Hestemøllestræde 2 B-C, Helsingør

Navnet Hestemøllestræde henviser formentlig til den hestemølle, der lå i gården til det såkaldte Karmelitterhus i midten af 1500-tallet, men denne blev afløst af en nyere, der lå i hjørneejendommen på Sophie Brahesgade og som endte med at være Helsingørs sidste hestemølle. Navnet Hestemøllestræde hang først ved fra begyndelsen af 1800-tallet. Inden da havde strædet også haft betegnelsen Tværstrædet mellem kirkerne samt Sophiegade. Hestemøllestræde 2C er opført omkring 1736, men anden etage er bygget på efterfølgende dog inden 1761. Sidelængen Hestemøllestræde 2B er opført før 1736 og var muligvis et bryghus, men blev siden indrettet til beboelse og var i en periode i begyndelsen af 1800-tallet snedkerværksted. Sidenhen har der også været butik for atter at blive beboelsesejendom. I perioden inden der blev indrettet snedkerværksted blev bagsiden formentlig omsat i grundmur. Også i hjørnebygningen Hestemøllestræde 2C har der været forskellige funktioner, blandt andet gæstgiveri, herberg og cigar- og tobaksudsalg. Således har der været indgang ud mod Hestemøllestræde og Kirkestræde.

Hestemøllestræde 2B-C ligger centralt i det gamle Helsingør på hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde og betegnes 2C, mens sidelængen ligger i forlængelse heraf langs Hestemøllestræde på adressen 2B. Mellem de to bygninger dannes en mindre gårdhave, der afsluttes af et længere plankeværk samt en hjørnebygning beliggende på Hestemøllestræde 2A og Skt. Annagade. Denne bygning er ikke omfattet af fredningen. Hjørnebygningen på Hestemøllestræde 2C er i to etager og opført i bindingsværk. Facaden mod Kirkestræde er på seks fag og mod Hestemøllestræde har bygningen ni fag i stueetagen og ti fag på første etagen. Facaderne er gulkalkede over stok og sten og står på en sortmalet sokkel, der støbt i beton og med fremstikkende kampesten. Facaden afsluttes af et rødt tegltag med to pultkviste i tagfladen mod Kirkestræde. I rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Mod Hestemøllestræde sidder en ældre to-fløjet flammeret revledør med tre-rudet overvindue. Mod gården sidder en nyere halvdør med opsprossede ruder i den øverste halvdel. Bygningen har ældre og nyere, men traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. I stueetagen mod Kirkestræde ses korspostvinduer, men ellers har bygningen to-rammede vinduer, et et-rammet i vestgavlen samt enkelte velux termoruder i tagfladen mod gården. Alle vinduer er hvidmalede. På facaden mod Kirkestræde ses murankre udført som årstallet 1699.I det indre er der i bygningen indrettet tre lejligheder. En i stueetagen og to på førstesalen. I stueetagen er der en stue mod Hestemøllestræde, hvor der er bevaret den oprindelige skorstenskerne. Herover ses stadig den oprindelige skorstenshammer og på gulvet er en ældre stenbelægning. Fra stuen er der adgang til køkken, der vender mod gården. Herfra er der adgang til en gang, der igen giver adgang til et badeværelse, der ligeledes vender mod gården, samt tre værelser, hvoraf det ene er gennemgående. Lejlighederne på førstesalen har ligesom stueetagen køkken mod gården og stue mod gaden. I begge lejligheder findes en nyere trappe, der fører til den udnyttede tageetage. I lejligheden beliggende langs Hestemøllestræde er ligeledes bevaret den oprindelige skorstenskerne. Generelt ses en traditionel materialeholdning med plankegulv, synlige bjælker i de øverste lejligheder, dog med opstolpet bindingsværk på flere yder- og skillevægge.

Der findes enkelte ældre døre med gerichter, greb og beslag. Den sammenbyggede sidelænge er på syv fag og en etage. Facaderne er som hjørnehuset. Bygningen har nyere to-rammede vinduer, to nyere fyldingsdøre, hvor en sidder i gavlen, og den anden, som er med rude, sidder på sydsiden. Bygningen afsluttes af et rødt tegltag med en pultkvist mod nord og to mod syd. I den sydvendte tagflade sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. I det indre er der fyr- og vaskerum i den vestre galvende. Gulvet er af cement. I resten af bygningen er der indrettet en lejlighed. Adgang til denne opnås fra gårdsiden mod hvilken bad og køkken delvist også vender. Køkkenet er i et større rum, der ligeledes har vinduer mod Hestemøllestræde. En nyere, let svungen trappe fører fra dette rum op til den udnyttede tagetage, hvor der er indrettet et værelse i hver gavlende. Skorstenen er synlig i det ene værelse. I stueetagen findes endnu et værelse mod Hestemøllestræde. I entréen er der lagt nyere fliser, mens resten har nyere bræddegulve. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte og koblede.

Den miljømæssige værdi ved Hestemøllestræde 2BC knyttes til den lille intime helhed mellem de to fredede bygninger og hjørnebygningen beliggende på Hestemøllestræde 2A, der tilsammen udgør et velbevaret gårdrum i Helsingørs historiske bykerne. Samspillet mellem bygningerne, der divergerer i højde og udtryk samt den kontrastfulde placering overfor Sankt Mariæ Kirke og Karmelitterklosteret bidrager til at understrege Helsingørs lange historie, der både indeholder den beskedne og prægtige byggeskik.

Den kulturhistoriske værdi for Hestemøllestræde 2B-C knytter sig i det ydre til facaden, der som type vidner om måden, man byggede bindingsværkbygninger på to stokværk i en købstad i 1600-tallet. Disse bindingsværkshuse er blandt andet kendetegnet ved skråbånd og gennemstukne bjælkeender. Endvidere skal der tilskrives kulturhistorisk betydning til de små markeringer af, at bygningernes brug og størrelse har varieret gennem tid, herunder den lille forskydning i tagryggen, de to tætsiddende stopler på facaden mod Hestemøllestræde samt den irregulære vinduessætning, der vidner om at vinduer og døre er blevet blændet og åbnet afhængig af bygningens funktion. Hertil har bygningernes indbyrdes hierarki kulturhistorisk værdi, hvor facaden mod Kirkestræde fremstår mere harmonisk og dekorativ med den taktfaste vinduessætning og murankrene, mens bygningerne langs Hestemøllestræde, især den laveste, har et mere funktionspræget udtryk. I det indre knyttes der kulturhistorisk værdi til grundplanerne med funktionsprægede rum som køkken og bad mod gården og stuer mod gaderne. Hertil kommer de bevarede skorstenskamre samt de få tilbageværende ældre døre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes placering om et hjørne, der sammen med det stejle tag giver bygningerne et markant og vertikalt udtryk. Dertil kommer de ubrudte tagflader, der med rolige og enkle fremtrædener står i kontrast til de mere spraglede facader med den forskellige faginddeling langs Hestemøllestræde og skiftende vinduessætning, der dog trods sin irregulære sætning stadig fremstår taktfast på grund af bindingsværket og giver derved bygningerne et levende udtryk. Dette understreges af de hvide vinduer og den hvide, flammerede dørs kontrast til bindingsværkets gule farve, der giver en variation og dybde i facaden. Endelig knyttes der arkitektonisk værdi til den sortmarkerede sokkel, der sammen med taget indrammer facaden og giver bygningerne tyngde.

Læs videre om

• Buxtehudehuset
• Nicolai Dahls Gård, Helsingør
• Toldkammeret, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen