Ålborghus voldsted Voldstedet består af en borgplads, som i nordvest og sydøst er afgrænset af volde, der er hhv. ca. 110 m og 125 m lange, og som ved foden har en bredde af ca. 30 m. Voldkronen hæver sig ca. 3-4 m over det omgivende terræn. Volden er sløjfet i syd-vest. Voldstedets form og udstrækning fremgår af det vedlagte kort; det fredede areal er identisk med hele matr. nr. 523a af Ålborg købstads bygrunde. På det fredede areal ligger det i henhold til bygningsfredningsloven fredede Ålborg slot, og på den sydvestlige del er i nyere tid anlagt 3 bunkers. Iøvrigt benyttes arealet som have og gårdsplads. Hverken bebyggelsen eller de 3 bunkers er omfattet af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, bebyggelse eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Der er tilladt at fjerne den eksisterende bevoksning, forudsat stød og rødder ikke tages op. Ny beplantning må kun ske med fredningsstyrelsens, fortidsmindeforvaltningens, samtykke. Det er iøvrigt tilladt at anvende det fredede areal på samme måde som hidtil. De 5 milepæle, hvis placering er angivet på vedlagte kort, er beskyttet i henhold til naturfredningslovens paragraf 48, stk. 2, og må ikke fjernes eller flyttes uden fredningsstyrelsens, fortidsmindeforvaltningens samtykke.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
