Øen Hjelm ligger ca. 5 km øst for Hasnæs og består af en morænebakke fra sidste istid, der er omgivet af et fladt marint forland. På toppen af morænebakken skimtes det 18 m høje Hjelm Fyr, som siden 2004 har været drevet af solenergi. Hjelm huser bl.a. store kolonier af sølv-, silde- og stormmåger samt et mindre antal ederfugle.
.

Hjelm er en ø på 62 ha beliggende ca. 5 km sydøst for Djursland, adskilt fra Djursland af Hjelm Dyb. I middelalderen var øen ubeboet, men tjente bl.a. som jagtrevir for lokale høvdinge og stormænd. Dette ændrede sig efter mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Året efter blev ni mænd, heriblandt den tidligere marsk Stig Andersen Hvide, dømt for mordet og gjort fredløse. De fredløse flygtede til Norge, og med norsk støtte bosatte de sig på Hjelm i 1290.

I 1500-tallet fungerede Hjelm som kongeligt stutteri af vilde heste. I 1631 overgik øen til at blive adelsgods og derefter til Jørgen Skeel til Gammel Estrup, der fortsatte hesteopdrætningen. 1855‑56 blev der opført et fyrtårn på øen, og i 1947 blev Hjelm solgt til Aarhus Sten- og Gruskompagni, der ville udnytte de rige ralforekomster her. Efter fyrets automatisering i 1970 rejste de sidste fastboende fra øen, og den anvendes i dag som ferieø for den tidligere ejerkreds bag sten- og gruskompagniet.

De fredløse på Hjelm

Borgene

De fredløse lod tre borge opføre, der kunne fungere som angrebsbase mod de nord-syd-gående handelsruter: på øens 45 m høje morænebakke, Fyrbakken, midt på øen, på Kastelsbakken mod vest og på Skådebakken mod øst. Arkæologiske udgravninger, senest i hhv. 1999 og 2000, har afsløret, at de alle har været bygget af træ. Hovedborgen, Fyrbakken, var omgivet af en palisade, der beskyttede borgen. Der er blevet undersøgt tre hustomter opført i bindingsværk eller med plankebyggede vægge, en 12 m2 stor kælder og en større muret ovn. Borgen på Kastelsbakken har haft et tårn med en grundplan på 7 × 7 m opbygget af kraftige stolper forankret 3 m ned i borgbanken. Desuden må to andre lignende tårne have indgået i borgen. På Skådebakken opførte man efter samme princip et tårn eller en bygning med en grundplan på 6 × 10 m og et lille køkken med ovn og ildsted.

De falske mønter

De fredløse kidnappede endvidere kongelige møntmestre, der som led i krigen mod den danske konge blev tvunget til at slå store mængder falske mønter på øen.

Marsk Stig døde på Hjelm i 1293, og i 1295 blev der indgået en våbenstilstand mellem den danske og den norske konge, der bl.a. fik råderet over Hjelm. De fredløse forsøgte i nogle år at fortsætte deres kamp mod den danske krone fra øen, men i 1306 blev den indtaget af de kongelige tropper, og borgene blev lagt øde ved afbrænding.

Sagnet om Marsk Stig

Marsk Stig skuer over mod Hjelm. Pennetegning udført af Constantin Hansen. Illustration fra Svend Grundtvigs udgivelse Marsk Stig: Dansk Folkevise Fra 13de Aarhundrede (1861).
.

Kongemorderen Marsk Stig (Stig Andersen Hvide) havde flere store slægtsgodser på det sydlige Djursland. Endnu i sidste halvdel af 1800-tallet blev der på egnen fortalt historier om den kendte marsk. Det følgende sagn er fortalt til lærer Jacob Wilken Nissen, der var en af folkemindesamler Evald Tang Kristensens meddelere, og findes i Danske Sagn IV fra 1896:

»Marstig boede på Høgholm, og den bygte han der i et stort morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Møllerup. Men han boede ikke på Møllerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da han så havde slået kongen ihjel, så bygte han Dragsmur, tværs over landtangen fra Æbeltoft Vig og til Aarhus-bugten. På Hjelm havde han før den tid vilde heste, og de blev svømmede derover og blev hentede tilbage på samme måde om efteråret. Men da han havde slået kongen ihjel, så bygte han sig et stærkt tårn der ovre, og da han døde, blev han begravet i Dråby Kirke. Der fortælles, at han stod i den sydligste gårds overstue i Hyllested – Skovgårde og så efter, hvordan hans heste blev svømmede frem og tilbage, og at han med hans lommekniv skar et solmærke i vinduet, som står der den dag i dag, og konen, der viste mig mærket, sagde, at huset var bygget 1799 ved udskiftningen (!). Marstig han roses endnu den dag i dag af egnens beboere og skildres som en lille klejn, mørkladet mand. Rane Jonsen derimod skildres som høj og svær. Navnet Stig er endnu meget almindeligt her på egnen«.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links