Navnet Hindsgavl er omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor den middelalderlige borg antages at have eksisteret. Borgen nævnes direkte i 1295, hvor kong Erik Menved på Hindsgavl indgik en våbenstilstand med den norske konge Erik Magnusson Præstehader. Hindsgavl har sammen med endnu en af kongens borge, Hønborg, placeret på Jyllandssiden (Fredericia Kommune), kontrolleret indsejlingen til Lillebælt.

Nordvest for den nuværende ligger resterne af det middelalderlige Hindsgavl helt nede ved kysten. Anlægget udgøres af en ca. 15 m høj oval banke med en topflade på ca. 85 x 70 m. Til bankens stejle vestside har Lillebælt borteroderet en del af den oprindelige borgbanke. Langs de øvrige sider er der gravet en 5‑8 m bred, endnu vandfyldt voldgrav, og herudover har den omgivende eng, der tidligere har været mere sumpet, givet beskyttelse mod angreb fra landsiden. Adgangen til borgen foregik ad en vejdæmning fra det faste land i øst ud til borgens ladegård, der lå på en lav forhøjning syd for banken. En vindebro har forbundet ladegårdsbanken og borgbanken, og en vej op til toppen af borgbanken har tidligere løbet på bankens østside. På toppen af banken ses fundamenterne fra flere af de middelalderlige bygninger.

Videre læsning

Læs mere om Voldsteder og herregårde i Middelfart Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder