Hjortesalen på Hesselagergård fra midten af 1500-tallet er et fornemt eksempel på verdsligt kalkmaleri fra renæssancen. De 13 hjorte har rigtige gevirer monteret, hvilket giver de ellers stiliserede dyr en tredimensionel virkning. Motiverne er tilpassede rummets arkitektur og tilskrives Jacob Binck efter kobberstukne forlæg af Lucas Cranach d.æ. og Hans Sebald Beham.
.

Hesselagergård betegnes som Danmarks ældste herregård i renæssancestil, og en sandstenstavle antyder, at byggeriet blev påbegyndt allerede i 1538. Hovedbygningen er et smalt langhus i røde munkesten i tre etager over en høj kælder. Bygningen afspejler til dels den senmiddelalderlige byggestil, hvor forsvarselementer som skydeskår, skoldehuller og den ud kragede vægtergang indgik som en del af adelens bygningsværker. De vandrette og lodrette murprofiler, de rundbuede blændinger samt bygningens karakteristiske rund buede gavle viser dog også, at bygningen måske først og fremmest var et pragtbyggeri for periodens velstående og magtfulde adel. Hesselagergård er kendt for sin fantastiske Hjortesal med spektakulære kalkmalerier fra midten af 1500-tallet.

Bygherren var Johan Friis, der var kongens kansler og blandt landets ledende mænd efter Reformationen. Hans slægt havde ejet herregården siden 1446, og efterkommere besad herregården indtil midten af 1600-tallet. Siden 1904 har Hesselagergård været i familien Blixen-Fineckes besiddelse. Henrik Blixen-Finecke er i dag ejer og driver land- og skovbrug samt jagt og boligudlejning.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Svendborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder