6351 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362218
Sted- og lokalitetsnummer
040313-24
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Møntfund, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1399 e.Kr.); Klosteranlæg, Historisk Tid (dateret 1164 e.Kr. - 1816 e.Kr.); Bygning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 13/12-1892 og 16/12-1924 på matr.nr. 1Af, 1Ai, 1Ak og 1Al Antvorskov klosters ruiner og Rødegården Det fredede område afgrænses af de på deklarationen vedføjede kort med rødt angivne grænser, samt de derpå værende bygninger, ruiner og haveanlæg. 11/6-2015: Supplerende fredning tinglyst på matr.nr. 1ci Antvorskov Hgd., Slagelse Jorder: Dele af ruinen efter Antvorskov Kloster. De synlige dele af ruinen er beliggende på et 2-15 m bredt areal langs med matrikelskellet til matr.nr. 1ak, Antvorskov Hgd., Slagelse Jorder. De under jordoverfladen bevarede dele af ruinen er tilsvarende beliggende på et 40-60 m bredt og ca.150 m langt areal langs skellet. Grænsen for det fredede areal fremgår af vedhæftede print.

Undersøgelseshistorie

1892
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRuinerne af Antvorskov Slot, fredede ved Deklaration thinglæst den 13 Decbr. 1892. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAntvorskov klosterruin. Ruinen ser ud til at være i ret god stand, dog er der enkelte steder løse sten. Den ligger indenfor et indhegnet areal, mål ca. 100 x 50 m, ved foden og i kanten af en rundet bakke. Beskrivelse af ruinerne fremgår ikke af kart.kort, men må findes på NM II, jeg har derfor ikke brugt tid på dette. Der findes en dam ud til motorvejen ca. 125 m mod SØ, hører den med til anlægget ? Den ser ud til at have stensatte sider - og der er nu anbragt en del stenaffald ved den, fra ruinen ? Ruinen er bevaret til ca. 5,5 m over terræn. Der er lidt affald hist og her samt bemaling på murværk (mindre omfang) - ser ellers velplejet ud. Der er opført et lille "hus" med fund fra ruinen ovenfor på bakken. Der er parkeringsplads ved ruinen mod NV. ** Seværdighedsforklaring ** Større ruin ved bakkefod mod SV, desværre noget indeklemt af fabrik og motorvej. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1990
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRestaurering af ruinens murværker
1993
Museal prøvegravning - Sorø Amts Museum, Arkæologisk Afdeling
1995
Museal prøvegravning - Sorø Amts Museum, Arkæologisk Afdeling
1996
Anden transaktion om genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og Medaillesamling
1998
Genstand registreret i privateje - Sorø Amts Museum, Arkæologisk AfdelingOprettelse af Inventarium: Oldsager (incl) bygningsdele fra Antvorskov Kloster (Slot) der opbevares af familien Scou.
2000
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2002
Museal besigtigelse - KUAS, FortidsminderTilstandsvurdering 2002 af murværk mm.
2003
Diverse sagsbehandling - Sydvestsjællands Museum
2007
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, FF, Danmarks middelalder og renæssanceTilstandsvurdering 2007 af murværk mm.
2008
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Sydvestsjællands Museum
2008
Anden transaktion om genstand - Sydvestsjællands MuseumAfhentning af en større mængde humane knogler fra ejendom beliggende på det fredede areal ved Antvorskov Kloster (1325 stk.). Knoglerne, der er meget fragmenterede, stammer højst sandsynligt fra en afgravning i et nuværende kælderrum, og må være begravelser fra klostrets kirkegård. I alt er der rester af minimum 20 individer. Knoglematerialet er uddeponeret til Antropologisk Laboratorium, Panum.
2008
Museal besigtigelse - Sydvestsjællands MuseumBesigtigelse af jordarbejde på Gl. Antvorskov indenfor fredningszonen af Johanitterklostret viste 20-30 cm?s afgravning i kælderen. Sagens videre forløb er overdraget til Kulturarvsstyrelsen.
2010
Museal restaurering - KulturstyrelsenRestaurering af Spottebænken med støttepiller efter beskadigelse af væltet træ i storm 2007.
2011
Beskadigelse/hærværk - Sydvestsjællands MuseumGravearbejde i kælderrum på fredet fortidsminde.
2011
Museal udgravning - Sydvestsjællands MuseumBesigtigelse og arkæologisk registrering af ulovligt opgravningsarbejde i to rum i bygningen Slottet/Antvorskov indenfor det fredede fortidsminde af Antvorskov kloster gav løsfundne menneskeknogler af formodede grave samt fundamenter af eksisterende bygninger.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Registreringsprojekt/ødekirker - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance

Klosteranlæg

Kloster, (af lat. claustrum 'aflukket rum', afledt af claudere 'lukke'), bygning eller bygningskompleks, hvor et institutionaliseret fællesskab af enten mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på legitime menneskelige værdier såsom ægteskabeligt samliv. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links