Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
441830
Sted- og lokalitetsnummer
090303-107
Anlæg
Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1400 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Kulturlag, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Kulturlag, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Kalk, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.)

Undersøgelseshistorie

1981
Dyrkning/land- og skovbrug - Langelands Museum
1981
Museal udgravning - Langelands Museum
1984
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceBefæstet gårdsanlæg, senmiddelalder-renaissance. Ved en udgravning iagttoges en kælder med stenbrolagt gulv, samt bebyggelseslag fra middelalder til nyere tid. Der fandtes endvidere en kalkovn fra renaissancen. [Jfr. j.nr. 1087/84].
1984
Uspecificeret aktivitet - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1984
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
2009
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske Centralregister

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Kulturlag

Kulturlag, inden for arkæologien jordlag af varierende tykkelse, dannet af affald efter menneskelig aktivitet. De kan fx indeholde måltidsrester, redskaber og keramikskår. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links