Holbæks arkitektur

Kongen skænkede i 1575 byen »stenhuset syd for sognekirken«, som var en del af det tidligere dominikanerkloster, til brug som rådhus. Byens andet rådhus blev i 1843 placeret i Klosterstræde 18, tegnet af Frederik Ferdinand Friis. I dag fungerer dette som indgang til Holbæk Museum/Museum Vestsjælland, et enestående kompleks bestående af 12 bygninger. Byens tredje rådhus på Rådhuspladsen er tegnet i nationalromantisk stil af Vilhelm Fischer. Det fjerde administrationscenter over for stationen blev tegnet af Anders Monrad Hansen og David Leadbetter, og det femte (og nuværende) rådhus og administrationscenter ligger ved havnen og er tegnet af Kim Utzon i 2007.

Holbæk Central Skole, bygget i 1902, senere kaldet Østre Skole, er et avanceret pavillonbyggeri; en pionerskole med fokus på sundhed, lys og luft og en offentlig badeanstalt ved gymnastiksalen til glæde for beboerne i det arbejderkvarter, der blev opført tæt ved skolen. Den er tegnet af Anton Haunstrup og huser i dag Holbæk Uddannelses- og Studiecenter, HUSC.

Byens øvrige skoler er tegnet af lokale arkitekter: Vestre Skole (tidligere Tveje Merløse Forskole) af Ivar Bentsen, Søndre Skole af Andreas og Ivar Bentsen, udvidet i hhv. 1925 og 1933 af Marius Pedersen, og Tuse Skole af Vilhelm Olsen.

Baghuset (nu Holbæk Museum) blev opført omkring 1670 af sognepræst Søren May og var sammen med forhuset, som i dag er fredet, en del af en trelænget købstadsgård. I 1844 overtog købstaden Holbæk bygningen og indrettede den som fattiggård. Denne blev nedlagt i 1909, hvorefter lemmerne blev overført til Holbæk Amts Arbejds-, Tvangsarbejds- og Dåreanstalt, som senere konverteredes til sygehjem og hospital; det stramt komponerede anlæg er tegnet af Frederik L. Levy i 1890.

Det fredede Holbæk Seminarium er opført i brutalistisk modernisme og blev indviet i 1965. Seminariet er tegnet af Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau, og i år 2000 tilføjedes en sal af Leif Bahn. Landskabsarkitekt Sven Hansen har udformet udearealerne omkring anlægget, der ligger på en bakke. Den centrale, kvadratiske gård er anlæggets centrum. Mellem seminarium og seminarieboliger er græs med robinietræer og chausséstensstier, mens den store parkeringsplads fremstår som en tæt lund af egetræer placeret i brede bræmmer af egepur.

I den østlige del af Holbæk blev der fra ca. 1910 udbygget et kvarter omkring vejen Bakkekammen. Kvarteret er kendetegnet ved Bedre Byggeskik, og de fleste af boligerne er tegnet af Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Otte underofficershuse fra 1912 var tilknyttet den nærliggende Holbæk Kaserne, bygget 1912‑14, og store villaer blev opført til to af initiativtagerne til byggekonsortiet bag området: Anders Larsen og Julius Mortensen. Begge ejendomme er fredede, den ene, Bakkekammen 40, blev overtaget og renoveret i 2017-18. Såvel Ivar Bentsen som Marius Pedersen tegnede villaer med tegnestue til eget brug. Ivar Bentsens hus, som nu er nedrevet, lå på Møllevangen, mens Bakkekammen 45, tegnet af Marius Pedersen, i dag er en filial af Holbæk Museum.

Vilhelm Olsens tegnestue, oprettet i 1911, fik også stor betydning. Han projekterede mange af de større byggeopgaver, der er karakteristiske for de første årtier af 1900-tallet: vandværk, elværk, bank, store pakhuse på havnen, plejehjem, soldaterhjem mv. Vilhelm Olsen var inspireret af flere stilretninger, bl.a. nybarokken i de første årtier, men i flere andre bygninger finder man træk fra Bedre Byggeskik. Æglageret på Lindevej fra 1920 er et eksempel på lokalt erhvervsbyggeri.

