Herregårdsanlæg/Slot, mv., Kronborg

©

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
263035
Sted- og lokalitetsnummer
010407-13
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1300 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Møntfund, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Hovedbygning, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Borg/Voldsted, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1799 e.Kr.); Voldgrav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Kronborg er af UNESCO udpeget som en del af den fælles verdensarv på grund af den store betydning slottet havde for Nordeuropa i det 16.-18. århundrede, og fordi Kronborg er et eksempel på et velbevaret renæssanceslot. De første efterretninger om Kronborg ? eller Krogen som borgen oprindeligt kaldtes ? stammer fra 1400-tallet. Krogen blev bygget af Erik af Pommern samtidig med at han begyndte at opkræve sundtold af de skibe, som passerede gennem Øresund. Øresundstolden var en vigtig indtægtskilde helt frem til midten af 1800-tallet, hvor afgiften blev afskaffet. Oprindeligt bestod borgen af en kraftig borgmur, der havde en tykkelse på 2-4 meter, mens selve borgen havde en udstrækning på 79x79 meter. Inde i borggården var der flere murstenshuse, som blandt andet rummede de kongelige gemakker og en festsal. Krogen var en manifestation af kongemagten. Det udseende, som Kronborg i dag har, skyldes for størstedelen Frederik d. 2, der i sidste halvdel af 1500-tallet ombyggede den gamle kongeborg. I løbet af 1570-80erne omdannede Frederik d. 2 borgen til en moderne fæstning og kongeslot med tårne og spir i nederlandsk renæssancestil. Slottets ydermure blev samtidig beklædt med sandsten, så det kom til at ligne andre af datidens europæiske slotte. Indvendigt byggedes Nordeuropas største dansesal, hvortil man vævede 40 billedtæpper med portrætter af danske konger. En del af disse Kronborgtapeter kan endnu ses ophængt på Kronborg. I forbindelse med ombygningen skiftede Krogen efter befaling fra Frederik d. 2 navn til Kronborg. Efter ombygningen fremstod Kronborg som et moderne kongeslot og en fæstning, der over for omverdenen markerede Danmark som en europæisk stormagt Kronborg er i dag navnlig kendt for William Shakespeares skuespil ?Hamlet? fra 1601. Hævntragedien tager udgangspunkt i Helsingør og Kronborg, og handler om pris Hamlets kamp mod hans farbror. I kasematterne under Kronborg findes endvidere en statue af sagnfiguren Holger Danske, der ifølge overleveringen vil vågne til kamp såfremt Danmark kommer i nød. Efter en brand i 1629 genopbyggede Christian d. 4 Kronborg således at slottet i alt fald i det ydre kunne fremstå som et moderne kongeslot og fæstning. Under svenskekrigene i 1658-60 blev Kronborg indtaget af svenskerne, som plyndrede slottet. I årene 1785-1923 anvendtes Kronborg primært som kaserne, men blev i 1920-30erne gennemgribende restaureret. I dag fungerer Kronborg som museum, men anvendes ved særlige lejligheder også til repræsentative formål.

Original fredningstekst

Ikke tinglyst. Kronborg

Undersøgelseshistorie

1986
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Den kgl. Mønt- og MedaillesamlingFP 4403: Frederik II skilling fundet ved NM II's udgravning på Kronborg.
1986
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1998
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1998
Byggeri og anlæg - Folkemuseet
1998
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2001
Byggeri og anlæg - Folkemuseet
2001
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2001
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2001
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2002
Byggeri og anlæg - Folkemuseet
2002
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2002
Museal prøvegravning - Folkemuseet
2004
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2004
Museal prøvegravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceUndersøgelsen indeholdt bygningsrester af nordlige kurtine i Frederik 2. 's bastionære anlæg fra 1570'erne. Samme murværk indgår i kassematterne, som opførtes 1580-85, herfra registreredes murværk fra en tilbagetrukket flanke med to kanonåbninger ved overgang mellem NV bastion og vestre kurtine.Den tilbagetrukne flanke sløjfedes o. 1700, og den NV bastion udbygges til sin nuværende størrelse. Forbindelsesgangen mellem Slottet og kassematterne bygges 1580-85. Kort efter opføres et toetagers hus syd for Forbindelsesgangen bygget op imod vestfløjens vestfacade. Huset ødelægges sandsynligvis ved svenskernes bombardement 1658 af Kronborg. Et mindre hus står samme sted i tiårene o. 1700.
2005
Museal prøvegravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceI forbindelse med projekt Kulturhavn Kronborg udlagdes 7 søgegrøfter, hvori registreredes et gulvlag og en mur fra 1600-tallet, samt dele af en minørgang fra midten af 1700-tallet. Hovedformålet var at dokumentere rester fra glaciet opbygget efter stormfloden i 1818. Glaciet er indeholdt i en nuværende overflade, dog synes især niveauet tæt ved voldgraven at være sænket. Hér fandtes rester efter "Stillepladsen", den "dækkede vej" og Fodfolks banketten. Disse elementer er aldrig blevet færdiggjort til krigsførelse, hvorfor ingen af delene tegnede sig særligt tydeligt.
2006
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterIkke tinglyst. Kronborg

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Møntfund

Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links