Voldgrave ved Åstrup Af de oprindelige voldgrave omkring det rektangulære dobbelt- voldsted er bevaret ca. 200 m af den nordlige og ca 185 m af den sydlige voldgrav samt den nord-sydgående grav, der adskiller voldstedets to dele og forbinder de to øst-vestgående grave. Gravene er vandfyldte, og deres bredde varierer fra 10 til 15 m. Borgpladsens topflade er indtil 2 m over gravenes vandspejl. Over den nord-sydgående grav fører den ca. 22 m lang og ca. 6 m bred muret bro. Den nordlige og sydlige grav er ved deres øst- lige afslutning helt tilgroet, bl.a. med buske. Den sydlige grav afsluttes i vest af en betonspærring. Fredningen omfatter gravene samt den murede bro, og frednings- grænsen forløber langs gravenes øvre kanter. Ovennævnte fortidsminde må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning, henkastning af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske efter aftale med rigsantikvaren.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