I samme periode blev der etableret byggeforeninger på Fasanvej, Godthaabsvej og Lyset på Marievej i tidstypisk arkitektur. I 1930’erne kom nye byggeforeninger til, der senere blev en del af den almennyttige boligbevægelse, fx Byggeforeningen af 1933 i et mere modernistisk udtryk.

Funktionalismen er sparsomt repræsenteret i Holbæk, fx gymnastikhuset på Stenhus Kostskole, 1933, tegnet af Johannes Hartmann-Petersen. Hotel Strandparken, der oprindelig var en pavillon tegnet af Vilhelm Fischer, blev udvidet 1934‑35 af Viggo Møller Jensen og tegneren Ib Andersen.

Det modernistiske hovedsæde til Sparekassen Sjælland-Fyn på Ahlgade 51 blev tegnet af Karl Sørensen og Christian Møller i 1964, og i 2003 flyttede Sparekassen til det nye kvarter på havnen i en bygning tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects. Hovedsædet for Holbæk Amts Venstreblad blev tegnet i 1960 af Anders Monrad Hansen, som også stod for andre større modernistiske byggerier i efterkrigstiden, fx Slotsmarkskolen fra 1956 sammen med Ib Steen Andersen.

Vangkvarteret, bygget 1965‑70 af Lejerbo, var det første større montagebyggeri i Holbæk. Det består af Agervang, Havevang og Engvang med over 1.400 beboere i de i alt 596 lejemål. Med boligselskabet Slotsparken/Dansk Boligselskab som bygherre blev Ladegårdsparken med over 900 boliger opført i årene 1972‑78 i fire etaper ved Thorvald Dreyer. Bebyggelsen bugter sig med 83 opgange igennem landskabet i udkanten af Holbæk tæt ved den tidligere Holbæk Slots Ladegård og er tidstypisk rationelt montagebyggeri i beton. 1990‑91 blev byggeriet renoveret og udbygget med en tagetage. Bebyggelsen blev 1996‑97 udsmykket med gavlmalerier og atter renoveret og ombygget 2013‑15 af Rubow Arkitekter.

På Holbæk Havn ligger Holbæk Fjordtårn (2020) tegnet af Juul Frost Arkitekter i beton og med større vinduespartier. Arkitektfirmaet Kullegaard A/S står bag transformationen i 2016 af Maskinværkstedet på havnen i Holbæk og har desuden tegnet den almene boligbebyggelse Holbæk Havneby (2018), plejecenteret Fjordstjernen (2014-16), den dobbelte stokbebyggelse Karré 3 (2021) og lejlighederne på hhv. Vestbryggen og Østbryggen (2021). Endelig har Kullabjerg tegnet Holbæk Sportsby i udkanten af byen. Det nye boligområde Holbæk Have er tegnet af Mangor & Nagel A/S, og den første del af byggeriet er taget i brug i 2021.

Af byens parker og grønne områder er Strandparken og Østre Anlæg ældst, begge i landskabelig stil. Strandparken ligger på bakket terræn ud til Holbæk Fjord og blev i 1898 skænket til Holbæk Kommune af grosserer W.R. Tidemand. Den har eksotiske træer, rosenhave og Olafur Elíassons værk 5-dimensionel Pavillon med cirkulært spejlbassin fra år 2000. Østre Anlæg med gamle træer og Møllesøen, der oprindelig blev brugt til at vande kvæg, blev omformet til park sidst i 1800-tallet. Dertil kommer Apotekerhaven, som er en offentlig park fra 1937 med pavillon genskabt i år 2000, Bysøparken, Murerpladsen samt Haveskoven, som tidligere tilhørte Holbæk Ladegård og har været kommunalt ejet siden 1962.

Læs mere om Holbæk

Læs også om

• Holbæks historie

Læs videre om

• Jyderups arkitektur

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur