Tingl.: Tinglyst ifølge overenskomst med indenrigsministeriet. Brundlund slots voldsted. Voldstedet består af en pæreformet lav holm, der måler ca. 120 x 140 m. Holmen er på alle sider omgivet af en vandfyldt grav, der i øst er ca. 40 x 45 m bred og til de øvrige sider ca. 6 - 15 m bred. I den syd-østlige del lig- ger en cirkelformet borgbanke ca. 80 m i omkreds og ca. 5 m høj. I nord fø- rer en ca. 15 m bred dæmning over graven. På holmen ligger det bygningsfre- dede Brundlund slot mod nord og et ligeledes bygningsfredet hus mod syd. Hol- men er i øvrigt udlagt til have. Fredningsgrænsen løber langs voldgravens ydre overkant og er identisk med skellet for parcel 996/36 af Åbenrå, art.nr. 588. Den eksisterende bebyggelse berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes eller på nogen anden måde beskadiges ved gravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse på holmen må kun finde sted med fredningsnævnets og frednings- styrelsens samtykke. Holmen kan iøvrigt benyttes til have i samme omfang som hidtil. Bortset fra friholdelse for grøde og lign. må oprensning af vold- graven samt forsætlig ændring af vandstanden kun finde sted efter forudgående aftale med Fredningsstyrelsen.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
