Oversigtsfoto af den nordlige voldgrav set fra Ø
.
Oversigtsfoto af den vestlige voldgrav set fra N
.
Oversigtsfoto af den vestlige voldgrav set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Horsens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
291213
Sted- og lokalitetsnummer
170112-68
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Bygning, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Levnedsmidler, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Voldgraven omkring Boller slot. Voldgraven, der omgiver slottets nærmest rektangulære voldsted, er vandfyldt med lave skrænter på inder- og ydersiden. Over graven fører i vest en muret bro, i nord en træbro samt i øst, hvor voldgraven partielt er opfyldt fra banken, en kort træbro. Dette fortidsminde må ikke udjævnes eller på nogen måde beskadiges ved grav- ning eller henkastning af jord, sten og affald. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må ikke ske uden Nationalmuseets sam- tykke.

Undersøgelseshistorie

1993
Museal prøvegravning - Horsens Museum
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2005
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2005
Museal besigtigelse - Horsens MuseumBesigtigelse i forbindelse med ledningsarbejde. Ingen steder i den lange grøft sås uforstyrret undergrund eller bevarede, intakte gamle overfladelag. I stedet var der tale om opfyldningslag i op til 1,6 meters dybde.
2007
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske Centralregister Voldgraven omkring Boller slot. Voldgraven, der omgiver slottets nærmest rektangulære voldsted, er vandfyldt med lave skrænter på inder- og ydersiden. Over graven fører i vest en muret bro, i nord en træbro samt i øst, hvor voldgraven partielt er opfyldt fra banken, en kort træbro. Dette fortidsminde må ikke udjævnes eller på nogen måde beskadiges ved grav- ning eller henkastning af jord, sten og affald. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må ikke ske uden Nationalmuseets sam- tykke.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumVoldgrav omkring Boller slot.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links