Hjortespring opstod i forbindelse med udskiftningen i 1771. Det skete på jord, der havde tilhørt godset Hjortespring. I 1850 var der tale om en landsby bestående af spredtliggende gårde og huse i en langstrakt form uden det klassiske landsbypræg med bygade og gadekær. Indbyggerne levede primært af landbrug og tørveproduktion, men der var også en del pottemagere. Derudover ses i 1850 bl.a. en stenhugger, en tækker, en skrædder, en væver, en hjulmand og en skolelærer ved den lokale skole. Sidst i 1800-tallet fik Hjortespring både købmand og slagter. I den samme periode blev nogle grunde i den centrale del af Hjortespring udstykket, og der blev anlagt en ny vej i landsbyens længde mellem Gladsaxe og Ballerup. Dertil kom mindre veje ud til de nye udstykninger.
Udstykningen af gårdenes jorder fortsatte efter 1920, og især efter 2. Verdenskrig gik det stærkt. Bakkedragets Villaby blev opført 1949‑51 som de første moderne huse med statslån, men kommunen ville dog ikke give den fornødne garanti. Det var i særlig grad i 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, der blev udstykket og opført boliger, primært villa-, parcel- og rækkehuse. Hjortespring kom til at udgøre den boligmæssigt vægtige del af kommunen, selv om der fra sidst i 1950’erne også blev skabt rum til visse former for virksomheder og erhverv.
I begyndelsen af 1970’erne overtog Herlev Kommune ansvaret for Bakkedragets Villaby og fik ved samme lejlighed istandsat veje, kloakker og regnvandsledninger. Der blev fortsat udstykket, og i den centrale del af Hjortespring blev der opført boligblokke og toetagers rækkehuse. Fra midt i 1970’erne øgede man fokus på erhvervsområder, men der var ikke tale om arealer udlagt til industri, snarere mindre virksomheder og erhverv. Hjortespring blev udbygget med kommunale institutioner såsom idrætsanlæg, svømmehal, bibliotek samt daginstitutioner. Udstykningerne og opførelsen af boliger fortsatte op gennem 1980’erne, og ved årtusindeskiftet var Hjortespring og Herlev vokset sammen.
