Holdet fra 2018 på Holbæk Kunsthøjskole i gang med kreative processer. Kunsthøjskolen, der er den første af sin slags, har siden 1963 haft fast adresse på Holbæk Ladegaard. Flere generationer af danske kunstnere har gennem opholdet fået selvtillid og redskaber til at blive udøvende arkitekter, billedkunstnere, designere, forfattere, formgivere, fotografer og musikere.
.

Kunsthøjskolen i Holbæk, som er Danmarks første højskole med fokus på kunst, blev grundlagt i 1962 af billedhuggeren Ulrika Marseen, der også var højskolens første forstander i perioden 1962‑81.

Højskolen udgjorde fra 1963 et litterært centrum, da Inger Christensen og Poul Borum fik ansættelse, samtidig med at Ulla Ryum og Johannes Møllehave underviste som timelærere. I et jubilæumsskrift om kunsthøjskolen skriver Sten Kaalø: »Ud af gule blades sol, lugten af pludseligt land, langt fra København, voksede den hvide bygning i øjet, Holbæk Slots Ladegård, Kunsthøjskolen (…), det efterår i ’63«.

Højskolen har til huse i den gamle Holbæk Slots Ladegård, og den har kurser i blandt andet billedkunst, skulptur, digitale medier, lydkunst, performance og grafik samt i traditionelle kunsthåndværksfag som fx keramik og smykkefremstilling.

Videre læsning

Læs videre om Uddannelse, sundhed og omsorg i Holbæk Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg