Hesselager Møllegård ligger på Møllevej 21 i Svendborg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Siden middelalderen har der i ådalen ved Hesselager ligget en sædegård. Gården nævnes i præsteindberetningen af 1570 for Hesselager Sogn. Her omtales indtægter af en liden eng hos Woringe Hoffgaardt på Hesselager Stokkebækmark. Hoffgaardt er en middelalderlig navneform, der betyder en gård, hvortil der blev gjort hoveri, og som var hjemsted for en mindre adelsfamilie, hvis gårde ofte lå i tilknytning til landsbyerne. I herredsberetninger fra 1743 nævnes en indgrøftet sø, kaldet Woringe Søe. I en periode er gården ude af arkiverne, og er i mellemtiden blevet jordegods til Broholm. I 1700-tallet blev Woringe Sø indrettet til brug for mølledrift. Fra Broholms protokoller fra midten af 1700-tallet optræder gården herefter under navnet Hesselager Mølle. Den nuværende hovedbygning blev opført i slutningen af 1700-tallet og nævnes i skriftlige kilder fra 1836.

Vest for hovedbygningen lå indtil midten af 1900-tallet en stor mølledam med en holm i midten, hvorpå den tidligere landsbygård Lethorp lå. Lethorp går tilbage til 1327, og voldstedet er omfattet af en fortidsmindefredning. Hovedbygningen var tidligere flankeret af to bindingsværkslænger placeret vinkelret på hovedbygningen. De blev begge udvidet med en vinkelbygning, således at indkørslen til portrummet blev indrammet af ladebygningerne. I dag står kun den vestre ladebygning tilbage. Møllegården bærer ikke sit navn for ingenting. Stokkebækken har været dæmmet op, og vandet ledt i en kanal forbi de vestre længer, hvor møllebygningen med møllemaskineriet endnu i 1950´erne fandtes. Kanalen er sidenhen blevet kastet til, og møllehjul og kværne er forsvundet, men digerne er der endnu som et naturligt hegn om fårene, der græsser på den frodige eng, som engang var bunden i mølledammen.

På et tidspunkt fik hovedbygningen gråt bølgeeternittag, men i 2012 fik hovedbygningen atter rødt tegltag.

Beskrivelse

I den sydvestlige udkant af Hesselager Kirkeby ved Stokkebækken ligger Hesselager Møllegård, der består af en hovedbygning og et par ladebygninger, som ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen afgrænser gårdrummet mod syd, hvor en ældre stensætning optager det stigende terræn. En ældre granitstenstrappe fører fra gårdspladsen op til hoveddøren. Hovedbygningen er opført som en enetages, grundmuret bygning på syv fag med høj kælder, rødt teglhængt heltag, halvvalmede gavle og to skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. I tagfladen mod haven ses seks støbejernstagvinduer, og mod gårdspladsen ses en frontispice. Facaderne fremtræder pudsede med en hvid sokkel, hvori der indgår kampesten, hvide murflader og murdetaljer, herunder hjørnekvadre, kordongesimser og murede, aftrappede hovedgesimser. Partiet under frontispicen er let fremhævet, soklen er refendfuget og vinduerne er i midterpartiet indrammet af trukne pudsdekorationer. Hoveddøren, der sidder i kælderniveauet, indrammes af en pudsportal med pilastre og en vandret fordakning med æggestavsornamentik. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste felter samt ældre greb og beslag. I begge gavle er en ældre, rundbuet kælderrevledør. Mod haven fører en granitstenstrappe med murede vanger op til havedøren, der udgøres af en ældre dobbeltdør med fyldinger nederst og glas i de øverste felter. Vinduerne er ældre og udgøres i kælderen af halvrunde, opdelte trævinduer, ligesom i frontispicen, samt halvrunde støbejernsvinduer. I stueetagen er vinduerne af korsposttypen med opdelt nedre ramme. I tagetagen er vinduerne torammede og tredelte, i vestgavlen er de dog nyere, men udført som kopi af de oprindelige. Hoveddør, havedør og vinduer er malet hvide, mens kælderrevledørene er grå.

Indvendigt fremtræder hovedbygningen med en ældre planløsning. I kælderen er der en centreret forstue med nyere travertinfliser og et pudset, listeinddelt loft samt en ældre kvartsvingstrappe, der fører op til stueetagen. Den øvrige del af kælderen kendetegnes ved en midterkorridor, hvorfra der er adgang til mindre sekundære rum mod syd og nord, herunder et nyere badeværelse, samt udgang igennem østgavlen. I vestgavlen ligger det gamle køkken. I stueetagen ligger rummene en filade med to værelser og et nyere køkken foruden trapperummet placeret mod gården og tre stuer beliggende mod haven. Trappen fører videre op i tagetagen, der foruden en stor trapperepos rummer et værelse i hver gavl. Spidsloftet er uudnyttet.

