Hirschholm Slot

Lauritz de Thurahs firfløjede Hirschholm Slot set fra hovedindgangen. Gouache af Johan Jacob Bruun fra anden halvdel af 1700-tallet.

.

»Hirschholmsommeren« er betegnelsen for perioden juni-november 1771, hvor slottet dannede rammen om udfoldelsen af kærlighedsforholdet mellem dronning Caroline Mathilde og livlægen J.F. Struensee. Her fødte dronningen d. 7. juli 1771 prinsesse Louise Augusta, som uofficielt blev betragtet som Struensees barn, og her fik Struensee fuldmagt til at handle på kongens vegne. Wilhelm Marstrand har omkring 1870 skildret det forelskede par på en ridetur i Hørsholm.

.

Hirschholm – eller Hørsholm – Slot, der har givet navn til byen Hørsholm, blev revet ned 1810‑12, men de holme, hvorpå det blev bygget, eksisterer fortsat. Slotshaven blev opgivet ved slottets nedrivning, men barokanlægget fra 1700-tallet kan stadig erkendes i parkens symmetriske opbygning. Midt i, hvad der engang var gården i det firfløjede slot, ligger nu den klassicistiske Hørsholm Kirke fra 1820‑23 tegnet af C.F. Hansen. Øst for kirken ligger endnu slottets avlsbygninger og boliger for ansatte fra første halvdel af 1700-tallet. Hørsholm Egns Museum, Museum Nordsjælland har til huse i nogle af disse bygninger. I perioden 1942‑2016 havde Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum også til huse i nogle af avlsgårdens bygninger.

Slottets historie

Holmenes ældst kendte bebyggelse var borgen Hørningsholm, der i 1305 tilhørte den hovedrige kongelige råd Jon Jonsen Litle. Godset omfattede i 1300-tallet ud over selve Hørsholm også jord i Kettinge, Rungsted, Vallerød og Usserød samt en mølle sammesteds.

I 1391 erhvervedes det af dronning Margrete 1. for i de følgende århundreder at fungere som kongeligt jagtslot og sæde for skiftende lensmænd. Godset lå her skiftevis under Krogen og Københavns Len. I 1520’erne fungerede Hørningholm en kort tid som eget len under Lauge Urne.

1577‑82 lod Frederik 2. den middelalderlige teglstensborg erstatte med et renæssancehus i tre etager, idet han supplerede dette røde hus med et hvidt: en flere gange flyttet bindingsværksbygning. 1587‑88 blev der endvidere etableret en stikvej til Hørsholm fra den få år ældre kongevej fra København til Frederiksborg.

Christian 4. gav slottet som livstidslen til sin datter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt, men da Ulfeldt under en undersøgelse af sin embedsførelse i 1651 flygtede til Sverige, overgik det til Frederik 3.s dronning, Sophie Amalie. Da Frederik 4. sidenhen gav det til sin første dronning, Louise, var der skabt en tradition for at lade Hørsholm være dronningelen, og Christian 6., der arvede det fra sin mor i 1721, overdrog det straks efter sin tronbestigelse i 1730 til sin dronning, Sophie Magdalene. Efter en kompliceret byggeproces, der blev indledt i 1730 med Johan Conrad Ernst som arkitekt, udarbejdede hofbygmester Lauritz de Thurah i 1736 et projekt til et anderledes helstøbt anlæg med inddragelse af de senest tilføjede bygningsdele. Det blev straks realiseret. Hans fagfælle Niels Eigtved blev anmodet om at udarbejde en plan til en by nord for slottet, og da Thurahs nye, tårnprydede firfløjsanlæg i 1739 stod færdigt, blev det forbundet med en ny bro til den påtænkte nye by, og der blev udstedt et gavebrev med særrettigheder til dem, der ville slå sig ned »ved hendes Majestæts Hirschholm«. I 1743 blev Thurah bedt om at føre det nye slots øverste, lavere stokværk op i fuld højde, og hans efterfølgende klage over dette arbejdes »utrolige besværligheder« forklarer, hvorfor arkitekt Nicolas-Henri Jardin i 1767 blev hasteindkaldt til Hørsholm: Vandet silede ned gennem slottets tag.

Efter Sophie Magdalenes død i 1770 blev C.F. Harsdorff inddraget for at sætte slottet i stand til Christian 7. og hans dronning, Caroline Mathilde. Det følgende år fødte dronningen livlægen J.F. Struensees barn på slottet under et sommerophold. Opholdet bød også på teaterforestillinger på en transportabel scene, tegnet af Jardin og opstillet i det lysthus, som Eigtved havde opført syd for slottet, samt besøg af flere kunstnere til at portrættere den treårige Frederik (6.) under den frie leg, som var anbefalet af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau.

Omverdenens forargelse smittede af på slottet, og efter at Struensee i 1772 var blevet henrettet for majestætsfornærmelse, og dronningen udvist, blev slottet, der var i dårlig stand, ikke længere benyttet. Bygningen gik totalt i forfald og endte som materialelager, da det i 1794 nedbrændte Christiansborg Slot skulle genopbygges.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotshaver

Se alle artikler om Slotte

Eksterne links