Hjortesalen på Hesselagergård fra midten af 1500-tallet er et fornemt eksempel på verdsligt kalkmaleri fra renæssancen. De 13 hjorte har rigtige gevirer monteret, hvilket giver de ellers stiliserede dyr en tredimensionel virkning. Motiverne er tilpassede rummets arkitektur og tilskrives Jacob Binck efter kobberstukne forlæg af Lucas Cranach d.æ. og Hans Sebald Beham.
.
Alle elementer i Valdemars Slots anlæg er samlet i et symmetrisk kompleks med hoved‑ bygningen og det store spejlbassin som midterakse. Efter flere ombygninger skabte Georg Dietrich Tschierske 1749‑54 det nuværende udseende efter barokkens idealer. Hele anlægget med avlsbygninger, hovedbygning, portbygninger og tepavillon er i dag fredet. Valdemars Slot er åbent for publikum med café og events. Desuden drives et omfattende skov‑ og landbrug samt jagt.
.

Voldsteder og herregårde i Svendborg Kommune.

.

I Svendborg Kommune er der kendskab til et anseeligt antal middelalderlige voldsteder samt mange herregårde, der som på det øvrige Fyn ligger ganske tæt. Ses der bort fra Tåsinge, er der dog ikke kendskab til voldsteder på kommunens mange småøer.

Hele 17 herregårde ligger jævnt fordelt i kommunen. Hesselagergård regnes for at være Danmarks første renæssanceherregård. Broholm og Skjoldemose er derimod sene renæssanceherregårde, omend begge er ombygget senere. På Tåsinge ligger Valdemars Slot, der er opført i renæssancen, men senere blev ombygget i barokstil. Hvidkilde og Vejstrupgård er bygget i barokstil i 1700-tallet, mens kommunens øvrige ni herregårde er opført i 1800-tallet.

Middelalder

Størstedelen af de middelalderlige voldsteder ligger i dag enten skjult i skov og krat eller er delvis nedpløjet. Flertallet er ikke arkæologisk undersøgt, og deres ejerforhold og historie er ofte ringe kendt.

Voldstederne Knudstrup og Mullerup Skov, der ligger blot 200 m fra hinanden, er måske begge forgængere for det nuværende herregårdsanlæg Mullerup, men det vides reelt ikke. På tilsvarende vis ses mange af kommunens øvrige voldsteder liggende nær yngre herregårdsanlæg, og disse voldsteder må i mange tilfælde regnes for herregårdenes forgængere, fx er voldstedet Kærstrup Valdemars Slots middelalderlige forgænger. Kærstrup syner ikke af meget, men spillede en væsentlig rolle på Tåsinge. Anlæggets ejerforhold er velbelyst, og det vides, at fremtrædende personer som Margrete 1., biskop Jens Andersen Beldenak og Ellen Marsvin har haft det i deres besiddelse.

Svendborg Sund kunne i middelalderen kontrolleres fra Saksenborg, Horse Slot, Ørkild, det sagnomspundne Piils Slot samt Skattertårnet ved Svendborg.

Renæssance

Af de fire herregårde i Svendborg Kommune, der har spor fra renæssancen, er Hesselagergård ikke kun den ældste, men også den mest velbevarede. Ligesom Broholm har bevarede dele fra middelalderen, har Hesselagergård også elementer fra den senmiddelalderlige byggestil. Den fredede Hvidkilde har fine elementer af både renæssance og barok, mens Skjoldemose, der ligeledes er fredet, er ombygget et par gange senere.

Få kilometer fra Storebælt strækker Hesselagergårds usædvanlige renæssancehovedbygning sig op mellem høje træer. Den spejler sig i vandfyldte grave mod nord og øst og har røde avlsbygninger fra 1800-tallet mod syd.

Barok

Af de tre herregårde med træk fra barokken er Valdemars Slot et enestående velbevaret eksempel, mens den fredede Hvidkilde har betydelige elementer fra renæssancen. Løjtved har senere fået tilføjet historicistiske elementer og er ikke fredet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Svendborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder