imidlertid opført.

Mejlgård blev opført i 1573 som et trefløjet, toetages anlæg.

Klassicisme 

En række herregårde, alle kendt fra middelalderen, blev opført eller ombygget i 1800-tallet, hvor især Stenalt er værd at fremhæve.

Holbækgård er i to etager, opført i 1562 og i 1645, og har trods senere ombygninger bevaret sine renæssanceproportioner. Hessels to enetages fløje er fra midten af 1700-tallet. De blev kraftig ombygget i 1802 og igen i nyeste tid. Skærvad er et enetages bindingsværkshus fra ca. 1775, men stærkt ombygget 2007‑09 med trekantfronton, kamtakkede gavle og tagkviste. Hevringholm er fra slutningen af 1700-tallet, delvis i bindingsværk og senere ombygget. Lykkesholm blev opført i 1804 i nyklassicisme.

Historicisme

Stensmarks enetages hovedbygning, der blev opført i 1872, ligner fra havesiden en villa med veranda, mens gårdfacadens toetages tårn i nybarok giver bygningen karakter af herregård. Ørbækgård er også et enetages enkelthus med kamtakker på frontispicen over midtfaget og på gavlene.

Variationerne i 1800-tallets arkitektur kan også ses i herregårdene. Estruplund, opført i 1863 og i 1916 forhøjet til et toetages anlæg, er i nyrenæssance med buefriser, profilbånd og svungne gavle. Fævejle fra 1875 er i nationalromantik med højtrejst tag og dybt tagudhæng med udskårne vindskeder i en slags vikingestil, mens Ingvorstrup opført i 1872 er en helt enkel, enetages hvidkalket bygning med gavlkvist. Det viser dog det sene 1800-tals udtryk i proportioner og materialer og har lighed både med samtidens større bondegårde og byhuse.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links