Oversigtsfoto set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
230927
Sted- og lokalitetsnummer
130613-13
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Jern, Udateret (dateret 375 e.Kr. - 1536 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tomten af Gl. Vinderslevgaard Højning, der i grundfladen måler 16 x 11 m og hæver sig 1,2 m over omgivende terræn mod nord, øst og syd, mens den har samme højde som terræn mod vest. Højningen indeholder den delvist jorddækkede ruin af Gl. Vin- derslevgaard. Fredningen løber langs højningens fod mod nord, øst og syd og matrikelskellet mod vest.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Skolelodden umiddelbart sydvest for Kirkegaardsgjærdet og i en betydelig Afstand ud over den høie Bakkeflade findes Brudstykker af gamle Mursten, ligesom man her er stødt paa en Stenbro. Store Bunker af Jernslagger findes her og paa de tilstødende Marker, Skoleloddens østre Skjeldige er saaledes helt opført af Slagger. Det siges i Egnen, at Vinderslevgaard først laa her, Gaarden hed dengang "Nygaard" og fik først sit nye navn, efter at den var flyttet til Hinge Sø. Den flade højtliggende Mark umiddelbart udenfor Kirken vilde være en meget passende Plads for en ubefæstet Gaard fra den ældste Middelalder (smlgn. Fjenneslev, Bjernede o.s.v.), den lavtliggende Pynt i Hinge Sø vilde næppe være bleven valgt til Byggeplads i min Tid. Et sikkert Bevis for, at her virkelig laa en Gaard og ikke blot Teglovne for Vinderslevgaard el. lign., vil man først faa, naar Grundmurene ere blottede ved en Gravning.
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningTomten af Gl. Vinderslevgaard. Højning, der i grundfladen måler 16 x 11 m og hæver sig 1,2 m over omgivende terræn mod nord, øst og syd, mens den har samme højde som terræn med vest. Højningen indeholder den delvist jorddækkede ruin af Gl. Vinderslevgaard. Fredningen løber langs højningens fod mod nord, øst og syd og matrikelskellet mod vest.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fortidsmindet er bevokset med bl.a. hyben og rønnetræer.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumGårdtomt. Beliggende i skolens have. Bevokset med græs, hyben, rønnetræer mm.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links