I Rye Nørreskov ligger Himmelbjerget, som med sine 147 m.o.h. ikke kan gøre krav på betegnelsen bjerg, og stedet er da også kun defineret som en bakke, tilmed en falsk bakke. I mange af dalsiderne i Det Midtjyske Søhøjland ligger kløfterne så tæt, at de udgør et erosionsbakkeland med et stort antal falske bakker, som er skabt af dale omkring et plateau. Det er således dalene snarere end selve bakken, der er dannet.
Stednavnet Himmelbjerget kendes fra 1727 med betydningen »bakken, der ser ud som om den når himlen«. Stedet er også tidligere blevet betragtet som Danmarks højeste punkt, en position, det for længst har mistet. Om Himmelbjergets dimensioner skrev forfatteren St.St. Blicher i novellen »Himmelbjerget« fra 1833 følgende: »… smiil ikke, fordi jeg gjør saa stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg! det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere have seet – hvad for dig er Smaat, er stort for os.« Blicher kaldte også bjerget for Danmarks Olympos og det danske Schwarzwald.
