Hjerritsdal Vandmølle ligger på Hjerritsdalvej 3 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Hjerritsdal mølle blev etableret i midten af 1400-tallet og hørte oprindeligt under Bramslevsgård, der i 1541 kom under godset Havnø Herregård. Møllen får vand fra Valsgård Bæk, der udmunder i Mariager fjord. I 1830 blev møllen solgt fra herregården, hvorefter den nedbrændte i 1832 og måtte erstattes af en ny møllebygning. Den nye mølle blev indrettet med et indvendigt vandhjul, hvilket var typisk for de nordjyske vandmøller. Herefter fulgte en gunstig periode for mølledriften, der i slutningen af 1800-tallet måtte udvides med etableringen af en vindmølle. Hjerritsdal mølles sidste møller, Jens Chr. Jensen, overtog stedet i 1879, og siden har møllen været i familiens eje. I 1988 påbegyndte den daværende ejer, Jens Chr. Jensens barnebarn Bertel Jensen, en restaurering af møllen, der i dag ejes af den sidste møllers oldebarn.

Den nuværende nord-sydgående længe er opført efter en brand i 1832 og bestod oprindeligt af 10 fag, hvoraf de 3 fag var møllehus, 4 fag var bolig og 3 fag var stald og tørvehus. Bygningen blev opført på syldsten. Møllen er typisk for de nordjyske vandmøller med sit indvendige vandhjul og undertræk, hvilket har gjort det muligt at indpasse værket i en bygning, der er en etage lavere end ved overfaldsmøller, hvor der skal være plads til et stort stjernehjul over kværnen. Møllen blev udvidet i 1834 med et nyt beboelseshus på 12 fag, der blev placeret i en vinkel mod øst ud fra længen med mølleværket fra 1832, samt med et udhus. Stuehusudvidelsen blev udført i egebindingsværk med murede vægge. I 1853 blev det ældste bindingsværksstuehus fra 1832 erstattet af den nuværende grundmurede bygning. Hjerritsdals mølle blev fredet i 1959, men møllen vedblev med at forfalde. Først i 1988 lykkedes det at iværksætte en gennemgribende restaurering, der betød at møllen igen blev fuldt funktionsdygtig.

Beskrivelse

I en istidsskabt tunneldal et par kilometer nord for Mariager Fjord, omgivet af bløde bakker med vekslende bevoksning, ligger Hjerritsdal Vandmølle ved en opstemmet mølledam, der fødes af Valsgård Bæk.

Møllen består af et vinkelbygget mølle- og stuehus samt et udhus, udlagt omkring en brolagt gårdsplads, og med mølledammen mod vest, stigbord og fisketrappe mod nord, samt et udløb mod øst, idet vandet fra møllen føres i rør under gårdspladsen.

Selve møllehuset er i to etager og opført af grundmur over en sokkel af syld, tillige med det nordlige stuehus, som står på en støbt, sortmalet sokkel. De to er forbundet af en bindingsværksbygning, som deler tagflade med stuehuset. Alle tage er stråtækte med ubrudte tagflader og i alt tre skorstene i rygningen. Stuehusets tag er halvvalmet. Møllehusets gavle har lodret bræddebeklædning, og på den nedre del af sydgavlen er kampestenskvadre med en tofløjet revleport, der åbner ind til møllehjulet. Alle mure og bindingsværk er kalket hvide. På begge sider af møllehuset findes en dobbelfløjet revleport, stuehuset har en tofløjet fyldingsdør og mellembygningen to dobbelte revleporte samt en stalddør. Vinduerne er torammede, foruden møllehuset, der også har enkeltrammede vinduer. I stuehusets vestgavl sidder to vinduer og mod øst kun et. Alt udvendigt træværk er gråmalet, undtaget i møllehuset, hvor det er brunmalet.

Det fritliggende udhus har stråtag og er beklædt med lodret bræddebeklædning. Der er en revleport mod gården, og en lem i gavlen.

I det indre af møllehuset findes et velbevaret, komplet mølleinventar med møllehjul af overfaldstypen, samt aksler remme og drev, tillige med kværne, tromlesigte, grynsorterer, grynvifte og havrevalse.Det indre af stuehuset er overalt præget af nyere overflader, dog med spor af en ældre planløsning, og med synlige loftsbjælker. Mellembygningen er udlagt som gildesal, og de to dobbelte revleporte er således blændede indefra.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er knyttet til møllens placering i det dramatiske istidslandskab med den omgivende rigt kuperede tunneldal og den opstemmede mølledam, som tilsammen med det grusbelagte hjulspor, som udgør adgangsvejen, skaber et idyllisk og autentisk miljø omkring vandmøllen. Også selve bygningernes placering omkring en lille brolagt gårdsplads med de to vinkelbyggede møllelænger og fritstående udhus, danner et mere intimt rum, som står i kontrast til det omgivende landskab. Endvidere findes miljømæssige værdier i den nære skala omkring husene ved den opstemmede mølledam, som spejler møllebygningen, og hvor en smal støbt malekarm fører vandet fra dammen til det indvendige møllehjul.

Kulturhistorisk værdi

Ved Hjerritsdal vandmølle er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningernes udformning og tidstypiske konstruktion samt materialeholdning, som er strengt funktionelt betinget. Dels af funktionen som vandmølle, mens også af de naturmæssige forhold på netop dettes sted, som tilsammen med den opstemmede mølledam har fastlagt møllebygningens placering, højde og udstrækning. Hertil kommer det komplette og bevarede mølleinventar med fungerende møllehjul og tilhørende maskineri og kværne. Endvidere findes kulturhistorisk værdi i den smalle række af søsten rundt om bygningerne, som skyldes fraværet af tagrender på de stråtækte bygninger, hvor stenene tjener den funktion at fordele det nedfaldende regnvand, så det ikke beskadiger muren.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til den samlede komposition af bygninger, med de to vinkelbyggede længer og udhuset, herunder de velproportionerede bygningskroppe og reguleringen af terrænet i forbindelse med opstemningen af mølledammen, som skaber et velafstemt forløb af bløde kurver, der går igen fra bakkerne i tunneldalen, til græsvoldene langs møllebygningens vestside og endelig i stråtagets blødt afrundede mønninger på tagryggen og tagfladernes grater. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning, som skaber rolige og harmoniske flader, i samspil med den homogene materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links