Kælderen fremtræder med teglstensgulve, teglklinker, pudsede gulve, kalkede vægge, pudsede lofter og synlige bjælker og loftsbrædder. Der er bevaret ældre revledøre og fyldingsdøre. Stueetagen fremtræder med malede og umalede bræddegulve samt et nyere skakternet vinylgulv oven på det ældre bræddegulv i havestuen. Desuden er der pudsede og kalkede vægge og lofter, enkelte rum har loftsrosetter. Væggene er bemalet med douce farver inddelt i felter med malede guldkanter omkring. Der er tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og fodklodser samt høje fodpaneler. I trapperummet er bevaret et buet hjørneskab og i køkkenet en ældre cylinderovn. Tagetagen fremstår med ældre bræddegulve, der er belagt med gulvtæpper i værelserne, pudsede vægge, synlige bjælkelag, ældre pladelofter og pudsede loftflader. Der er fast undertag med pap og brædder, som på spidsloftet ses imellem spærene.

Miljømæssig værdi

Hesselager Møllegårds miljømæssige værdi knytter sig til den lidt afsides beliggenhed ved Stokkebækken, hvor gårdens placering ved den tidligere mølle stadig er synlig i landskabet på grund af den opfyldte mølledam umiddelbart vest for hovedbygning og ladebygninger. Hertil kommer gårdanlæggets aksiale opbygning med en ankomstvej fra nord og ladebygninger, der indrammer gårdspladsen med hovedbygningen som det altdominerende omdrejningspunkt. Hovedbygningen ligger velindpasset i det kuperede landskab, og stensætningen med ankomsttrappen optager terrænet og bibringer hovedbygningen en vis statelighed, som videreføres i den store have mod syd.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Hesselager Møllegård som et eksempel på en hovedbygning til en landejendom med mølledrift. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens enkle klassicistiske udtryk, der er karakteriseret ved den solitære fremtoning med rødt tegltag og halvvalmede gavle samt pudsede og symmetriske facader med fremhævet midterparti, hjørnekvadre og gesimser, som er kendetegnende for arkitekturstrømningerne i første halvdel af 1800-tallet, hvor den klassicistiske stil udbredtes til større gårde på Fyn. De klassicistiske træk knytter sig desuden til den lave frontispice, basens refendfugning, hoveddørens portal med pilastre og en vandret fordakning med æggestavsornamentik og selve hoveddøren, der er tofløjet med dobbelt anslagsliste, bosserede fyldinger, messinggreb og beslag samt vinduernes traditionelle klassicistiske fremtoning som korspostvinduer med opdelt nedre ramme. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved kontrasten imellem den nedtonede haveside og den repræsentative gårdside, hvis fornemste opgave var at manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens ældre planløsning. I kælderen aflæses dette i den pragmatiske indretning med en gennemgående korridorgang med udgang i begge gavle som adskiller rummene til begge sider. Udnyttelsen af terrænet giver de sekundære rum mod haven en kølende effekt grundet det højtliggende terræn og den repræsentative forstue og køkkenet beliggende parterre og dermed varmere mod gårdspladsen. I stueetagen aflæses dette i rummenes placering en filade, der betyder, at rummene er i samme bredde og i forlængelse af hinanden med dobbeltdøre imellem, så man kan se igennem alle rummene fra ende til anden, som var den fremherskende disponering af en herskabsbolig i slutningen af 1700-tallet. Stuerne er efter skik og brug placeret mod haven med havestuen som det centrale omdrejningspunkt. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved den ældre, gennemgående trappe, som på traditionel vis ender i tagetagen, der er udnyttet med værelser i gavlene, hvor der naturligt var plads til regulære vinduer. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved fordybningen i teglstenene i det nuværende fyrrum, der vidner om kælderens brug og af de mange tjenestefolk, som har betrådt rummene år efter år. Det pudsede felt i gulvet ved siden af skorstenen i køkkenet i stueetagen vidner om, at der tidligere har stået et støbejernskomfur på denne plads. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre, revledøre, profilerede gerichter, fodklodser, høje fodpaneler med udskæringer i enkelte rum samt trapperummets bevarede buede hjørneskab og køkkenets ældre cylinderovn.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Hesselager Møllegård knytter sig i det ydre til den fritliggende bygnings symmetriske og horisontale præg, der understreges af kordon- og hovedgesimsen. Symmetrien afbalanceres i de taktfast placerede vinduer og det fremhævede midterparti, der sørger for, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Bygningens fornemme og velproportionerede udtryk understreges af det afvalmede tags elegante opskalkning og den konsekvente anvendelse af få dekorative elementer, som frontispice, gesimser, hjørnekvadre, refendfugning og vinduesindramning og endelig hoveddøren med portal. Hovedbygningens indpasning i terrænet giver den en større højde mod gårdspladsen og sammen med den foranliggende stensætning med granittrappe opnås et karakterfuldt og herskabeligt udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til interiørerne, hvor kælderen med teglstensgulve, kalkede vægge, synlige loftbjælker og loftbrædder samt simple revledøre fremstår autentisk. Stueetagens traditionelle materialevalg med malede og umalede bræddegulve, pudsede vægge og lofter indgår i et veltilpasset samspil med de ældre bygningsdele, herunder den gennemgående hovedtrappe, fyldingsdørene og de bemalede, feltinddelte vægge, der bibringer rummene et passende herskabeligt udtryk og en stemningsfuld atmosfære. Yderligere er der arkitektonisk værdi ved stueetagens velbelyste rum og kiggene igennem samtlige stuer på hver side af hovedskillevæggen, hvor kigget igennem stuerne mod gårdspladsen fortsætter videre ud i det omgivende landskab, fordi aksen afsluttes af vinduer i begge gavle.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links